ude og samle urter - Elon

sted: skoven
tid: 13:00
vejr: solrigt men med spredte skyer
omgivelser: en smuk skov med meget bevoksning i underskoven, igen mennesker

Thyra gik gennem skoven og kiggede efter urter hun skulle bruge, hun vidste der burde være nogle et sted i nærheden. Hun smilede for sig selv og nød skovens ro og stilhed. Hun var iklædt en løst siddende brun kjole med et gyldent mønster, hun bar en del smykker, både armbånd om håndleddet og øreringe, udover det havde hun en lille taske til urter med.

En ung smuk skikkelse gled roligt igennem skoven med forsigtige skridt, dette var en ung mand som langt fra hørte til dette sted da han ikke var en af skovens væsner, snarre havets væsen da han var havfolk det ku dog ikke ses på ham. Denne unge mand var høj men spinkel hans hud var lys men ej bleg blot fejlfri og ren som nyfalden sne som endnu ikke var trådt ned, hans hår var sort samt kort og glat det sad i en perfekt frisuer som der nok var brugt lidt tid på, på hans læbe vilede der et svagt smil som viste nogle pærlehvide tænder frem. Hans øjne var blå og klare som vandet i et tropisk hav tæt på en strand uden sten og tang, lige nu var de rette roligt fremad for at finde vej længer ind i denne smukke skov. Han var iført en grå hættetrøje samt et par blå jeans og et par blå all stars, udover det bar han en skuldertaske hvori der lå en blok og et pinalhus.
Dette var Elon og han var en ung fyr, Elon gik roligt og sang en af hans egne sange denne han sang nu handlede om hvor ond verden ku være overvande, han havde ikke opfattet at han snart ville støde ind i en smuk elver.

Thyra kiggede sig omkring, da hun hørte nogen synge og fik øje på en fyr. Han var pæn, næsten elversmuk, men også kun næsten. Perfekt. Hun smilede stort og gik med yndefulde skridt imod ham, "hejsa" sagde hun og vinkede. Hendes øre var som altid fuldt synlige og hendes hår sat op, hendes erfaring viste at mennesker hellere ville tro på kostumer og plasticoperationener end på rigtige elvere.

Elon gik roligt vidre men stoppe op da en skikkelse dukke op foran ham, han stoppe brat med og synge hvorefter han svagt rømede af flovhed over at hun muligvis havde hørt ham.
Han løftede blikket og mødte hendes øjne dog blev han letter overrasket over at se en så smuk elver som hende, for mange år siden havde elver og havfolk levet sammen det var derfor de stadig bar noget af elvernes skønhed ligsom Elon gjord.
Elon smilede let til hende"hejsa?"svarede han spørgne imens han studrede hende nøje med et nysgerrigt blik i de blå øjne.

Thyra kiggede op og ned ad ham, tæt på så han mindst lige så godt ud som fra afstand. Hun sendte ham et smil, "hvad bringer dig her ud i skoven?" spurgte hun nysgerrigt. Hendes øjne havde en dyb violet farve, endnu en ting der skilte hende ud fra mennesker og endnu en ting, som nemt kunne forklares, hun plejede at fortælle folk at hun brugte kontaktlinser.

Elon trak svagt på skul´dren over hendes spørgsmål notrmale folk ville præsentere sig først, men hun spurgt ind med det samme lidt overraskene for ham"øøhh sku bare lidt væk fra byen"svarede han så roligt"du'? og undskyld jeg spørg men hvem er du?? og jeg ved godt du er elver"sage han let.
Elon betragte hende lert de´t var tydeligt at hun var elver men han havde dog ikke noget imod den art faktisk var han tit tiltrukket af dem.

Hun lo, "ja, jeg skjuler det vist ikke så godt" sagde hun med et grin, "ville en historie om plasticoperationer og kontaktlinser få dig til at skifte mening?" spurgte hun med et skævt smil. "oh, mit navn er Thyra, jeg er sådan set bare ude og gå, kigge på planter og den slags" svarede hun, "hvad med dig, hvem er du? og hvordan kan det være du ved noget om elvere?" fortsatte hun nysgerrigt, umiddelbart var der ikke noget overnaturligt ved ham, udover at han så en del bedre ud end gennemsnits mennesket.

Elon grinede let"nej det ville jeg nok ikke hoppe på, med midre du er meget overbevisende og det tro jeg ikke helt på"sag han roligt, han smilede let"jaså det er et smukt navn, jeg hedder Elon og jeg ved meget om dit folk, mit folk var engang meget sammen med dit. jeg er fra havfolket derfor"svarede han let, han rakte roligt en hånd frem imod hende"men hyggeligt at møde dem, hvilke planter leder du efter?"spurgte han letter nysgerrig.

Hun tog hans hånd og trykkede den let, "havfolk? utroligt du er den anden jeg måder på under en måned, af et folk de fleste troede var forsvundet" sagde hun med et grin, "er der en speciel grund til at det lige pludselig vrimler med jer her på land?" spurgte hun med et drillende smil, "og jeg leder efter skovsyrer og kamilleblomster" sagde hun. "og Elon er iøvrigt også et meget pænt navn" tilføjede hun.

Elon smilede roligt til hende"vrimler, det syns jeg dog ikke men ja nogle af os kommer tit hertil, jeg kan godt li at undersøge steder her på land og nyder faktisk også at være her oppe på land"svarede han let imens han betragte hende lidt igen"forsvundet er vi skam ikke men vi har blot opholdt os i lang tid ude på havet der hvor vi hørre til"sage han roligt.
Elon satte sig let ned på den tørre jord uden at tage blikket fra hende, han orkede bare ikke at sidde ned"syns du? jeg har altid gerne ville ha et mere anderledes navn"sag han roligt.

Hun smilede skævt, "for en der ikke var sikker på om i overhovedet eksisterede, så er det vrimler" sagde hun med et grin, "og jeg har efterhånden regnet ud i ikke er forsvundet, det var bare en af de teorier mit folk har gået med i de senere år". Hun satte sig ned overfor ham, der var ingen grund til at stå når man kunne sidde. hun lagde hovedet let på skrå, "er det et normalt navn hvor du kommer fra?".

Elon var ret træt af at stå op desuden havde han vandre i timevis hele vejen fra byen og her ud til skoven, han smilede roligt"nå så det er det i tro, du kan da hilse og si´ge vi er spræl´levende og vi stadig er mange"sage han roligt og blinkede let til hende. Det var tider dengang elver og havfolket havde det fint sammen men ja alt bliver jo ødelagt ppå et tidspunkt, han rystede let på hovdet"nej det er ikke helt normalt jeg har bare altid syntes at det er kedeligt"svarede han let. Han lukke øjne let og lager sig ned hvorefter han nød luften og duftene omkring ham.

Hun smilede svagt, "det var godt at høre, det ville virkelig være trist, hvis en så spænende race forsvandt". Hun betragtede ham lidt og lagde sig så ved siden af ham, vejret var godt og hun nød at ligge i skovbunden. "hvorfor syntes du det er kedeligt?" spurgte hun nysgerrigt, "jeg syntes det lyder unikt og enkelt, den bedste combo når det kommer til navne" fortsatte hun med et svagt grin.