Sakura-festival i parken (åben for alle)

Mennesker i farvestrålende kimonoer og yukataer gik rundt mellem hinanden. Morgana sad med sin lille bog i græsset og så på dem. Som altid havde hun kun en enkel sommerkjole på, hun var barfodet. Kirsebærtræerne lo, menneskene kunne ikke høre dem. Det kunne kun Morgana.
  I bogen havde hun tegnet sceneriet, de mange nationaldragter og boder, forlystelser og aktiviteter. Sakura-festivallen var i gang, den japanske højtid var noget af det eneste, Morgana havde lært om menneskenes verden. Man hyllede simpelt hen træerne og deres skønhed… Det kunne hun godt lide!
  Trommer gik i gang i det fjerne, hurtige og festlige. På himlen svævede kun enkelte skyer dovent rundt over de grå skyskrabere og højhuse. Morgana lod sig falde bagover i græsset, hendes løse hår faldt ned omkring hende. Hun smilede. Hun kunne godt lide parken…

Larmende mennesker passerede Aia hele tiden. Hun holdt sig for ørerne og så sig om efter en stille plet. Hvorfor var hun overhovedet gået herind til festivalen?
Hun fik pludselig øje på en ung pige der lå i græsset lidt væk fra alt larmen. Aia satte kurs mod pigen og lod sig dumpe ned ved siden af hende. "Der er ikke mange skyer på himlen i dag, hvar?" spurgte Aia.

Aia lo. Denne pige lod til ikke at vide noget om solsystemet. "Man forsvinder ikke, man brænder op," smilede Aia. Godt nok havde hun boet i skoven det meste af sit liv, men hun havde dog lært noget ved at snige sig ind på skoler og "tilfældigt overhøre" forskellige lektioner.

Aia smilede lidt over at blive kaldt pæn. Det var hun aldrig blevet kaldt før. "Ja, og mange tak," sagde hun med et smil, før hun satte sig i en stilling der var behagelig for hende.

Morgana begyndte at tegne pigen, der havde sat sig i græsset. Hun havde lært at nedfælde virkeligheden på papir. Hun puffede et løst hår til side. Efter lidt mere end ti minutter så hun på det samlede billede, smilede af resultatet og vendte blokken mod pigen. Smilede og lukkede øjnene.

Aia sad målløs over resultatet. "WOW! Er det mig?" spurgte Aia. Hun kunne ikke tro sine egne øjne

Morgana nikkede og lo lyst.
”Du kan lide den?” smilede hun.

Aia nikkede og smilede. "Må jeg få det?" spurgte hun.

”Ja selvfølgelig.” Morgana rev forsigtigt tegningen ud af blokken, rakte det til pigen. ”Jeg hedder Morgana.”

Aia tog imod tegningen og takkede. "Jeg hedder Aia," sagde hun med et smil. De var stille lidt. Aia nød den friske brise og sagde så: "Du er elver, ikke?" spurgte Aia og så på pigen, der var meget smuk

Morgana fór sammen og holdt sig for ørerne. Hun så forskrækket på Aia.
”Hvordan ved du det?” hviskede hun forskrækket.

Aia smilede blidt. "For det første er du meget smuk, og for det andet har du spidse ører," sagde hun med et smil. "Bare rolig, jeg siger det ikke til nogen. Jeg er også selv halv elver," sagde hun så

Morgana smilede bredt. En søster! Hun strøg sin kjole, kom på benene.
"Vil du med rundt? Jeg kender ikke rigtig nogen her, såeh..." Hun samlede det glatte hår ved den ene skulder.

Aia smilede, glad for at have fundet en elverven.
"Det kan du tro. Jeg kender heller ikke nogen, der ville være herinde," sagde hun med et smil. De fleste af hendes venner var ikke typen, der gik til kinesisk festival. Måske med undtagelse af Johanna.

Morgana så rundt på de japanske boder og klædedragter. Hun kunne godt tænke sig sådan én yukata. Hun pegede hen på teltet, der solgte dragten.
"Skal vi ikke starte dér?"

Aia nikkede. "Hvis du gerne vil," smilede hun, hun ville bare gerne gøre, hvad Morgana ville.

Morgana gik hen mod teltet. Hun havde fået øje på en dragt i forskellige nuancer af blå, halvmåner og stjernemønstre prydede sløret. Morgana så på Aia.
"Kan du se én, du kan lide?"

Aia nikkede. "Både og. Jeg er bare i tvivl om, om den vil klæde mig," svarede hun og så på den ikke så prangende, men stadig flotte, japanske kjole. Stoffet var hvidt, det ville nok blive svært at holde rent, der var syet en drage ind på ryggen og så havde den et mørkeblåt bælte omkring livet.

Aia overvejede lidt pigens forslag, tog så den kjolelignende klædning og gik ind i et improviseret prøverum.
Klædningen sad perfekt på hende. Den bliver nok svær at holde ren. Ligemeget, jeg bruger den bare til fornemme lejligheder, så går det nok tænkte hun og blev så pludselig bekymret for, hvad hendes nye veninde ville sig.
Hun trak sig ud af prøverummet og så på sin nye veninde. "Hvad synes du?" spurgte hun.

Morgana smilede og klappede i hænderne.
"IIIIH! Den er så fin! KøbDenKøbDenKøbDenKøbDen!"

Aia smilede over pigens begejstring og nikkede så. "Okay, okay. Lad mig lige få mit eget tøj på igen," sagde hun smilende. Hurtigt skiftede hun til sit eget tøj igen, hvorefter hun betalte manden, der solgte klædedragterne. "Har du fundet noget, du kan lide?" spurgte hun, da manden havde lagt hendes nye klædedragt i en pose, han havde givet hende.