Sleeping Sun ~Moon~

Sted: Søen nær skoven

Tid: 16.40

Vejre: Let tåget, med mulighed for åben himmel

Omgivelser: solens stråler prøver at skære igennem skovens lette tåge mens dyr og andre væsner lader sig gå gennem skoven, og naturens stilhed fortsætter, der er stadig en let lyd af fremmed væsen som nu har nærmet sig skovens indre. . . .
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Påklædning: Sort lang kappe, og ellers hans påklædning på profil billedet.

Ventor lod blikket kort på søen, mens han bar sin sorte kappe over sig, hans hvide øjne lod på søen og han lod sig roligt over mod den og lagde hånden ned i vandet, her virkede så stille, og fredfyldt, men om han ville få selskab var ukendt, han lod blikket rundt og kunne fornemme at nogle vær tæt men han var ikke sikker, han blik lod rundt for at se efter nogle former for fremmede eller sågalt elviske folk som skulle lade sig gå for tæt på ham, mens han lagde let sin hånd over sit sværd(ses på profil billede) for at gøre sig klar i tilfælde af pile som skulle sættes imod ham. . .

Moon kom hen til søen, hun gik og læste i sin bog, så hun lagde ikke mærke til noget, hun kiggede op fra bogen, hun så ham, men hun var ikke fjendlig eller voldlig af natur, så hun satte sig op af et træ, men hun holde da øje med ham.
Hun lagde så bogen i sin taske igen, hun kiggede lidt i den, mange ville nok tro at elvere ikke havde brunt hår, men det havde Moon, men det var heller ikke noget hun skammede sig over.

hans blik lod over på elveren som nu sad ved træet, og han mistænkte om et bahold skulle være klart, men så igen, hvem ved, måske var det blot en tilfældighed, men brunt hår, måtte vel være en blanding af menneske blod og elvisk da det kunne umulig være elvisk, men hendes høre så ud til at være fuldblods, så måske i en fjern slægt. . .

han gik over til søen og lod sig samle den sidste ting han manglede til sin lærlings eksperiment, hvor efter han kiggede kort på den dråbe som nu blev lagt i et hitui for at sikre dens rejse mod underverden, hvad hans lærling skulle bruge dette til var en gåde, men det ville ikke vare længe før han fandt ud af det, han var trods alt dronningens øjne og øre hvis hun blev blind, eller indtil hun blev gift. . . .

''hvad er deres navn'' sagde han kort og kiggede på elveren mens han ventede kort, han vidste nu at det nok ikke ville vare længe før andre elvere ville dukke op og han ville blive omringet. . .

hun så lidt hen på ham, var det nu klogt at sige sit navn til ham, men der var jo ikke andre som kunne høre det"Moon"svarede hun så, hun fandt ikke noget frem fra tasken, så mange ting havde hun heller ikke med, hun viste ikke om hun skulle gå tættere på, det var jo en sortelver, hun ville helst ikke i knibe lige med det samme

han kigget mistroisk på hende, *en elver som fortalte sit navn, og oven i købet efter månen, hvad er dette for noget gør hun nar af mig!? *
han lod sig gå over mod søen og stillede sig afventende på at skulle blive skudt ned af en pil fra de kujon agtige elver som skulle gemme sig... i hvert fald det som azariel troede... han havde overbevist sig selv om at dette var en fælde og at han nu skulle snart ligge sit våben og overgive sig...

''så, sig mig Moon er du alene?, eller sammen med andre'' han lod bliket på hende fra under hans hætte som dækkede hans øjne, men hagen og munden samt lidt af næsen kunne stadig ses, blikket på hende forblev mens resten af hans ansigt var dækket af mørket... ved undtaget af næsen munden etc...

"ja hvorfor skulle jeg være sammen med andre?, det er ikke lige frem fordi jeg er så gode venner med dem"sagde hun bare og så på ham, lidt vind fik lyst til at lege med hendes korte brune hår, hun fik det lidt hovedet, hun prøvede at flytte det, men det var svært når det var så kort, så hun kunne ikke sætte det op eller samle det.

han kunne ikke forstå hvorfor en elvisk pige skulle være udstøt af sin egen race, men måske var det som safre fortalte ham om at kvinden havde den samme rolle som mænd i sortelver samfundet, men i hans hovede troede han kun at hun fortalte ham det for at få følsen af ikke skulle være ydmyg overfor hende. . .

''så hvorfor er du så her ud alene'' sagde han kort mens han stadig forblev samme sted, hendes tilstedeværelse undret ham meget. .

"kan godt lide det, der er stille og der er ikke så mange rundt omkring som spørg en om er okay hele tiden"sagde hun og sukkede lidt, en fugl landede på hendes hoved og blev der, hun fik den ned og sad med den i hånden, den blev ikke bange for hende overhovedet

azariel stod stadig afventende om hun ville ligge det første slag mod ham, selv om hun var kvinde var hun stadig fra skoven og ikke sortelvisk, hun var dog stadig kvinde...
og loven forbyder ham i og myrde kvinder, i hvert fald hans egen lille tommelfinger regl, han har ingen interesse i at myrde en kvinde, det lader han andre gøre. . .

hun lod fuglen flyve igen, hun så på ham"hvad laver du endelig her?"spurgte hun så, nu havde han spurgt hende om en masse ting, nu var det da vist hendes tur til at stille ham spørgsmål, hun var ligeglad om de andre fik afvide hun havde snakket med en sortelver ude at blive dræbt af det

blikket lod på hende kort ''dette er ikke et anlæg som en elver bør vide, men da jeg ikke har nogle intentioner om at slå dem ihjel henter jeg blot få urter til at lære om skoven, og intet mere'' hans stemme var kold og azariel stod stadig afventende på om hun ville ligge det første slag eller om hun blot var der for at fremskaffe informationer ud af ham, han lod kort hånden ned for at frem skaffe en lille støv for at teste om han havde mulighed for at analysere om nogle andre elviske afstamninger var i nærheden, men eftersom hans øre ikke endnu kunne spore nogle ville han gå ud fra det kun var ham og hende. . . .

hun rejste sig op og tog en bog frem, hun gik hen til ham og rækte bogen til ham"her, her står alt i, du må godt låne den, jeg kan den i hovedet"sagde hun, hun smilede til ham, hun havde endelig ikkee brug for bogen mere"jeg ved godt du er en sortelver, men det gør ikke mig noget"hun ventede bare han ville tage bogen

han kiggede undrende på hende, hun havde forskellige træk som viste det samme som gabriel's mor, altid venlig og åben sindet, og det samme var safre, fuldt stændig det samme, som var det søskende, men så igen måske var dette en bag tanke, han kiggede lidt mistroisk på hende, hun var kvinde så han skulle jo adlyde, han mod tog bogen ''hvis dette er hvad fruen ønsker'' han kiggede rundt og ventede kort ''så hvornår vil du bede dine folk om at skyde mig? og lade mit liv til grunde?'' han kiggede lidt rundt på træerne om der nu var nogle som om at dette var en test om han var til og stole på eller ej...

hun grinede lidt"der er ikke andre, hvorfor skulle der det?"hun så lidt på ham, men hun gik så hen til træet igen og satte sig ned, der var ikke nogle, hun løj ikke, hvorfor skulle hun det, hun så lidt på ham"du er endelig den første sortelver jeg har mødt"hun ville nok heller ikke ha overlevet andre møder med sortelver

han kiggede mistroisk på hende og overasket over at hun ikke vidste at det var sortelvernes tortur mestre som plejede at få elvere på besøg, men ingen havde vel overlevet efter han havde sendt den væk, han troede jo de blev sendt hjem igen efter misted deres øre, men måske slagtede dronningen dem...

''så hvis her ikke er nogle, hvorfor er de så ikke bange af os, eller viser agrassioner som de fleste elvisk folk har gjort'' han kunne ikke forstå hvorfor elveren var så rolig nå hun stod overfor en af de mest højeste mænd i herakiet i sortelvernes samfund. . .

hun så på ham"hvis du ville ha gjort mig noget, havde du gjort det med det samme ikk"sagde hun med et smil, det var sådan hun havde lært det, ville nogle hende noget ondt, ville de ha gjort det med det samme og ikke vente til man kunne ha udviklet en plan til at undgå en masse ting

han stod lidt og undret sig over hvorfor hun blev stående, hendes svar var vel logisk nok, og hun så vist ud til at være udviden om hvem han var, så måske kunne en samtale vel ikke skade, det suden havde fruen også travlt og hvis han tog forskellige genveje kunne han jo være der før tid. han smilede lidt og kiggede roligt på hende ''du minder mig om en jeg har hørt om, du skulle tilfældigvis ikke kende en elver som går under navnet Safre?'' sagde han kort og kiggede på hende, han kendte jo godt safre, og en af de få elver han lod slippe for dronningens klo, spicielt når hun var i underverden, men igen havde de jo ikke tid til at spaseer rundt.

hun kiggede lidt på ham"hmmm nej, desværre ikke, er der nogle særlig grund, nu du spørg om det"sagde hun og så på ham, hun kende ikke nogle der hed Safre, hun snakkede ikke så meget igen, med de andre elvere, hun var jo for det meste ude i skoven og ikke i landsbyen, hvor de fleste mente de var i sikkerhed for sortelverene

han gik langtsomt omkring hende, og undret sig over hvorfor hun var her, hun var kvinde men elvisk, og dette gav ham muligheden for at få en let ven eller måske en fjende, men hun så ud til at være outsider, kasted af side, hvilket det samme var sortelverne før de blev forrådt og kasted i skyggerne. han kiggede undrende på hende '' du virker blot en smugle lige som hende'' sagde han kort og gik over til vandet og tænkte kort om han burde forhøre sig hos hende om hun ønskede at være en del af det projekt han nu var igang med, men det ville være risikable, spicielt når han ikke helt kendte hende.

hun gik hen til ham"hvad er det for nogle urter du leder efter? du sagde det tidligere, inden jeg gav dig bogen"hun kiggede på ham, hun havde fulgt ham med øjne da han havde gået rundt omkring hende, hun kiggede lidt op på himmelen, der kom så et lille nys fra hende, hun havde taget en hånd op til munden, det var et vældig sødt nys

han sukkede lidt, og lod blikket på hende '' en urt som skal frembringe gift til at kunne forvolde smerte i større områder, at næsten ligge sit ofre i skrigende smerte, og lade dem ønske at døden lod sig på dem mens ofret ligger på jorden og vrider sig i smerte.''
han lod blikket videre rundt og der efter på hende '' betyder dette at du er udstøt? forladt og bortvist fra elverne siden du opsøger mig, og dermed symbol på forædderi'' sagde han kort og kiggede let på hende mens blikket fra hans halv grå sølv øjne blev på hende

"nej ikke rigtigt, jeg snakker bare ikke med de andre, jeg bor lige i udkanten af vores landsby. hmmmm den urt"hun kiggede lidt rundt, hun fandt den, hun gik hen til ham"er det den her du leder efter?"hun viste ham den, hun var ligeglad med hvad de andre elvere ville tænkte om hende, hun så alligevel andreledes ud end dem

han kiggede undrende på hende ''jeg takker'' han lod sig tag blomsten da hun rakte ham den ''hvorfor er de venlig overfor en som skulle vise sig og være din fjende?'' sagde han kort og kiggede undrende på hende, hans hovde kunne ikke forstå hvorfor elveren er så venlig overfor ham..

"du har jo ikke gjort mig noget vel"grinede hun, hun havde jo sagt det til ham en gang før"er der andet du sådan skal bruge imens jeg nu er her?"spurgte hun og kiggede på ham, hun ventede på et svar"jeg skal snart hjemad, det bliver snart mørkt og så kan der komme andre, du har jo nemlig også været en smule venlig overfor mig"smilede hun, hun tjekkede lidt om hun havde alle sine ting, hun skulle huske at havde med udover bogen, hun havde givet til ham

han kiggede undrende på hende, han kunne ikke forstå hendes venlighed, og frem for alt at hun ikke var det mindste bange for konsekvenserne ved og blive set med en sortelver som ham, spicielt når det ikke skulle overaske ham at den elviske konge sikkert godt vidste hvem han var... men om han mon ville lade hende slippe med en let advaralse da der jo gik rygter om at den elviske konge havde øre og øre hos træerne i denne skov, men om det passede vidste man jo ikke, da det blot var rygter ''nuvel, men tror du ik at du vil blive forhørt hos din konge?'' sagde han kort og kiggede lidt undrende på hende.