Er det det værd? - Calla

Tid: 14:09
Sted: Skoven
Omgivelser: Træer, træer, træer..
Vejr: Køligt, sne

Azreal gik forsigtigt igennem skoven. Det var en af de mest nervepirrende ting han havde gjort længe.. at spadsere direkte ind i elverskoven. Han havde lagt sin illosion om sig så han ville forekomme menneskelig, med runde øre og naturlig hudfarve. Alligevel følte han sig ikke tryg. Elvere var magiske og langt de fleste ville sikkert se igennem hans forklædning.
Han besluttede at løbe. Hurtigt og lydløst bevægede han sig igennem skoven og stoppede først op da han nåede den hule han var blevet henvist til. Han stoppede op og så sig omkring.. stadig fri bane. Så gik han hen og bankede let på ude foran indgangen.

calla stak hovdet ud af et lille rum bagerst inde i hulen, hun tog en dyb indånding..sortelver.. hun pustede ud ikke helt sikker på om hun skulle skifte om til ulv, eller forblive menneske. hun valgte at blive menneske, hun gik ud forrest i hulen. hun banede kort da den sorte kjole hun havde på revnede ved låret. det måtte hun fikse senere. "hvem er det?"

”Mit navn er Azreal” præsenterede han sig i et dæmpet toneleje. ”Jeg søger varulve kvinden Calla, er det dig?” han så op og ned af hende, hun kunne godt være en varulv. Hvad andre grunde skulle et menneske også have til at befinde sig her ude. ”Jeg kommer i håbet om at du kan hjælpe mig?”

"det er rigtig jeg er Calla, hvad skal du have hjælp med?" hun kiggede mistroisk på ham, det var tit at hun så elvere herude men aldrig sortelvere..det måtte være alvorligt.

"Jeg er i besiddelse af noget.." han så sig kort omkring "må jeg komme ind?"

calla flyttede på sig og gik ind i hulen "bare kom ind"

Azreal trådte lettet ind i hulen. Han følte sig mere tryg her skjult for elvernes øjne. Han satte sig ind i hulen og fandt et klæde frem.. der lå noget rundt og fladt i det.

calla mærkede det sitre ubehageligt i luften, hun vendte sig om og så på det han havde. hun kiggede på amuletten han holdt i kæden. pludselig hoppede hun tilbage og skiftede til ulv hun så halvt mistroisk halvt rasende på ham "hvor har du den fra?" hun stirrede stift på ham

Azreal blev lidt overrasket over Callas reaktion, men valgte at forholde sig roligt for ikke at ophidse hende. "Jeg fik den af en kunde engang, i bytte for et våben" sagde han og holdt amuletten lidt frem så hun bedre kunne se den "han sagde den var magisk.. men han var varulv" han rynkede brynene "jeg fik den tjekket hos en guldsmed, og den er rigtigt nok lavet af sølv.. jeg har været interesseret i hvad han har lavet med den lige siden"

Calla knurrede rasende "at gå imod sin egen race er fejt, feje køter!" hun borede klørende dybt ned i de skind hun så omhyggeligt havde stablet sammen, hun så på ham mere afslappet "den amulet er en varulve-dræber" hun så på ham og sagde ordene med et utilsløret had."vis mig din sande form, sortelver!"

Azreal så forvirret på hende og skævede kort imod udgangen. Sandsynligheden for en elver skulle se dem var lille, og lige nu også bedre end at få bidt hovedet af. Han løftede illusionen og sad som han var på jorden foran hende. ”Jeg vidste ikke hvad den gjorde, mit æresord” sagde han.

calla slappe mærkbart af efter at han havde skiftet til sin rigtige skikkelse hun så på amuletten og en række eder og forbandelser fløj fra hendes mund "hvad vil du vide om den?" hun skiftede tilbage til menneske og tog et tilfældigt skind op og lagde over skuldrene så den dækkede hele hendes krop hun så afventende på ham

”Jeg ville gerne vide hvad tegnene betød og hvad præcis den kan gøre? Nu siger du den er designet til at dræbe varulve.. men ham her bar den på sig? Hvordan fungere det, og er den elverskabt?” spurgte han.

"den er skabt af elvere, tegne betyder `ulvedræber ved månetid` hvilket vil sige at den kun kan dræbe os når det er fuldmåne, hvor vi lader instinkterne styre os. den får det til at sitre ligsom normalt sølv, men med den dør man hurtigere og mere smertefuldt, den tidligere ejer kan have båret den på sig fordi det ikke var fuldmåne og fordi han ikke var i ulveform" hun sukkede og så på ham, sortelvere...det var sjældent de opsøgte hende.

Azreal sad og lyttede interesseret til hver et ord hun sagde. "Jeg havde ellers fået det indtryg at varulve og elverfolk var på samme side? At I levede side om side i skoven og var hinandens allierede?" spurgte han undrene.

calla smilede og rystede på hovdet, så meget vidste sortelveren altså ikke "vi er allierede og i visse tildfælde venner, men for lang tid siden kom en elver op og slås med en varulv. varulven døde, elveren overlevede men havde mistet sin ene hånd og noget af sin stolthed"hun smilede veltilfreds med at elveren havde mistet noget af stoltheden, hun trak verjet dybt og fortsatte "han svor hævn over alle varulve og skabte den amulet du har bragt med dig." hun så alvorligt på ham og hendes øjne blev mørke af vrede kort og skiftede så tilbage til hendes normale øjnfarve.

"Aha" sagde han og så undrene på amuletten "det er alligevel utroligt at han ville opgive den for et simpelt våben så" sagde han og tænkte på varulven der havde givet ham den. Men måske havde den gjort ham utilpas, og han havde sikkert ikke regnet med han ville lære om dens oprindelse.

"set med dine øjne måske,men for ham var det en dræber. og hvis han færdes med andre varulve kunne de se ham som en trussel og udstøde ham eller dræbe ham" hun så på ham,hvad skulle han bruge den information til "hvorfor vil du overhovdet kendte til dens historie?"

"Det er underligt at være i besiddelse af genstande man ikke kender kraften bag" sagde han "den kunne have bragt uheld over den der bar den, eller noget andet man ikke ville have liggende"

calla rystede svagt på hovdet "det er en risiko vi alle er nød til at tage" hun så på ham, sortelvere, han var den første af sin slags som havde kontaktet hende for at få hjælp

"Så jeg stod mellem risikoen for at have forbandet mit værksted, eller gå ud og prøve at finde ud af hvad den gjorde. Du kan jo selv gætte hvad jeg valgte" han smilede til hende.

hun nikkede til ham "du gik ud for at redde dit værksted"

Azreal grinede lidt "tja, sådan kan man vel godt sige det."

calla nikkede "er der andet du vil vide?"

"... nej, det var det" sagde Azreal