Are you friend or foe? - Anna Rose

"...." Anna Rose tabte katte maden "hun var... i din lejlighed... i en uge...."

"Ja, hun var kommet tilskade.. ville ikke tage hende her hen, regnede med du ville blive jalous. Så jeg tænkte jeg bare ville tage hende ned i min lejlgihed, hendes egen var ikke sikker." Jayden kunne have bidt sin egen tunge af, hvad fanden?

Anna Rose gik gennem døren og så på hende "Så du besluttede dig bare for du ikke ville sige det til mig... jeg troet du sagde menesker ikke måtte komme der ned"

"Det må de normalt heller ikke, men jeg så det som den bedste løsning. Desuden har jeg ikke rigtigt nævnt det for dronningen, og hvis jeg gjorde ville jeg nok udpege hun var en god forretningsforbindelse.. i virkeligheden kan jeg bare godt lide at hænge ud med hende, jeg kunne vel også have taget hende til hospitalet" Jayden stoppede med at tale. Han knyttede sine næver "jeg er en meget dum mand.." mumlede han med hensyn til at han havde drukket af flasken.

Anna Rose så på ham "Jayden... har du drukket af min sandheds flaske" hun så lidt såret ud.

"Ja, det har jeg. Jeg blev nysgerrig og ville se hvordan det smagte. Jeg må sige at jeg fortryder nu, jeg har mange hemmeligheder du ikke skal vide." Jayden slog sig for panden.

"..... hvor meget drak du" hun bid sig for læben, hun ville ikke kranke hans privat liv så hun var forsigtig med at spørger om ting som, hvillke hemligheder.

"Jeg drak en tår, ikke for meget der er stadigt massere i flasken" fortalte Jayden. *God dammit.. dette her er ikke godt*

"JAYDEN! 3 dråber er nok til man vil afsløre alle sine hemligheder hvis man bliver spurgt, hvad tænkte du på".
I hjørnet kunne Jayden se katten det stod og smilte frækt.

"Jeg tænkte på at det kunne være spændende at se hvad den gjorde og hvordan det smagte. Din talene kat er sur på mig, den ser ondt på mig.. jeg tror ikke den kan lide mig, vi har vidst nok også skændtes? Tror du han løb væk derfor, det tror jeg ikke, han kan godt lide dig." plaprede Jayden.

Anna Rose skulle til at skuppe ham ind på værelsed da hun stivnede "Talene kat... hvad... mender du" hun så på katten og så på ham, Katten så nervøs ud.

"Katten kan tale, men det ved du ikke, hov det må jeg vidst ikke sige?" sagde Jayden og kunne have slået sig selv i hovedet.

"..." Anna Rose sså på katten "...." hun skuppede still Jayden ind på værelset "Bliv her, jeg henter noget mælk, det burde hjælpe" hun løb ud i køkenet.
Katten gik stille op på Jaydens seng og så på ham "Nåh, hvillke hemligheder er det Anna Rose ikke må høre"

"Det har jeg virkelig ikke lyst til at fortælle dig kat." sagde Jayden, for det var sandheden og han havde sådan ønsket der ikke ville komme mere "der er en masse hemmeligheder om mit arbejde, jeg har gjort fordærdelige ting jeg ikke har nævnt, jeg håber ikke hun spørg mere ind til Lana, jeg har engang været lidt lun på en elverpige, jeg kan virkelig ikke lide Rose, jeg tror hun er ude på at få oplysninger om sortelverdronningen" gik han igang

Anna Rose kom ind og gav ham glasset "Her drak, det burde hjælpe"

Jayden tog hurtigt imod det og drak det hele "får det virkningen til at gå væk?" spurgte han

"Nej, men det gør du ikke vil føle din tunge brander når du prøver at lyve" hun tog katten op og satten den ind i stuen "Vi snakker senere" hun lukkede døren så hende og Jayden var alene på værelset "Jeg vil ikke udnytte det her Jayden, hvis det gør dig glad vil jeg endag drikke noget så du kan spørger mig om ting nu hvor du er blever tvunget til at sige ting til mig, vil du gerne havde det" hun så på ham.

Jayden så overraskende på hende, han ville have sagt det behøvede hun ikke, men ordene der kom ud var "det ville være fedt, der er mange ting jeg gerne vil vide om dig"

Anna Rose tog flasken og satte sig på bordet "okay, men husk, hvis du spørger om for personlige ting spørg jeg alser igen" hun åbnede den stille.

"Ok, jeg vil prøve at styre hvad jeg siger" sagde han.

Anna Rose nikkede og stole på Jayden, drak 2 dråber og lukkede så for flasken "Elektrix, åh og mælken gør også det ikke vil være så længe"

"Så hvor længe vare det?" spurgte han

"Ved jeg ikke helt, det ville havde været 24 timer med det du tog, men nu tro jeg kun 3 timer" hun strøg hendes kind "sært"

Han smilede og nikkede lidt "3 timer, detburde være til at klare.."

"Vi kunne bare kysse i den tid" hun rødmede meget.