a lovely evening

Niko drejede overrasket hovedet og fik øje på Joseph, endnu et menneske, der vist var mere end han så ud til at være ... "goddag" sagde han høfligt, der var ingen grund til at blive uvenner, før han vidste, hvad han havde med at gøre.

''men som jeg sagde inden vi bliv så groft forstyret er Fenris den første varulv som nævnes med navn, men der er fundet en 2000 år gammel skriftrulle skrevet af en romersk senater, som forteller at en ah fans livvagter forvanler sig til en ulv (tekst findes i virkligheden), der er også nogle gudebilleder fra det gamle Ægypten, af guden Anubis'' siger Fenris lidt mere stille

"Tja," Joe trak neutralt på skuldrene, tydeligvis ikke pårørt af den modstående irritation: "Et rigtig godt trick, hvis man vil holde ting skjult for blinde, er at dæmpe stemmen, når man snakker om så ... Personlige ting."

Nikodemus betragtede lidt den nytilkomne, "Det kan være svært, at vide om folk lytter på det her sted" sagde han med et grin, "jeg er nok blevet for vant til, ikke at dæmpe stemmen, til at være opmærksom", så kiggede han på daren, "det er mange år siden ..." sagde han tænktsomt.

''jeg tror at han er et overnaturlig væsen men for at være sikker må jeg have ham udenfor her er for mange mennesker til at jeg kan lugte om han er''

"Sandt," Joseph tog en tår af sin vin, inden han fuldførte sin sætning: "Men selv den største elefant må være på vagt, når den er omringet af hyæner."

han trak på skuldrene, "som sagt, uforsigtighed fra min side" sagde han med et grin, "gå udenfor? er det ikke nemmere bare at spørge?" spurgte han varulven.

''din røvfuld vis han er et menneske som bare har hørt for meget''

"Ja, smid da endelig beskyldninger efter den blinde, det skal nok virke." Sagde Joseph spydigt, tydeligt underholdt af begivenhedernes udvikling.

"beskyldninger?" spurgte han overrasket, "er du blevet beskylldt for noget?" spurgte han med et svagt smil, "tja .. hvis han er vidste han det i hvert fald før han mødt os ..." sagde han til darren og trak på skuldrene.