Chinatown, hvor dragen bor //Trine//

Thomas sad på et af de store lysende skilte, der fyldte hovedgaden i Chinatown om aftnen. Det forstillede en kinesisk drage, der slyngede sig om en form for pæl. Byen under ham summede af liv, en fredag aften. Teateteret på den anden side af gaden havde netop slået dørene op for premieren på et meget omtalt teaterstykker, og forskellige fint klædte mennesker kom gående og kørerne i flotte kjoler og jakkesæt med top hat, for at se stykket. Thomas gad egentlig ikke se stykket, men selv hvis han havde haft lyst ville han ikke ha' kunnet skaffe billetter, selvom han havde råd. Den første forestilling var for VIP'er. Resten af gaden summede af snak, folk der gik på restaurant, eller bare var i byen. Denne gade var stedet hvor tingende skete, det vat svært at forstille sig at bare en enkelt gade væk lå en østasiatisk ghetto, fuld af en masse kinesiske indvandre fra arbejder klassen. Han sad godt, i skjul lyset omkring ham gjorde kun mørket endnu tættere. Han pulsede let på en cigaret, mens han hvilede sig inden han skulle jage, og så se om der lå en opgave til ham, og ventede.

Trine gik stille igemmen byen med en lang sort læder jakke der gik helt ned til jorden og hendes lange røde hår danse mens hun går og et stykke sort metal legene mellem sine finger hun stoppede foran en kinesiser "Ni hao, wo wenlu Yingcheng" sagde hun flydene kinesisk og kinesiskeren nikkede svagt og pegede i retning af Thomas

Thomas lagde ikke så meget mærke til hvad der forgik nede på gaden. Han havde godt set pigen med det røde hår, det var faktisk ikke til at undgå. Hun lignede ikke en af de rige snobber der besøgte teateret i aften, var hun mon god for en mundfuld blod, hvem ved? Han kunne høre hende sige noget på kinesisk. Det var jo ikke underligt heromkring, og selvom Thomas var en god linguist, så var han ikke god til kinesisk. Dog forstod han at hun sagde goddag, og der var vist nok noget med et studie, men han var ikke sikker. Manden pegede op der hvor Thomas sad, men han var ikke urolig, han pegede højst sandsynligt på skiltet, og ikke på ham

Trine nikkede blidt til manden og bukkede svagt til ham og de gik hver til sit og Trine gik mod Thomas og tog fat i et lommeur hun havde i lommen og kiggede på det

Thomas blev siddende, det lod til at pigen skulle ind i bygningen med drageskiltet, sådan så det i hvert fald ud. han var ikke sikker på, hvad bygningen var, sikkert en resturent, men han gad ikke at undersøge det.

Thomas tænkte om han skulle følge efter hende, og drikke fra hende, han overvejede stadig. Hun så ud til at være sund, og rask. Man kunne selvfølgelig ikke vide det, men ved at studere byttet kunne man få meget ud af det. Hvis hun for eksempel var vegetar, eller diabetiker, ville det gå ud over smagen, når man ikke fik en sund diæt. Men man kunne nemt se hvem der fik ordenlig motion. Godt blod havde været en mangelvare under krigen, men siden da var det blevet bedre.

Trine smillede blidt til Thomas da hun opdaget han stirrede på hende "noget galt?" spurte hun og lagde hovedet på skrå

Thomas kiggede ned på pigen fra sin øje position. Hun havde set ham, så hun måtte ha gode øjne, men han havde jo heller ikke gemt sig særlig godt. "Jeg kunne måske spørge dig om det samme." Sagde Thomas. "Er der noget galt?" Hans stemme var meget tør og temmelig kold. Den passede ikke rigtig til ham, siden han ikke så ud til at være ældre end tolv. Han skilte ikke ligefrem med at han var vampyr, men han var en smugle mere laid back over det, fordi der ikke var andre end ham der havde overlevet giften i så tidlig en alder. Hans øjne var sorte, og han havde et selvsikkert smil om munden, som man ellers ikke så på en normal tolvårig. Han var iført en sort frakke, og et par metalbesatte støvler, som ingen mor ellers ville ha tilladt noget barn at gå i.

"hmm jeg ledte efter en at tilbringe aften med hvis du forstår" sagde hun og blikkede til ham og kiggede på hans udseende "hvor er din mor?" spurte hun drillene

"I sin grav, hvor hun høre til, går jeg ud fra... forhåbentlig." Sagde Thomas. "Den fine kinesiske mand så ellers meget interesseret på dit brystparti." Fortsatte han en smugle flabet, måske. Det var ikke sandt, det var for sjov's skyld.

trine trak på skulderne "nogen er jo høje nok til at kigge rigtigt på dem ikke?" spurte hun og klappede ham fladet på hovedet

Thomas der stadig sad på skiltet et stykke over hovedet på Trine kunne ikke klappes på hovedet, af hende. Han så ned på hende, og fiskede en pakke cigaretter op fra frakkelommen, og tændte en. "Jeg kan se fint herfra, men der er ikke så meget at se efter, medmindre man er kineser."

"hmm jeg er lige flyttet her til og du ligner en som kender området så ville spørger dig om du kendte et godt sted at spise?" spurte trine og bllikkede til hende

Thomas smilede. "Ja jeg kender området temmelig godt, men hvor du spidser og hvad, er ikke op til mig. Jeg kan forstille mig at Amerikansk mad ikke er lige dig... siden du er her."

"hmm er alt ædene"sagde trine og trak på skulderne og et stykke metal glistede svagt i hendes hånd

"Tja... hvis du er alt ædene, så står der nogle affaldsconainere omme bag ved "Lotushaven" Den fine resturente i den nordlige ende af gaden... hvad har du forøvrigt der?" Spurte Thomas og pegede på hendes hånd. Thomas var krigsveteran, så glimtene ting i folks hænder kunne betyde våben, lige så meget som det kunne betyde en mobiltelefon.

"ohh det her? bare et stykke gammelt metal jeg fandt" sagde hun med et lidt lumsk smill og fladede sin hånd ud så det matsorte metal blev helt synlig ikke lignene noget kendt metal

Han så lidt på metallet i hendes hånd, det var småt og ikke så så synligt fra hans position, så han kunne ikke så godt se hvad det var lavet af. "Så du slæber bare rundt på noget gammelt metal, du ikke ved hvor du har været?"

"hmm synes det var pænt" sagde hun med et svagt smill "kommer du ikke her ned det er nemmer at se dig hvis du er i'øjenhøjde'" sagde trine og smillede uskyldigt

Thomas brød sig ikke rigtig om den tone hun brugte, den var alt for uskyldig. Alligevel trak han på skuldrene, stak hænderne i frakkelommen, og lod sig rulle bagover. Han hvirvlede de tre meter der var ned til fortovet, vente i luften og landede sikkert på fødderne, stadig med hænderne i lommen. Han stod nu to meter fra hende, med hænderne i lommen, og stirrede på hende med et meget selv-sikkert smil. Et par personer gispede da de så ham falde ned på den måde, men de genoptog deres gøremål da de så at han var ok. Dette stunt havde mest til formål at vise, at skulle der blive problemer, ville mindst 30 almindelige mennesker se det.

Trine klappede stille "flot" sagde hun og smillede blidt

"Så, nu er jeg hernede, sammen med dig. Måske ikke ligefrem i øjenhøjde, men alligevel..." Sagde Han. Han var ikke i hendes øjenhøjde men han kiggede hende alligevel i øjnene, med sin sorte iris.

Trine kiggede tilbage i hans øjene og kastede lidt med håret og smillede svagt "du er også meget sødere her nede" sagde hun og gik tættere på ham

Thomas hævede et øjenbryn. Han troede ikke rigtig på hendes udtalelser. Der var noget der ikke helt hang sammen her. Han bakkede ikke væk, men stod stadig med hænderne i lommen. "Well, jeg har vel set bedre dage. Men tror du alligevel ikke du har fået lidt meget at drikke?"

Trine grinnede svagt "jeg er helt upåvirket" sagde hun og smillede til ham "hvorfor tro du dog det?" spurte hun og kiggede på hende

"Well, du har ikke fundet det underligt at der sidder en tolvårig på et skilt 3 m over jorden midt om natten. Bare for at sige en ting." Sagde Thomas.