Shays smil var overvældende på en måde, hun holdt ikke længere noget tilbage, stolede på ulven foran hende. ” Nej vel?, det er der vist ikke ” En latter undslap hende og hun nød følelsen af det fugtige græs imod hendes krop, det sorte hår der bredte sig under hende. ” Da jeg var et menneske boede jeg også her.. altså her i byen. alting var så meget lettere dengang ” Hun smilede ved tanken om sit gamle jeg, det jeg der bekymrede sig om hvilket sæt tøj der skulle bruges den næste dag..