Varulvetræning - Elias

tid: lidt i 11
sted: foran Fredricks lajlighed, men snart i skoven
vejr: solkskin og klart, en god dag at være ude

Fredrick var blevet færdig med at spise morgenmad og havde pakket en taske med ting, som de dkulle have med ud i skoven, der var en madpakke, noget skiftetøj og en rød bold. Han smilede svagt, forhåbentligt ville Elias ikke have for meget værdighed til at lege bold. Ha tog tasken over skulderen og gik ud. Han låste døren og stillede sig til at vente. Han var i godt humør og fjøjtede en sang fra Davids album, det ville blive sjovt at hænge ud med Elias. Han kunne godt lide fyren, selvom han havde en lidt mærkelig indstilling til religion og synd.

Fra han var vågnet om morgenen havde Elias haft en underlig fornemmelse af sommerfugle i maven. Han tænkte på de ting Fredrick havde sagt, og savnede også følelsen af at være ulv. Han havde snuppet et bad, spist noget morgenmad og pakket en lille rygsæk. Han havde valgt en afslappet påklædning, noget tøj som han godt ville kunne undvære hvis der skulle ske et uheld.
Da klokken var halv 11 begyndte han at gå imod Fredricks lejlighed. Vejret var godt og han så det som et godt tegn. Da han fik øje på Fredrick, smilede han stort og vinkede lidt. Han satte i løb det sidste af vejen og kom hen til ham ”hey”

Frdrick smilede og besvarede vinket, "hej" sagde han glad, "og godmorgen" tilføjede han, "så, jeg tror vi desværre bliver nødt til at tage et tog" sagde han lidt undskyldende, "jeg har ikke nogen bil, så jeg kan ikke køre os".

”Det lyder fint” sagde Elias og smilede til ham. Han så lidt undersøgende på Fredrick og overvejede hvor gammel han mon var. De fleste ”voksne” han kendte, han var jo teknisk set også voksen nu, kørte i bil. Fredrick så ældre ud end han selv, men alligevel ung. *Han er nok nogle og tyve* tænkte Elias og åbnede sin taske. Han kiggede lidt efter sin pung, fiskede den op af det forreste rum og kom den i lommen. ”Er der langt til skoven?” spurgte han. Det var sjældent han kørte tog, og han havde kun været i skoven et par gange. Hans familie var ikke glad for tanken, fordi der efter sigende skulle være vilde dyr i skoven, og nogle gange kunne de finde på at komme helt ud til skovkanten.

Fredrick rystede på hovedet, "nej det er ikke så slemt, kun et par zoner så vidt jeg husker" sagde han med et smil. "kom" han begyndte at gå mod stationen, "jeg tror ikke det tager mere end en halv time at komme der ud" fortsatte han, mens de gik, "så der er ikke helt slemt".

Elias nikkede "så hvad skal vi lave der ude?" spurgte han nysgerrigt og så undersøgende på Fredrick "mere som det igår?"

Han nikkede, "ja, det regnede jeg med" sagde han, "og så her jeg pakket en madkurv" tilføjede han med et smil, "og en bold, desuden tænkte jeg, at det ville være en god ide, at teste hvor meget der skal til, før du forvandler dig uden at ville det, og så skal vi gennemgå nogle regler" han grinte svagt, "så ikke så forfærdeligt meget".

"Det lyder nu lidt overvældene" sagde Elias og så på ham.

"Det kan også være vi udskyder noget af det" sagde han med et grin.

Elias nikkede lidt "ok så.." sagde han og de kom til togstationen. Han klippede en gang og ventede på toget "hvordan lærte du det?"

Fredrick klippede også, "det meste er selvlært" sagde han med et lille smil, "eller i hvert fald har jeg selv fundet bøgerne og læst hvad der stod i, jeg havde den fordel allerede at vide, at varulve fandtes inden jeg blev bidt, så jeg havde et stykke tid til at forberede mig på fuldmånen" fortalte han.

"Hvordan vidste du det?" spurgte Elias nysgerrigt. "Er det almindelig viden?"

Han rystede på hovedet og lo svagt, "nej, langt fra, men jeg havde en ven, som havde rodet lidt i det overnaturlige, og han fik trukket mig med ind i det" sagde han og trak på skuldrene.

Elias nikkede "det er underligt.. pludselig at være noget man troede var en myte" sagde han og sukkede svagt "jeg er en blanding af spændt og skræmt.. nogle morgner ønsker jeg at alt var ved det gamle og andre vågner jeg og har lyst til at forvandle mig på stedet"

Fredrick nikkede genkendende, "ja, sådan havde jeg det også lidt i starten" sagde han, "og jeg kan glæde dig med, at du nok ikke er færdig med at blive overrasket endnu" sagde han med et grin.

Elias sukkede, den tanke skræmte ham lidt. Toget kom og han steg ind, så kort efter Fredrick.

Fredrick fulgte med ind i toget og smilte svagt til ham.

Elias lænede sig op af væggen og betragtede landskabet imens toget kørte.

Fredrick stillede sig vedsiden af ham, og skævede over mod ham engang imellem.

Elias mødte han blik en gang og smilede kort, før han igen så ud af vinduet.. det var underligt. Han følte at han havde et bån med Fredrick, selvom det ikke havde kendt hinanden særligt længe.

Fredrick besvarede det korte smil og kiggede så selv ud ad vinduet, de var ved at nærme sig stationen ved skoven.

Elias mærkede suset i maven og han begyndte at blive nervøs. Hans vejrtrækning blev urolig og han lagde armene over kors.

Fredrick kiggede over på ham og sendte ham et smil, "så er vi der snart" sagde han.

Elias nikkede "jeg ved det.." sagde han, og man kunne tydeligt høre i hans stemme at han var nervøs.

Fredrick smilede beroligende til ham, "bare rolig, alt skal nok gå fint, og det bliver sikkert sjovt, desuden har jeg kage med".