Two hunting the same

jack sukkede og kiggede på hende "var det derfor du sagde jeg skulle komme eller var der noget her nede?" spurte han

Hun ser en anelse trist på ham, over han afslutter sjoven så hurtigt, og sukker så stille - "Nej, der var faktisk noget, dernede.. Langt nede" svarer hun lidt mere alvorligt, men med smil i stemmen.

Hun dykker, og afventer hans følge..

jack tog en dyb indånding og svømmede ned med hende

Da de er kommet et godt stykke ned, kommer de til sporene, som går endnu længere ned. Hun peger.

I det samme, farer noget op imod dem, og Xiel ser forskrækket ned. I sidste sekund skubber hun dem begge væk, og samme sekund, forsvinder det igen. De er ikke alene i vandet.

jack begyndte at søge mod overflade og prøvede at holde øje med hvad der var efter dem

Xiel tog fat i Jack, og fik ham hurtigt op til overfladen, i hendes skikkelse som havfrue - Da han var oppe forsøgte hun igen, at komme nedenunder, for at finde ud af hvem det var. Hun så et glimt, der fór lige forbi hende, og i samme øjeblik mærkede hun et stik i skulderen. Hun skreg under vandet. Hun svømmede op igen, og søgte op mod bredden. Hun måtte i menneskeskikkelse igen, så hun kunne få sine våben!

jack var oppe på breden og hjalp hende op "set vores ven i nu?" spurte han

I overraskelse over angrebet, opdagede hun ikke smerten i skulderen med det samme, men det blødte og det blødte kraftigt. "Jeg nåede ikke at se hvem det var, men hvis ikke jeg vidste bedre, tror jeg... at.. det var en af havfolket.." hun begyndte at blive svimmel, og smerten begyndte at kunne mærke. "Ah!" udbrød hun og tog sig til skulderen.

Jack rev et stort stykke af sin bluse af og bandt den stramt om hendes skulder "det skulle hjælpe lidt mod blødet" sagde jack og kiggede sig rundt

Hun takkede ham kort, og prøvede at rejse sig op; "Han kommer" men opgav. Pga blodtabet var hendes ben en anelse svage "Forbandede... lort" udbrød og slog knytnæven i jorden. Så trak hun sin kniv og tvang sig op at stå. "Han er på vej op, kan jeg høre! Måske.. er morderen en af havfolket?" gispede hun i smerter.

Så nærmest fløj en skikkelse op af vandet, snurrede rundt, og landede i vandet igen... "Hvad så unger, hygger vi os?" Sagde han hånligt.

Xiel tog langsomt sin bue frem, og satte pile i - hvis hun smed sin kniv efter ham, ville hun nok aldrig finde den igen. Så spændte hun buen.

"hmm Xiel jeg tror det der vil være spill af pile du har set hvordan han beværger sig i vand" sagde jack og kiggede studerne på deres modstander

Hun smed det fra sig i frustration. "Jeg transformerer til noget hurtigere så!" Hun blev selv til en havfrue, og sprang endnu engang i vandet, og ignorerede smerten i såret. Hun samlede sin kniv op fra bredden, og dykkede ned under.

Også ventede hun.

Jack stod ved breden og hldte øje og prøvede at udregne en svaghed

Hun dukkede op til overfladen, og kastede sin kniv til ham - "Prøv om du kan ramme ham, hvis jeg jager ham op af vandet!" så dykkede hun igen

jack grab kniven og kiggede på Xiel og nikkede og holdte øje med vand overfladen og kiggede så kort hen til Xiel ulv som åbenbart lå og slappede af et eller andet sted

Shoke havde været igang med søgningen i efter hånden lang tid, men som altid, var han kommet ud på et mindre sidespor - *EN KANIN 8D*
Pludselig hørte han råb og skrig fra søen og vendte i alt hast om.

Xiel dykkede ned under vandet. Blev til en haj og fandt hurtigt fjenden ved hjælp af snuden på hajen. Hun angreb, og han blev selvfølgelig forskrækket - hvem ville have regnet at der var hajer i en ... sø?!
Han lavede en salto, da han fløj op af vandet.

Jack kastede i et hurtigt sving kniven og ramte ham midt på låret og tog stille sit sværd frem og gik hen mod ham

Han lå lige ved kanten, og skulle til at smutte under igen, da Xiel dukkede op i vandkanten, og fangede ham i et kvælertag. "Nu, Jack!" sagde hun, mens hun holdt ham fast.

jack mærkede på vindforholdene og og kastede så sværdet så det fjøj lige ned foran Xiels hovede og burte ha ramt ham midt i panden og sværdt blad er skrap og spist nok til at glide lige i gemmen hans kaninum

Da sværdet ramte hans hoved, sprøjtede der selvfølgelig blod ud over det hele - dermed også på Xiel; "Lækkert, Jack..." mumlede hun, før hun vaskede det af, ved et enkelt dyk ned i søen.. også sprang hun op på bredden og blev til sig selv.

"det var så lidt" sagde jakc og bukkede sig kort og gik hen og tog sværget og og ransede blade på manden skulder før han lagde den tilbage i stokken

Hun rykkede sin kniv ud af hans lår og gjorde det samme, med den. "Så... det var da meget nemt... Hah." sagde hun smilende, men udbrød lige pludselig; "Av" og tog sig til skulderen. Fordi hun havde været i vandet, havde forbindingen ikke kunnet holde blodet inde.. Så besvimede hun..

Jack løb hen til hende og grab hende unden hun ramte jorden han rev et nyt stykke af sin bluse og bandt en ny forbinding om hendes skulder og bar hende ind mod byen

Hun befandt sig i et mindre mørke, kunne svagt mærke at nogen greb hende, og høre Shoke gøede et eller andet sted - men sammenhængen var der ikke mere, og det gav ikke rigtig mening for hende

Shoke løb ved siden af ham, klagede sin nød.

Jack bar hende hen mod hospitalet og kiggede svagt på Shoke