Så er klokken 1

Han så nysgerrigt på ham, var det risikoen værd at spørge ind til det? "øhm ... hvorfor hjælper de?" spurgte han, måske han kunne finde ud af mere, uden at behøve at risikerer noget.

"Fordi de.. er ligesom mig og så alligevel.." han rystede på hovedet "du ville aldrig tro på det.."

"prøv?" sagde han, "jeg er rimelig åben?" han lød en smule håbefuld, hvis der virkelg var sådan nogle folk ... så havde han måske alligevel en chance for at komme væk og starte et nyt liv? måske kunne han endda få renset sit navn, selvom det nok var lidt meget at håbe på ... *men pas på ... måske er det en fælde*.

"..elver folk" sagde Caspian alvorligt og så hurtigt på Nikolas for hans reaktion.

"... elverfolk ... " det var selvfølgelig en mulighed, ikke helt usandsynligt, men så igen, hvorfor skulle de hjælpe? "har du haft kontakt med dem?" spurgte han, det var selvfølgelig ikke sikkert at han ville stole nok på ham til at fortælle det, men man havde vel lov at håbe.

"Nej.. men jeg ved er bor en del her i byen.. det er mit eneste håb, jeg kan ikke tage tilbage.." sagde han og så ned i jorden. *Jeg er et svin, selvom han er en farlig kriminel føles dette her forkert..*

Han nikkede, det kunne der være noget om ... "og du tror de vil hjælpe?" spurgte han igen. Hvis nu fyren talte sandt, ikke at han havde tænkt sig at stole på ham, så kunne de måske opsøge hjælp sammen, det ville være mere sikkert. men det ville også være meget risikabelt at stole så meget på en fremmede.

"Hvis man ikke tager chancer i livet.." Caspian så alvorligt på Nikolas "jeg er ikke menneske"

Han nikkede igen, "det havde jeg næsten regnet ud, du gav en del hints sidst i mødtes" sagde han.

"Hvad?" Caspian lod som om han blev overrasket "men.. kender du til den overnaturlige verden? Du virkede også så rolig da jeg nævnte elverfolket..."

"øhm ... ja, jeg har hørt om det ..." sagde han en smule usikkert, han brød sig ikke om at lyve overfor en mulig allierede, men han måtte ikke tage nogen chancer.

Caspian så lidt på ham og nikkede så "ok.." sagde han usikkert "jeg burde ikke tale med dig om disse her ting, det føles bare så rart ikke at bære rundt på det hele alene.."

Han nikkede, det måtte være en lettelse, men ... han kunne ikke stole på ham, det var for farligt, han havde for meget at miste. "Din hemmelighed er sikker hos mig" sagde han.

"Tak" Caspian sendte ham et svagt smil.. men det kom ikke fra hjertet. Han sukkede og så ud over havet, måske havde han taget en for stor en opgave?

Han holdt øje med ham, ventede nysgerrig efter at finde ud af, om han havde mere at fortælle. "Det var så lidt ...". Måske blev man nødt til at give lidt af sine hemmeligheder ud for at høre andres? men i så fald, var det overhovedet det værd at høre andres?

Caspian så lidt på Nikolas og smilede svagt "jeg har set noget underligt.." sagde han med et lille smil, og prøvede at dreje samtalen over på en emne der ikke var løgn men heller ikke afslørede noget "det lignede en gud"

Han så undrende på ham "en gud?" spurgte han, hvad kunne det være? "hvordan så det da ud?".

"Meget smuk, den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set" sagde han tankefuldt "hun bevægede sig som om hun var i vand, selvom hun gik på jorden.. hendes hud var hvid som marmor og hendes stemme som små klokker i vinden.. men utrolig uhyggelig, der hurtig blev vred og overjordisk stærk"

Han så undrende på ham, mens han prøvede at forestille sig, hvordan hun må have set ud. Kunne det virkelig passe, at sådan en skabning eksisterede? "hvad var hun?" spurgte han, for hun kunne da ikke virkelig være en gud?

"Det ved jeg ikke.." sagde Caspian med et grin "sangerinde.. først sagde hun at hun hed Lady Gaga.. og det navn havde jeg hørt før, men da jeg så kaldte hende det slog hun mig næsten ihjel og var rasende.. og sagde hun hed Lucia.. et eller andet"

"det lyder som et ... interessant møde" sagde han med et lille smil, han kunne forestille sig at det må have set ret sjovt ud.

"Ja..." Caspian grinede svagt.

"sang hun godt?" spurgte han, ivrig efter at fortsætte samtalen, det var alt for længe siden han sidst havde snakket rigtigt med en anden havmand.

"Jeg ved det ikke, fik aldrig hørt hende" Caspian trak på skuldrene "men ville prøve at finde hendes musik i en forretning!"

"er hun så kendt?" spurgte han nysgerrigt.