Sne? //Åben for alle//

Safre så ned. "nej mange syntes jeg er for sød, de fleste udnytter at jeg er så sød og naiv" Sagde Safre trist. "Men det går nok!" sagde Safre muntert og smilede.

hun smilte glad og tog en tår "du skal nok finde en sød fyr en dag"

"Og lige så vil du! Men jeg ved faktisk ikke hvad en kæreste er og hvad man skal med sådan en?" Safre lage hovedet på skrå og så meget tænksom ud.

Hun rødmede meget og så væk og tænkte på sin første aften i byen "jeg ved det heler ikke" hun rødmede meget og rørte sine læber.

Safre begynde at grine. "Du har måske allrede fundet en?" sagde hun drilsk men så så på kagen og smilede.

Hun rødmede kraftigt "Nej det er ikke sådan, jeg har ikke en kæreste jeg...jeg...." hun tog en tår af sin te og rystede kraftigt.

Safre så begymret på hende. "Hvad er der galt søde?" spurgte hun bekymret og en anelse moder-agtigt.

Hun rødmede kraftigt og mumlede bare og fik ikke et ordenlig ord ud, hun kunne ikke sige noget ordenligt fordi hendes tanker var et helt andet sted og hun blev mere og mere nervøs.

Safre sukkede og rejste sig. "Du har brug for hvile." sagde Safre stille og kastede et tæppe en til Anna. Tæppet var dejlig blødt og tydeligvis hjemmestrikket.

Hun holde tæppet og smilte stille "Tusen tak, skal jeg bare sove her eller gå hjem så jeg kan sove der og så hente mine ting"

Safre smilede varmt, "vent her til faren er drevet over."

Hun nikkede stille "Er der en seng på det værelse jeg må låne eller skal jeg bare sove her"

"Der er en madras^^' to faktisk" Sagde Safre venligt.

Hun nikkede "Så går jeg op og sover lidt og går hjem når jeg vågner og pakker mine ting" hun rejste sig og smilte stille

"Helt i orden søde, håber du sover godt nok" sagde safre og smilede varmt.

hun smilte glad og gik stille oven på, pluselig var der noget der krassede mod hoveddøren og piv højt.

Safre gik ned og åbnede forsigtigt døren, hun havede sin saks klar til hvad end der var i vendte.

Der var en rød kat med en sølv halsbånd med en kugle på der ventede pænt udenfor på at komme ind, den lagde hoved på skrå og miavet

Safre lukkede den ind, men skyndte sig hurtigt at lukke døren, hun møvede sig forbi blodskabet og op af trappen, hun var sikker på at katten fulgte med. *ger vide hvordan Harold ville reagere på katten?*

Katten gik stille med hende og så stille på hende og så rundt. Anna Rose havde ligget sig ned og med et stort gab begyndt langsomt at falde i søvn med den varme dyne og den bløde madras

Safre satte sig op i sofen fandt sit strikke-graj og begynde at strikke. Hun sad og nynnede stille og varmt, og de varme, vågende toner blev også ledt op på etagen højere op.

Katten gik oven på og efter den så Anna Rose sov gik den nede under og hoppede op på Safres skød og så hende alvoligt i øjne og sad med rart ryg og så ventene på hende.

"Hvad er der kat?" Sagde Safre og så undrende på katten, "jeg sider lige og strikker." Safre kiggede undrende på katten.

Den kneb øjne sammen og så undrene på hende, så så den mod trappen der førte op til Anna Rose og så tilbage på hende med et skapt blik som også var spørgerne. Den rejste sig og tog forporterne på hendes bryst for at se hende bedere i øjne og så ud som om den ville havde svar på et eller andet.

Safre sukkede og lagde strikke-grejet væk, hun sukkede og så på katten. "Hun sover, du vækker hende bare hvis det er, er du sulten?"