Varulvetræning - Elias

Fredrick ventede på, at han kunne høre lyden af forvandlingen, så vendte han sig om og smilede til Elias.

Elias rystede det store hovedet og strakte kroppen. Det havde igen gjort lidt ondt, men han følte sig allerede mere van til smerten. Det var ikke det samme når han ikke forsøgte at kæmpe imod. Hans tunge hang ud af munden og han havde ørene i vejret.

"jeg bliver helt misundelig" sagde han med et grin, "hvis du ikke har noget imod det, så tror jeg også jeg vil skifte" fortsatte han og så spørgende på ham.

Elias nikkede og lukkede øjnene. Dette gjorde ham endnu mere opmærksom på lydene omkring ham. Det var utroligt hvor meget mere tydeligt alting var i denne her form.. skønt at hans hørelse var blevet bedre siden bidet i forvejen. Han havde bare ikke tænkt over det, før han havde fundet ud af han var varulv.

Fredrick tog tøjet af og forvandlede sig, det gik hurtigt, han havde gjort det tit og kendte følelsen godt. Han bjæffede og rystede sig engang, så logrede han med halen og nappede legesygt Elias i øret.

Elias åbnede overrasket øjnene da han mærkede et bid i øret. Han så på Fredrick, uden frygt denne gang. Det var underligt, første gang han som ulv så en anden ulv. Han bjæffede og bed hurtigt efter Fredricks øre, helt i refleks.

Fredrick logrede og skubbede til ham med hovedet.

Elias gik rundt om ham og logrede med halen. Han gøede begejstret og hans menneskelige bekymringer forsvandt, ulvens sind tog mere over.

Fredrick bøede og så og hoppede rundt om ham.

Elias fulgte hans bevægelser og sprang på ham! Bed ham, dog ikke mere end legesygt, i både øre og hale.

Fredrick forsvarede sig ogsnappede efter Elias mens han forsøgte at lægge ham ned.

Elias snerrede og knurrede, dog ikke alvorligt, da det lykkedes Fredrick at få ham ned og ligge. Han pev anklagene og forsøgte at komme op igen.

Fredrick bjæffede triumferende og slikkede ham i ansigtet mens han logrede.

Elias fnøs og nappede ham i øret. Forsøgte at beholde lidt værdighed.

Fredrick puffede til ham med snuden og logrede.

Elias logrede lidt og havde tungen ud af munden. Han bjæffede lidt og prøvede igen at komme op og stå.

Fredrick lod ham komme op denne gang og logrede glad, så bjæffede han og løb et par gange rundt om sig selv.

Elias grinede lidt, hvilket kom ud som nogle underlige bjæffelyde. Han logrede lidt og så sig omkring. Skoven så også anderledes ud igennem en ulvs øjne.. han strakte igen kroppen og kunne mærke musklerne.

Fredrick hopped lidt ind i skoven og bjæffede efter Elias, for at få ham til at følge med.

Elias så hen på ham og gik efter ham. Imens så han lidt på træerne og vænnede sig til de mange forskellige lugte.

Fredrick bjæffede for at få ham til at bevæge sig hurtigere og satte selv i løb.

Elias så lidt efter ham og satte så i løb. Det var en underlig følelse, for hans krop virkede ikke til at blive udmattet. Han begyndte at lægge nogle kræfter i og skød igennem skoven.

Fredrick blev glad over, at Elias satte farten op, han elskede at løbe gennem skoven. Han begyndte selv at løbe hurtigere.

Elias satte farten ydeligere op og forsøgte at overhæle Fredrick. Han hylede højt imod himmelen og følte sig meget levende.

Fredrick bjæffede og løb hurtigere, han elskede fornemmelse af vind i sin pels, og han holdt endnu mere af for første gang ikke at løbe alene.