jeg havde gabt over mer end jeg kunne tykke (Calla)

Påklædning: som på billedet + en læderjakke, men med en hel del skader
vejer: det er overskyet og det regner
omgivelser: i nærheden af skoven
tid 22:34

Neal kom haltende mod skoven, håbende at hun havde skramt hendes modstandere fra at forfølge hendeog nu, måtte hun (modviligt) indrømme, at hun havde gabt over mer end jeg kunne tykke.
Hun havde (mere eller midre med vilje) provokeret en bante på seks fuldvoksne mænd og det have ledt til en slådskamp,hun havde været den som delte flest slag ud, men de vandt i antal, og hun kunne ikke bruge sin magi, da de var mennesker.
Neal falt sammen i skovkanten bevistløs

calla løb ud af hulen i sin ulveform,hun løb mod udkanten af skoven da en fært af noget fik hende til at gå en anden vej, hun opdagede at der lå en dæmon, tydeligvis var personen bevidstløs. hun skiftede til menneske og løftede personen op og løb tilbage til hulen, hun lagdepersonen på hendes `seng` og gik i gang med at lægge bandager på sårne

Da Neal vågnede op, var hun et sted hun aldrig havde været før og så hun en køn pige sede over hende ''er jeg i hemlen, det trode jeg ikke demoner kunne''
Hun prøvede at rejse sig op men måtte opgive, med smærte i siden

calla smilede men så bekymret på hende "det er ikke himlen, du er i min hule i skoven. hvem er du?" hun begyndte at stable noget træ op så hun kunne tænde et bål. hun tændte den første tændstik og bålet begundte at flamme op, hun vendte tilbage mod den sårede kvinde

da pigen kom tilbage havde Neal kommet op at sede, men det havde kostet hende en del besvær, men hun hærtede sin hud, for at dæmpe smærten, når hun mente at pigen ikke så det ''for mig lyder det mere logisk at jeg er kommet i hemlen, på trods af at jeg er en dæmon, end at en køn pige ser til mine sår i en hule''

"som du vil. hvordan fik du alle de skrammer?og hvad hedder du?" en dæmon i hendes hule, hun havde haft mange væsner inde i sin hule hun smilede svagt, hun var sikker på at kvinden ville komme sig helt, særligt når hun var en dæmon

''mit navn er Neal og grunden til de her skader er at jeg kom op og slåds med nogle fjoldser, men hvis de ikke favde været mennesker, kunne jeg bruge min magi, jeg var nød til kun at bruge menneskelige midler og have vundet uden en eneste skade, men jeg vil tro at de ser være ud end jeg gør''

calla nikkede fraværende, hendes sår var i det mindste ikke betændte..endu tænkte calla, hun burde vaskes grundigtforat se hvor slemt skaderne så ud,"tror du at du kan klare at gå, eller skal jeg bære dig ned til søen?"hun havde mest af alt lyst til at forvandle sig og så bare lade hende ligge på ryggen mens hun holdt fast i pelsen. hun rystede tanken fra sig, der var ingen der skulle røre hende i ulve form, så længe at personerne gik på to ben

Neals skykke bekyndte at rejse sig fra jorden og hjalp hende med at komme op og stå, det var ikke magi hun kunne lide at bruge, men den har sit formål ''jeg tror jag klare mig''

calla nikkede og gik udenfor hulen og skiftede om til ulv, hun begyndte at gå ned mod søen. men i kort afstand fra Neal

så pigen er en varulv, det ville få de fleste til at blive bange, men Neal havde overvundet varulve før, men aldrig hvor hun var afhængi af sin skygge magi.
da de kom ned til søen begyndte Neal at tage tøjet af så hun kunne vaske sine sår (hun brugte kun sin skykke til det)

calla satte sig i græsset da Neal gik ned i vandet, hun kiggede op på himlen. hun rejste sig og gik ned til vandet og drak

Neal svømmede ud i det kolde vandet, som dæmpede smærterne, hun analysered sine skader, et par brækede ribben og en revnet skindebens knogle, alt i alt ikke de værste skader hun havde haft, efter en uge i ro skulle fun være klar til kamp igen

Calla tog en dyb indånding,der var noget i skoven...elvere. hun knurrede højt og gøede advarende, hun kunne lugt at de forsvandt igen hun skiftede om til menneske og gik ned i vandet, hun begynde at vaske sit hår, hun lod de små ringe som skvulpede mod hende kærtegne hendes nøgne hud

Neal hørte en knorren og gøen komme fra varulve pigen, og hun vændte sig mod hende for at se hvad der var sket, og så den kønne (nøgne) pige gå ud i vandet

Calla dykkede ned under vandet og svømmede lidtrundt, hun svømmede op til overfladen igen og trak verjet. hun gik op på land og skiftede til ulv igen, hun kiggede på Neal "vi må hellere gå tilbage til hulen"

Neal teleporterede sig op ved siden af hende og fik sin skygge til at hjælpe sig med at holde sig oppe

Calla begyndte at gå op mod hulen

Neal fulgte efter hende, da hun ikke ville kunne finde vej tilbage ved egen hjælp

Calla gik ind i hulen og skiftede til menneske, hun fandt noget tørt tøj frem til Neal "her" hun lagde et par slidte jeans og en sort t-shirt frem og tog selv en sort kjole på

Neal havde svært til at få jeansne på (hendes ben er utrolig muskuløse, efter et halvt livs ren kamptræning) og måtte til sidst opgive og tog sine egne på igen ''undskyld'' sagde hun uden nogen grund

Calla nikkede bare og begyndte at få stablet et bål sammen og tænddt det "sulten?"

ved ordet knorede Neals mave tydeligt ''der har du dit svar'' sagde hun med et smil

calla smilede forsigtig og hentede noget kød og lagde dem på to flade sten som stod i ilden

''jeg fik aldrig sagt tak for at du hjalp mig''sagde Neal venligt