Let the game begin /Blair/

Tid: 19.20
Sted: skoven
Omgivelser: ingen mennesker på den her tid da folk ikke gå i skoven efter mørke er faldet på..
Vejer: lunt for en forårsdag og himlen er skyfri

Hun holdet øjne med dem mens de bevæget sig stil og langsomt i gennem skovensbund, hun sad oppe i et træ og de kun ikke se hende eller løb fra hende når hun først kom igang. Hun tog normalt tre til fem af dem på en aften men hun havde os smag for menneske blod hun gad det var ikke i aften, hun havde et par mørkeblå All stars mens hendes tøj bestod af et stor sæt bukser og en sort top mere havde hun ikke bruge for. Hun havde mælkehvidhud mens hende hår var sort som natten og hendes øjne var røde som blodet hun drak i natten, alt i alt kun man net sige at hun ikke var et menneske men hun var heller ikke som dem eller hun kun nemt se ud som en Gud ved sidenhen af selv om hun var et lille monster.
Hun havde kiggede på en folk hjorte og hun havde udset sig et mål da de ikke ville kun slippe fra hende lige meget hvad, hun hoppede lydløs ned der fra hvor hun var og hun landet uden lyd for hurtig bevæget sig i mod dem med den samme farve som en fuld voksen ulv ville have..

Blair var ikke ligefrem typen der slappede af og plejede sig selv når hun var frustreret, nej, hun var typen der gik ud og drak. Hun havde også drukket den aften, rigtig meget. Hun var fuld. Blair havde sine sædvanlige lange støvler på, der skjulte en kniv, der sad i en lille lomme i støvlen, en kort, stropløs, mørkeblå kjole. Blair lå i skovbunden og sov, det var de mærkeligste steder hun faldt i søvn når hun var fuld. Blair vågnende, hun slog hurtigt øjnene op og satte sig op. Hun så sig om for at finde ud af hvor hun var, men det var ikke et sted hun kendte til. Blair var heller ikke rigtigt et naturmenneske. Blair satte sig op af en stamme og slappede af, når det blev lyst kunne hun finde tilbage til hendes hjem igen. Selvom skoven her, lige så godt kunne være hendes hjem.

Lyden er hjorte der løb begyndt og give lyd til hele skoven og hvis man kiggede signeret om så ville man sikkert opdag hvad der forgik, Scarlett var få meter fra den hjort som hun ville fange og hun sat mere og mere fart på efterhånden som hun kom tæt og tæt på.
Hun kastede sig frem oh slå armen om hjortens hals før det lod lidt af et bump og så lå hun der på jorden mens hjorten gjord hvad den kun for kom fri men hun slap ikke, hun sat tænderne i halsen på den og det halv kolde smag at blod mødt hendes mund før den forsvandt ned i hendes hals, hun havde aldrig været fan i dyreblod og hun kom nok heller ikke til og være det..

Blair hørte en lyd, det lød som en der løb, Blair havde hurtigt fået foden med kniven trukket op, men da en uskyldig hjort løb forbi hende, lod hun benet blive oppe. En hjort løb ikke bare for sjov, der var noget der ude. Blair ville dog ikke løbe, hun kunne ikke løbe fra alting. Blair satte sit hår op i et elastik hun havde om håndleder, hvis der skete noget kunne håret jo ikke være i vejen. Blair gned sine hænder op og ned af hendes arme, hun frøs. Det gjorde hun som regel altid uden for. Så det var altid. Blair ville ikke være god til at kæmpe i den tilstand, blodet flød stadig i hendes blod.

Efterhånden som Scarlett drank desto mere ro kom der over hendes krop ognden unge Hjort var begyndt af stoppe med og kæmp imod for blodtabet begyndt og blive for meget for den, Scarlett slap den før da der ikke var mere blod tilbage og hun kiggede sig bare om mens hun slikket blodet af hendes røde rose læber, hun hørt en eller anden der var tæt på og hende øjne var begydt og gå tilbage til en sort farve.
Hun besluttede sig for at gå imod lyden og ikke særligt lang fra hvor hun var mødet hun en anden kvinde, hun kiggede på hende fra et par meter og hun var stille mens hun så på hende, hun overvejet hvad hun mon skulle sig og havde kvinde mon set hvad hun havde haft gang i?..

Blair hørte skridt nærme sig, men skridtene var meget svære at høre, så det var kun et dyr, eller et meget meget skovvant menneske der ville kunne gå på den måde. Blair så op og så en slank, mørkhåret og meget pæn kvinde. Blair ville føle sig truet af hende, men Blair gik også meget op i at være smuk, og det vidste hun godt hun var. Selvom mange mente hun var for tynd. Forståeligt nok. Blair sad helt stille, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre at hende, eller sige til hende. Hun virkede... Fjern. Der var bare noget over hende som Blair ikke kendte til, en eller anden udstråling der var anderledes.

Scarlett kom tæt på se hun kun se hende "godaften" sagde hun kort mens hun kiggede på henden med et roligt blik mens hendes krop stadig var rastløs efter og have været ud og jage og hun trippede lidt meget med den ene fod mens hun stod der os så på hende, hun overvejet igen hvor meget hun havde set og hun hendes blik var som lukke på hende