Sleeping Sun ~Moon~

hun rystede på hovedet"som sagt i jeg bor i udkanten af vores landsby, mit hjem er det nemmeste at angribe"sagde hun bare og trak på skulderne, hun sukkede lidt, hun boede i udkanten fordi hun var anderledes end de andre, så de havde sagt at hun ikke måtte bo tættere på for så ville det bare bringe de andre i større fare end de var i forvejen, hun kiggede lidt op på himmelen, men så, så på ham igen

han kiggede undrende på hende og lod sig kort kigge rundt og der efter tilbage på hende ''hvis jeg fortalte dig at jeg kender en som har planer om at skabe en ny orden for anderledes folk både så vel som sortelver og skovens elviske race, ville du så tro mig?'' sagde han kort og lod hætten af og mærket af royal symbol var på hans højre kind, som betyd tortur mestre på sortelvisk.

hun så på ham"det ved jeg ikke, måske"hun trak på skulderne. hun kunne ikke sproget sortelvisk, så hun viste ikke hvad det betød, hun smilede bare til ham"jeg må nok hellere snart gå, men hvis du mangler noget, kan du bare finde mit hjem, det ligger ikke særlig godt skjult"ssagde hun og skulle til at gå, hun var ved at være blevet sulten

azariel kiggede undrende på hende, men fulgte med, hans nysgerrighed begyndte, og hvis han tog et par genveje kunne han nå at kunne komme hjem til fruen før tid, han havde jo intet hast værk, og det suden hvis fruen blev utoldmodig fortalte han jo blot at elvere prøvede at stoppe ham i hans mission men blev let rysted af da han skyndte sig, hans blik lod stadig på hende og fulgte med ''må jeg følge med dem til deres hjem, hvis de altså acceptere sådan en som mig i deres hjem?'' sagde han kort, alligevel var det en tanke af mistro til hende, det lyd alt for meget som en fælde, men uanset så havde han jo sit våben og moon som et muligt gidsel, og i værste tilfælde sin pung med det ur gamle magi, men han måtte snart få fat i mere sort alfe støv, det varede ikke længe så havde han opbrugt alt og dette betyder at han snart ville få problemer hvis han ikke havde mulighed for at kunne komme væk eller i værste tilfælde fanget.

hun så tilbage på ham"det bestemmer du selv, men du skal være forsigtig selvom jeg bor i udkanten er der vagter, men de kigger ikke så meget hen imod mit hjem, eller deet bliver ramt end nogle inde i byen"smilede hun, hendes smil så altid ægte ud, det havde hun lært sig selv, det var meget svært at se om de var falske eller ej, hun gik så videre, men hun stoppede op og skubbede ham hurtigt ind i en busk i det en vagt kom til syne"Moon hvad laver du nu!?" sagde vagten vredt, Moon så på vagten "ikke noget, bare ude og så tur, er det nu også blevet forbudt" svarede hun næsvist tilbage

azariel lod blikket kort på hende inden hun skubbede ham ind i busken og hans hånd på den ene kaste kniv blev lagt og klar til at blive kasted imod vagtens hals så stemmebåndet vil blive skåret over og ingen mulighed for ham at kunne tale, elver var dog det mest gennemskuelige væsner angående krig, deres rustninger var altid svage under kæben, og de havde intet lært efter de seneste 200 hundred år om den royale kamp kunst, men måske var det fordi de var for højrøvet til at lære det. mens venter lå klar til at kaste sin kniv i tilfælde at vagten skulle gå over til buksen hvor han lå og tjekke for om der var noget lå han klar, som en ny spændt bue klar til at affyre det første skud imod ham, hans sanser var parradte og han iriterrede sig inden i, spicielt efter at havde lagt sine parrader nede og lade sig blive skubbet ind i en busk...

vagten så vredt på Moon"nu skal du ikke gøre noget dumt igen, vi har lidt nok og har du det ikke det? du har mistet din familie p.g.a dine dumheder"sagde vagten. Det ramte Moon hårdt, hun så ned, hun sagde ikke noget, vagten gik igen, hun blev bare stående og blev ved med at se ned i jorden, det passede jo det vagten sagde, det var derfor hun boede i udkanten af byen, så ingen andre end hende ville komme noget til hvis der skulle ske noget, hun sukkede så lidt, hun gik hen til busken"du kan godt komme frem nu og undskyld jeg skubbede dig ind i den" hun begynde så igen at gå hen imod sin hytte

Azariel lod blikket på hende, dog lidt undrende men blikket forblev stadig og hans øjne fulgte vagten, en let tanke kom over hans sind *så.. hun er altså ikke ligefrem populær hos elverne, og muligheden for at hun kunne blive en del af min lille plan er noget så stor... men om hun ønsker det er jeg ikke sikker på...* han rejste sig kort da hun talte til ham, og lod sin kniv klar til at kaste mod vagten hvis han nu skulle vende sig om, men det så ud til at vagten tog sig længere væk og nu var ude af syne, blikket lod nu på elveren ''hvorfor dækkede du over mig?'' sagde han kort og fulgte med hende lige så stille mens kaste kniven stadig var i hans hånd, klar til at sætte i øjne eller i struppen på en af de andre vagter som nu skulle dukke op.

hun så på ham"hvorfor skulle jeg ikke det? du er i det mindste ikke som dem"sagde hun imens hun gik videre, hun kom hen til hytten, hun så på døren, hun sukkede, hun satte en hånd på døren, sagde nogle få ord og blev slået tilbage igen, hun rejste sig bare ind"jeg hader når de gør det der, dumme forseglinger"sagde hun halv vredt. hun åbnede så døren, hun så hen på ham"vil du med indenfor også så vagterne ikke ser dig?"

Azariel lod blikket kort rundt og nikkede ''det ville nok være best'' han trådte inden for og havde kaste kniven klar i tilfælde af fælder eller baghold, han kiggede på hende kort og lod sit blik omkring inde i hytten. ''hvad mener du som dem? at være dominerende eller lige frem arrogante?'' sagde han kort og kiggede på hende, af ventende på om han skulle få et modsvar eller et enig responds fra hende.

"onde rettere sagt"sagde hun, hun tog de løse ærmer og hansker af, der kom nogle blå mærker til syne, hun begynde så at gå rundt og tænde nogle lys så det var lidt nemmer at se i hytten"vagterne er ikke så søde ved mig og det er også dem som sætter forseglinger på min dør"sagde hun og sukkede lidt

han lod blikket på hendes blåe mærker, ''så du er udstøt? eller på vej til det?'' sagde han kort og gik over til døren og spildte lidt sort pulver for at sikre at hvis en elver eller fremmede skulle gå ind i døren ville et brag dukke op og blæse væsnet ud af døren igen så det gav azariel mulighed for at smutte igen, blikket lod nu på hendes arm, ''hvis jeg nu tilbyd dig at komme væk, at blive en del af et større formål, at blive en del af en ny race, baseret på at være i fred, at blive en del af noget større end blot at leve i skjul og vide at folk vil se ned på dig, men at gå i offenligheden og leve det liv du selv vælger frem for at leve i skjul og se ned i jorden hver gang nogle af de elviske vagter ligger øje på dem'' sagde han kort og kiggede let på hende, mens han tog sin hætte af, og mærked af royal og højere stående lod på hans kind, et tydelig mærke som kun dem af de royale blod havde, men azariel forbandet at være i blod længde med dronningens lærling, selv om han kun havde arbejdet sig op til at blive tortur mester skulle at han dog stadig adlyde kvinde, men den tid havde han i sinde at stoppe, tiden var kommet til at både sort elver og skov elvernes blod længde kunne blive i fred istedet for denne uduelig krig.

hun så hen på ham"hvad mener du?"hun sad stadigvæk i sofaen, hun var altid den der fik skylden for ting som ikke var noget hun havde med at gøre, der blev med et hammeret på døren"Moon! jeg ved godt du er hjemme, luk så den dør op!"blev der råbt fra den anden side af døren, hun krøb sammen i sofaen, hun var bange, hvis hun åbnede døren ville hun komme til skade, så hun ville ikke gøre det

azariel lod blikket kort på hende, hendes reaktioner gjorder det tydeligt hvad hendes holdning var, nu var det på tide han gjorder gengæld, han lod sig kort om bag døren så når den gik op ville det betyde han stod bag døren, og hvad han kunne høre var det kun 1 vagt som var der så døren kunne let lukkes i og han havde muligheden for at sætte vagten i smerte, han gik om bag stedet og nikkede til hende og tog sin kniv parrat når døren skulle åbnes, han kom nu i tanke om pulvet og lod et kort hvisken hvor pulvet blev trukket til side og lod op i hans pose hvor han havde sit sort magi sæt, blikket lod på døren afventende på at vagten havde tanken om at åbne døren, så han kunne sætte sin kniv fast i struppen på vagten...

Moon så lidt på hvad Azariel gjorde, hun gik så hen til døren og åbnede den, men vagten tog fat i hende"av!"sagde Moon, det gjorde ondt på hende, hun prøvede at komme fri"av giv slip det gør ondt!"

azariel lod blikket kort, han havde ikke forvented at hun ville gå over til døren, og med det samme trak han sit sværd, efter han havde sat lydløst sin kniv på plads, og lod med et kort stik ind mod vagtens mund, sværdet var dog få cm fra Moon's hår men vagten faldt om og et kort overraskelses blik kom fra vagtens blik da han opdagede azariel, men før han nåed og trække sit eget våben for at forsvare sig faldt han til jorden og azariel lod sværdet ind i halsen på vagten for at sikre at han ikke havde mulighed for at kunne kalde efter andre, blikket lod nu udenfor mens han nu så det kun var vagten som var der, og ikke andre, et lidt held til hans tanke men hvad nu, vagten var død men moon havde nu mulighed for at komme væk her fra, hendes liv som slave var ovre men hvor hun kunne tag hen havde azariel kun en løsning ''du har hjulpet mig, tid til at gøre gengæld, kom med mig og lev et liv sammen, og med dette mener jeg at leve frit og ikke i slaveri, men du skal vide at du vil officelt hos sortelverne være min slave, men jeg vil kun se dig som en ven ikke slave, blot så de ved dette, selv om de tag titlen som min hus slave betyder det at andre ikke vil kunne røre dig, og selv dronningen har ingen rettighed til at ligge en hånd på dem. heller ej har den elviske konge.

hun stod lidt og tænkte over det, men nikkede, alt andet var bedre end at være her"okay"sagde hun, hun var blevet lidt forskrækket over det med vagten, men det skulle hun nok komme over, hun var jo kommet over det med sin familie og vagten kende hun ikke engang, så det ville blive nemt nok

azariel lod hånden på vagten, hvor efter han tog et lille beholder for at fremtage blodet fra vagten som bevis på at han havde løbet ind i problemer for dronningen og at han havde som undskyldning at skulle kæmpe sig igennem vagten som stod i hans vej, men aligevel lod han kort et symbol på vagtens bryst og kiggede kort i sin sorte bog han havde mens han lod en smugle sort pulver fra sin pose ud over vagten hvor efter han udtalte et oldgammel sprog på sortelvisk, ''Mülkaí éprsësÿ!'' vagtens krop begyndte ligeså stille og blive mere og mere utydelig og gennemsigtig efter tiden begyndte at gå, ''snart vil vagtens sjæl og krop blive fri og han vil forstå at han havde ofret sig for en god sag'' sagde han kort og smilede lidt hvor efter han rejste sig op og lukkede posen med det sorte alfe pulver, mens han satte sin bog i sin holder, og kiggede kort rundt ''vi må vidst nok begynde og pakke hurtigt inden andre elviske folk kommer, så pak de ting du allermest får brug for, og lad os komme afsted'' sagde han med en rolig stemme hvor efter han lod blikket rundt for at sikre der ikke var andre elviske folk i nærheden.