Two hunting the same

Plot; To tager ud på jagt efter en verdensberømt morder. De skal finde ham og slå ham ihjel - hvis de kan.. For de plejer begge at arbejde alene.
Xiel skynder sig afsted igennem skoven - han skal fanges, og det skal være nu - hun vil gerne være færdig igen.. Inden alt for længe helst. Ved siden af hende, løber hendes ulv Shoke, og han er i legehumør, kan hun mærke. *oh, geez* tænker hun smilende, i det han bjæffer lidt af hende. De kommer til en lille sø, og hun bestemmer sig for at de skal holde et hvil.
"Hvordan mon morderen ser ud, min kære Shoke?" snakker hun ud i luften, men den store ulv springende langt ud i søen. Der bliver pjasket lidt vand på hende og hun griner.

Jack løb igemmen skoven i sin ulve form og havde færten af morderen som han flugte i et meget hurtigt tempo til han kom hen til en lille sø hvor fægten forsvant ned i søen hvor han fik øje på Xiel og Shoke

Hun snurrer rundt, og Shoke stormer op af vandet
"Giv dig til kende" hvisler hun anspændt - Shoke knurrer lidt, og stiller sig halvt foran hende.

"Jack dusør jæger" knurrede jack og kiggede på dem

Hun slappede af igen, og så en anelse irriteret på ham den nye, der lige var ankommet til den lille sø. Han havde skræmt hende, fordi hun der havde glemt at være opmærksom.. Hvor var hun dum! Også her i skoven, hvor alt kunne være sket.. Hun stak sin kniv tilbage i hylstret og med et håndtegn fortalte hun Shoke, at han skulle slappe af.

"Xiel Fantoma, også dusørjæger" sagde hun langsomt, alt i mens hun tænkte på, hvem han var efter, så sent på aftenen. Det kunne kun være en mission, ligesom hende. Så smiler hun charmerende til ham, og selvom hun er ret sikker på at hun kender svaret, spørger hun alligevel; "Og hvad laver en ung mand, som du så ude i skoven på denne tid af døgnet?"

"havde et frisk spor af en mand som jeg skal dræbe men det slutter her ved søen" sukkede jack " du?"

"Vi fulgte også et spor af en mand, som sluttede her, og derfor besluttede vi at tage en lille break.. - Imens vi fandt ud af hvordan vi skulle komme videre" svarer hun charmerende til ham og tilføjer; "Undskyld mit udbrud, jeg tror bare jeg blev forskrækket"

"det er helt ok" sagde jack og slappede lidt mere af "hvad hedder din?" spurte jack

"Shoke - han er ulv" svarer hun smilende, og Shoke sætter sig ved siden af hende.

jack nikkede stille "og hvad hedder dit bytte?" spurte han

"Christa Moon" svarer hun let og smiler ham; "Hvad med dig?" Hun sætter sig op af et træ..

"samme" sagde jack med et smill

"Virkelig? Ej, hvor skægt. Det er måske lidt træls at vi begge har.. mistet færten.. Hæ.hæ" smiler hun lidt genert og aer stille Shoke.

"tja men tre hoveder er måske bedre end to?" spurte jack og kiggede på dem

"Ja, det har du ganske ret - også har vi jo en slags "sporhund" med os!" siger hun begejstret, og appellerer til Shoke, som logrer med halen. Hun smiler charmerende til Jack, og ligger hovedet på skrå, og spørger forsigtig; "Skal vi følges?"

jack trak på skulderne " kan vi vil godt" sagde han

Hun smilede til ham og tænkte glad, at de sikkert ville blive hurtigere færdige, som hun gerne ville..

"Jamen, så må vi jo hellere komme igang!"

jack nikkede og begyndte at gå rundt om søen

"Søde, kan du ikke se, om du kan finde sporet igen?" spurgte hun henvendt til Shoke, mens hun nusede den store ulv. Den bjæffede kort og stak snuden i jorden, hvorefter den nærmest løb rundt efter sporet. Hun selv sprang i vandet og forsvandt, hvor hun havde forvandlet sig til en havfrue, måske var der spor under vandet?

der var nogen fodspor nede i den munderet sø bund

Hun kom nedenunder vandets overflade, og begyndte at kigge rundt. Der gik ikke lang tid, før hun fandt spor. Interessant, var hendes første tanke, og svømmede op til overfladen; "Jack! Jeg har fundet noget!" Hun smilede til ham og vinkede ham hen til sig - "Kom og se!".

jack nikkede og gik hen til søen mod Xiel "hvad har du fundet?" spurte han

Hun smilede til ham; "Spor - under vandet - besynderligt, ikke noget jeg har oplevet før.. "

Så fik hun et drillende udtryk i ansigtet, trods hun ikke kendte Jack særligt godt. Hun lænede sig ad vandet, tættere på ham.. Mens hun hviskende sagde; "Du bliver nødt til at komme tættere på, for at du kan se det, søde!" også trak hun ham i - og hvis ellers ikke Jack gjorde særlig stor modstand, ville han falde i vandet, og hun ville være fuldstændigt flad af grin.

jack røg i vandet og da han kom op til vand overfladen "hvad er der med de piger jeg møder og smide mig i vandet?" spurte jack i sig og spurtede vand ud af munden

"Du indbyder nok bare til det!" griner hun og giver ham et charmerende smil