Natte tur

"Er du stadig sur?" Spurte Thomas og fortsatte med at følge efter hende.

Hun inoreret ham bare og gik rundt, hun så på sit ur for at tjekke hvornår solen ville stå op og gik bare stille og roligt videre. Hendes skridt var runge og hendes øjne var blanke, hun vidste ikke hvor mange flere skridt hun kunne tag, hun begynte allerade at kunne føle hendes magi gå ud af kontrol.

Thomas gik bare med, han havde styr på hvornår solen ville stå op, det var en fornemmelse man udviklede når ens liv afhang af det, og når man havde haft 100 år til at vende sig til det. Han tænkte over hvor lang tid det ville tage før hun ville eksplodere af vrede.

Anna Rose satte sig på en bænk og lukkede øjne og slappede af. Hun ville bruge magi hvis det blv nødvendigt, måske skulle hun kalde på sin kat, men han var allerade såret hun kunne ikke bringe ham ind i det her. Hun sukkede og trak bare vejert dybt.

Thomas blev ved, han gjorde nu ikke andet end at følge hende, mens han snakkede. Han drillede hende. "Hvad er det egenlig for noget magi du kan, illusioner og kraftfelter? Hvad kan du ellers?"

Anna Rose inoreret ham bare og slappede af, måske kunne hun ringe til nogen eller finde en af sine venner men hun vidste virkelig ikke hvad hun skille gøre.

"Er der noget i vejen?" Thomas så med falsk skarpsindighed på hende.

Anan Rose sagde ikke noget og lod bare som om han var luft og begynte at nynne en vugge vise for sig selv. hun lukkede øjne, samlede hænderne og tog albuerne på sin knæ og hænderne til hendes hoved, hun fik et lille fredfuldt smil.

"Måske skulle jeg tage, bare en lille smugle blod mere, bare for du kan få en god nats søvn." Drillede han videre.

Hun slappede bare af men var klar med sin magi til hvis han kom tættere på.

Thomas gik i forvejen lige ved siden af hende, og kunne dårligt komme tættere på.

Anna Rose sad på en bænk og rykkede lidt væk fra ham og sukkede "hvorfor vil du ikke lade mig være i fred" Hun så stille på ham

"Jeg vil bare sikre mig du kommer helskindet hjem, du må da være mere end svimmel hvis du har haft to vampyrer på halsen på en nat." Thomas grinede lidt af sin egen dobbelt betydning af ordet halsen. Han var i vireligheden ophøjet ligeglad med om hun nåede hjem i en eller flere stykker, men det gav ham en undskyldning for at følge efter ham.

Anna rose begravet ansigted i sine hænder "Den anden vampyr var i det mindste sød og lod mig sove i fred"

"Du har da ikke tænkt dig at sove lige her, har du? Skulle jeg have efterladt dig i skoven, kold og ensom, og med fare for at blive ædt? Og hvem var den anden vampyr forøvrigt, den anden vampyr."

Hun inoreret ham igen og sad bare stille og bad stille til hvem som helst da kunne høre hende at få hende væk fra dette barn. Hun sukkede og lænede sig tilbage og lukkede øjne

"Hvis du vil have jeg skal gå, så går jeg, men jeg vil finde dig igen en anden gang." Han grinede, vente sig om for at gå.

Hun sukkede og blev bare sidene og ventede på han skulle gå. Hun træk vejert dybt og så efter ham.

Thomas forsvandt i retning af skoven, så snart han var ude af hendes synsfelt løb han tilbage for at genoptage sin søgning.

//Out//

//Out Ved mindre andre vil tage over?//

//ku godt men ville nok ikke være så godt da anna ikke har så meget blod i kroppen ^_^//

//Åh kom on de kunne bare snakke >.< hun vil aligevel glemme det meste da hun er for træt//

//okai :3 // Sebastian gik rundt i skoven han vidtse ikke helt hvad han lavede der men han gik for sig selv i det han kunne se en skiggelse side på en bænk lidt længere fremme. han vnte sit hoved på skrå hans lilla røde æjne glitrede lidt i mørket. og han begynde at nærme sig personen der sad på bænken.

Anna rose sad stille og rystede lidt, hun gned sin hals hvor der var bide mærker *Sååh.... træt...* hun gned også sin skulder hvor det nye bid var og så på blodet det stadigvæk løb ud af det som hun havde glemt at lukke *åh great....*