sne - calla

tid: 12:00 lørdag eftermiddag
stde: skoven
vejr: klart
omgiveser: sne på jorden

Fredrick tog sit tøj af, gemte det under en busk og skiftede form, så han blev en stor, rødlig ulv, så kiggede han sig rundt og begyndte at logre. Efter at have taget alle indtrykkene ind begyndte han at rulle rundt i sneen og kaste sig i snedriver. Han bjæffede begejstret og rullede rundt igen.

Calla gik stille rundt og kiggede på hele skoven,den blev altid smukkere når der var faldet sne. hun skiftede om til ulv, hun stod stille et øjeblik, snusede til luften. hun fik færten af nogle....en anden varulv.? ja, den dyriske lugt var ikke til at tage fejl af. hun gik imod færten,hun fik øje på en anden ulv. skulle hun vove sig frem fra sit skjul. hun gik hen til et gammel kroget egetræ, hun skiftede om til menneske, hun stak hånden ind i et hul i træet. hun fik fat i en gammel slidt taske, hun åbnede den og tog den gråbrune t-shirt på og de lange bukser. hun lukkede den igen og lagde den tilbage. hun gik frem imod ulven, hun stoppede og kravlede i stedet op i et af træerne ved siden af.

Mens Fredrick tumlede rundt i sneen, fik han færten af noget. Han stoppede op og snuste, det var både en menneskelig og en dyrisk lugt, og den kom ikke så langt derfra. Han fulgte lugten til et træ i nærheden og kiggede op ad det, så gøede han og logrede samtidig med halen, han stillede sig op ad træet og gøede igen.

Calla hoppede ned af træet da ulven stillede sig ved det. da hun landede på jorden skiftede hun om tilen ulv,hun stillede sig i angrebs position. hun kiggede på ulven ``hvad laver du her ude?`` hun havde for længst regnet ud at det var en varulv hun var i nærheden af.

Fredrick logrede først glad, da pigen kom ned og blev til en ulv, men da hun stillede sig klar til angreb trådte han et skridt baglæns, lagde ørene tilbage og sænkede hovedet lidt som tegn på, at han ikke var ude på at slås, så logrede han svagt med halen og ped spørgende.

calla rystede på hovdet og gik tilbage til en mere afslappet holdning hun så ham lige i øjnene ``kan du tale? eller har ulven taget din tunge``hun prøvede a undertrykke en knurren, men der kom lidt med aligevel

Han logrede med halen og bjæffede, "ulven har taget mi tunge" sagde han med et grin og lod samtidig sin tunge hænge ud af munden.

calla snerrede kort, hun vendte ryggen til ham og gik mod en mere skygget del af skoven. da hun var inde i skyggerne skiftede hun tilbage til menneske, hun løb ned mod søen

Fredrick løb efter hende, men huskede at slæbe sit tøj med. Han logrede med halen.

calla så til sin glæde at vandet ikke var frossent. hun sprang ned i det kolde vand, en hurtigt dukkert og så op i sneen igen, da hun kom op på jorden igen. skiftede hun om til ulv igen, hun rystede sig kraftigt det var dejligt med en kold dukkert. hun begyndte at lunte hen til stien der førte tilbage til hulen, da hun hørte nogle hjorte ikke langt væk. hun gik efer færten af dem, hun var gået i angrebs postion

Fredrick havde stået og betragtede hende, nu begyndte han at logre, da også han fik færten af hjortene. Han bjæffede svagt og gik tættere på hende, for at se, hvad hun havde tænkt sig at gøre.

calla bevægede sig lydløst tættere på flokken, hun fik øje på ham. hun fnyste ned i sneen. hun logrede svagt med halen som en tilladelse til at han kunne obsavere. hun gik ind under en tornebusk, torne rev i hendes pels men hun mærkede det ikke. hun fandt sit bytte en tyk rå. hun gik i angrebs position og løb....

kort efter lød råens halkvalte skrig, calla bed halsen over og lagde det fra sig. hun så sig om efter ham ``du kan godt komme frem``

Fredrick var løbet frem, samtidig med den anden ulv, og han hylede glad, da hun nedlagde sit bytte. Hans tung hang ud af munden og han lo, "det så imponerende ud".

"tak, vil du have noget?" hun prikkede til det døde dyr med snuden og så ham lige i øjne

Han rystede på hovedet med et grin, "nej, jeg er vegetar"

calla rystede på hovdet en varulv som var vegetar, det var noget nyt "det må du selv om" hun spiste lidt af dyret og rejste sig, hun kiggede sig omkring, hun kendte vejen herfra og tilbage til hulen, hun begyndte stille at luntehen af stien, hun havde blanede følser ved den anden ulv, om de var gode eller dårlig kunne hun ikke helt placere

Han satte sig ned og betragtede hende mens hun spiste, "ja, det er en vane fra før min forvandling" sagde han roligt. Da hun gik gik han efter, men sørgede for at huske, hvor han havde efterladt sit tøj.

calla slappede lidt mere af "nogle vaner ændre sig ikke" hun lod blikket glide rundt på omgivelserne hun ville snart være fremme ved søen,hun smilede

Han nikkede, "sådan er det" sagde han og fulgte hendes blik, "det er en fantastisk smuk skov, især med sneen" kommenterede han.

calla nikkede samtykkend, hun vendtesig om mod ham "hvad laver du engtelig helt herude i skoven? "hun så nysgerrigt på ham og satte sig ned i sneen

Han llogrede og lo, "jeg leger i sne" sagde han, "herude er smukt og ingen risiko for at blive opdaget" han trak på skuldrene, "så det virkede som det bedste sted at rulle rundt og vælte som en stor ulv i sneen".

calla smilede, en ide tog form i hendes hovde. hun så på ham "hvad villedu så gøre hvis nogle gjorde det her?" hun løftede den ene pote så der lå flere centimeter sne på og smed det i hovdete på ham, hun bjæffede ad ham og smilede

Han lo, rystede sig og brugte selv en pote til at sende en omgang sne i hendes retning.

Hun lo og nåede lige ud af rækkevide da han kastede sne efter hende, hun løb om bag nogle træer og skiftede til menneske og lavede nogle snebolde og begynde at kaste dem efter ham

Fredrick lo, og gjorde det samme.