stille nat (Anna Rose)

"Men det ser ud som om du kan kan lide at skræmme menesker" hun gik stille.

``det kan jeg også, men jeg dræber dem ikke. jeg...`` calla tænkte sig om efter de rigtige ord. ``jeg driller dem bare, jeg er en værre drillepind desværre. hvad skal du i byen?`` hun så op på anna rose.

"ja, men jeg arbejder på hospitalet, er du klag over hvor mange der kommer ind fordi de bliv skræmt" hun sukkede og gnid sit hoved.

``så har det ikke været mig, du er det første menneske jeg har skræmt`` hun bed i sit ben, der var en myg der havde stukket hende. hun rystede sig irriteret . hun lagde sig ned på jorden og rullede rundt en enkelt gang.

Anna Rose så på hende "læg stille" hun gik på hug og lagde en hånd på hendes ben, healede myggestikken og giften der var med det

calla gjorde som hun fik besked på og lagde sig ned. hun mærkede myggestikket stoppe med at klø ``tak anna rose`` hu nså op på hende ``må jeg rejse mig nu?``

Anna Rose nikkede og smilte, begyndte at gå videre.

calla rejste sig og begyndte at gå.

Anna Rose smilte varmt "Hvorfor bor du her ude alene"

Calla vidste ikke lige hvor meget hun skulle sige men besluttede sig for at sige det hele ``min familie blev dræbt af en varulv, jeg blev kun bidt. jeg flygtede hertil og fandt en lille hule, jeg skulle slås mod nogle andre ulve for at få den. det var min oprintlige plan bare at være der et par dage, men jeg kunne lide den. så jeg besluttede mig for at blive, og så har jeg det bedst alene.`` hun så på anna rose, hun løftede snuden, hun kunne lugte noget velkendt. det forsvandt. lige meget calla tænkte hun.

Anna Rose på på Calla og smilte svagt 2Det gør mig ondt at høre, hvor gammel var du"

``fjorten, er femten nu.`` calla rystede hele sin krop og begyndte at pipe, men stoppede hurtigt. de var snart inde i byen

Anna Rose stirret på hende "Er du overhoved ikke ensom, du er jo så ung".

man kunne tydeligt høre callas latter da hun svarede ``nej ikke rigtig. men jeg tager engang imellem ind til byen for at kigge lidt, der er aldrig så frygtelig mange mennesker om natten når jeg går rundt derinde. og desuden foretrækker jeg nogle gange mit eget selskab. men det bliver ensomt ja`` hun bed efter hendes venste flanke, en lille edderkop havde besluttet sig for at drille hende. hun prøvede at ryste den af sig og det lykkedes.

Anna Rose så på hende "Har du nogen sinde ovevejet at få dig en væve, du ved en voksen som kan lære dig ting og hjælpe til med at beskytte dig"

calla tænkte sig kort om ``næ det har jeg aldrig. det med at beskytte mig klare jeg fint selv.og jeg har lært så meget som jeg ville af mine forældre. de lærte mig at meget kan være lidt og omvendt.`` hun så op på anna rose, hun kiggede frem for sig, om fem minutter cirka ville de være inde i byen.

Anna Rose nikkede og så ud i luften "Kunne du lide dine forældre"

calla satte sig kort ned og hylede et langtrukkent og sørgmodigt hyl, det gik igennem marv og ben. hun rejste sig og så på anna rose ``jeg elskede dem højere end noget andet der findes.`` hun mærkede hendes øjne blive blanke, godt ulve ikke kan græde tænkte hun kort.

Anna Rose gik på huk og strøg hendes hoved trystene og sende en glad og rolig følelse igennem hende for at hjælpe hende

calla trak sig tilbage over berøringen, hun knurrede kort ``har jeg ikke fortalt dig at det føles krænkede at blive aet som ulv?`` hun så op på hende ``men ellers tak. jeg har for længst vennet mig til tanken om at de aldrig kommer tilbage``

"Jeg ser dig ikke som et ulv, jeg ser dig som en person der trænger til lidt kærtegning, jeg gør også det til børn og syge pastinter

calla rystede sig ``jeg er 15, ikke rigtig noget barn, det har jeg aldrig været.`` hun kiggede op på anna rose og hylede ud i natten, hun hørte svar meget langt borte.

Anna Rose så op og sukkede "okay så...."

calla satte sin første pote inde i byen, hun så op på anna rose ``her skilles vi så. god arbjedtstid`` hun slikkede hendes hånd

Anna Rose smilte "hvis du ikke vil havde jeg nusser dig som en ulv, så slik mig ikke som en" hun smilte varmt