Knock knock //Jayden//

T: 14
S: Jaydens lejlighed
V: Solskind men stadigvæk koldt med sne på jorden

Sally fik åbnet et af vinduerne til Jaydens lejlighed og bød sig selv ind, slog vingerne ind og lukkede vinduet efter sig, hun havde en kort sort kjole på med et nitte belte og hendes hår var sat op i en hestehale der var sat op af.
hun vendte sig om og strøg sin mave "Åh jeg havde glemt hvor hurtigt man bliver sulten når man løber rundt hele dagen"

Jayden så forvirret på Sally. Han var kun iført undertøj, da han var alene i lejligheden og på vej ud og lave en sandwich "undskyld mig?"

"Hey Jady~" Sagde Sally grinde og hoppede ud i hans køken "Har du noget ædedse, eg død sulten, hmm gad vide hvad den her krop kan lide" hun åbnede hans køleskab og rodet rundt "Er du klædt sådan på for fruens skyld eller er hun ude?"

"Hun er ude... og lad være med at kalde mig det" sagde han og gik efter hende "hør.. ikke for noget, men jeg bryder mig ikke om når folk bare braser ind"

"Og jeg bryder mig ikke om at være hjemløs og sulten" hun lukkede køleskabet og så på ham "desuden skylder du mig så ikke tak, jeg slog ikke din kæreste ihjel, har nok reddet hendes liv et par gange, det mindste du kunne give mig var noget mad og husly" Hun strækte sig og så på ham "Og hvad skal jeg så kalde dig? James? Jayden? eller onde dæmon som stjæler nonner"

"James, Jayden eller onde dæmon der stjæler nonner. Bare ikke det andet" sagde han "og jeg tror ikke jeg skylder dig for at redde hende fra en livsfarlig situation som du selv har sat hende i"

"Hey! jeg reddet hendes også fra de sindsyge drenge der prøvet at brande hende i live, skræmt andre væk fra hende, selv den fyr som nær druknede hende" hun tog et æble og bid i det "Minder mig om jeg stadigvæk mangler at rive lungerne ud på ham."

Jayden rystede på hovedet "tag hvad du vil, jeg tager lige noget tøj på" han forsvandt ud af køkkenet.

Sally spidste stille af æblet, tog et billedt op af lommen og så på det mens hun spiste.

Jayden kom tilbage iført.. well tøj. En sort t-shirt og cowboybukser. "Nå men Anna er her ikke så.."

"Jeg har været nok sammen med Anna Rose, behøver ikke kvalitets tid med hende, og hun har set på mig i 16 år, tro også hun er træt af mig" hun lagde billedt på bordet og så på ham "Men fortæl mig, hvad er dine framtidsplaner med Anna Rose? Være sammen med hende til din droning gør det umuligt? Være det søde kærstepar indtil en af jer er nød til at rejse"

Jayden så forundret på hende "det kommer vidst ikke dig ved" sagde han lidt forbeholdt og smurte sin sandwitch

"Hey, jeg er praktitalet Anna Rose søster, ikke som hendes lille søster, men som en store søster" hun spiste æblet helt og så på ham "Jeg bekymret for hende, og jeg bryder mig ikke om hvis nogen knuser hendes hjerte, den sidste dreng der gjoder det" hun smilte lidt ondt og tog en finger op til læben "Lad os bare sige han stadigvæk sover med lyset tændt"

"Ikke for noget, men jeg havde heller ikke fortalt dig det hvis du var Anna Roses biologiske søster, tvilling mor eller kat" sagde han.

"Fordi svaret ikke er godt, eller fordi du ikke kender det selv?" hun satte sig på på køkken desken og strækte sine ben ud.

"Fordi jeg ikke kender dig" sagde han og så på hende.

Sally så op i loftet og så så hen på ham "nej, men hvor meget kender du Anna Rose? Hvor meget kender hun dig?" Hun stilte sig op og så på ham "Hvornår kender man virkelig en person?"

"Det ved jeg ikke" svarede Jayden "men jeg tror vi kan blive enige om at jeg kender Anna bedre end jeg kender dig"

Sally nikkede og træk på skuldrene "Så gætter på jeg går udenfor igen, kan nok finde en bænk eller sådan noget" hun gik ud i stuen "Det var rart at se dig igen Jayden, håber Anna Rose er okay"

".. du må godt blive" sukkede han og så på hende "vi kan jo lære hinanden at kende.. ikke?"

"Jeg kender allerade dig så godt som Anna Rose kender dig" sagde hun og så på ham "måske lidt mere, Anna Rose har jo haft ryggen til dig nogen gange" hun så ud af vinduet "Tro du Anna Rose ville blive glad eller trist hvis jeg sov her et par dage"

"Det ved jeg ikke" Jayden overvejede hendes spørgsmål "jeg tror hun ville blive glad. Hun virker til rigtigt godt at kunne lide dig. Om ikke andet tror jeg det ville gøre hende ked af det hvis hun vidste du sov på en bænk et sted i parken"

"Det ville nok give hende dårlige minder" Sagde Sally stille og så ud af vinduet, satte sig på sofaen "Håber hun bliver glad... vent hvorfor håber jeg det" hun rejste sig op og gik hen til vinduet "Hun har holdt mig fanget i 16 år jeg burde ikke kunne lide hende" hun gik fram og tilbage "Men hun har altid beskyttet mig og tilgivet mig" hendes øjne skiftede farve "Det hendes skyld, hendes personlighed smitter".

Jayden lo lidt og satte sig i sofaen "ja, jeg kender det" svarede han og smilede til hende "og var der ikke noget om at du havde brug for hendes krop for at overleve?"

"Ikke længere, nu har jeg min egen krop" hun gik stadigvæk frem og tilbage "Og regner ikke med at dø snart igen, så behøver hende forhåblig ikke mere til det formål"