a night out- Angeles

Angeles kluklo "Tak for advarslen, men jeg tror at jeg overlever" mumlede hun lige før han genoptog kysset. Hun trak sig væk igen "Med mindre du vil have at jeg skal gå?" sagde hun, hendes arme lå stadig rundt om hans hals og hun kunne mærke hans arme omkring hendes talje.

Han lo en munter latter, og stammede blidt grevet om hende "nej. Du må blive her så længe du selv ønsker det" smilede han "jeh skulle vise dig soveværelset" sagde han og smilede drilsk, så løftede han hende oo i sine arme i brudestil og bar hende hen til soveværelset h or han var nød til at sætte hende ned for at åbne døren

Angeles hvinede da han løftede hende, hun nød at være i hans arme. Da han satte hende ned for at åbne døren grinede hun stadig. Døren gik op og hun fulgte ham ind i værelset.

I midten af værelset stod en overdådig seng, den var udskåret af egetræ og formet som en himmelseng. Der flød en gyldenbeige farvede fløjl rundt om sengen og sengetøjet var samme farve. Lige for enden af sengen stod en komode også af egetræ. Længere henne vr et kæmpe vondue samt dør ud til en lille altan med udsigt over haven. Rundt omkring i værelset stod lænestole og et enkelt skrivebord

Hun så sig om og gik længere ind i rummet, det var enkelt, men på samme tid overdådigt. Hun gik over til kommoden og lod hånden glide over den mens hun gik, det var blevet svære og svære at finde håndværk som de møbler der var i rummet *Det her ville være en hver antiksælgers drøm* tænkte hun mens hun betragtede alle de smukke detaljer der var lagt i arbejdet.

"lidt prangende. Men alligevel er mit værelse det mest simple" grinede han og gik over og satte sig i en lænestol

Angeles smilede "Jeg kender godt fornemmelsen" grinede hun og lod hånden hvile på kommoden mens hun så på ham. "Fik du også særbehandling?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå

"jeg fik særbehandling, indtil jeg fyldte 18. Jeg gjorde noget, som hurtigt ændrede synet på mig" smilede han svagt *burde jeg fortælle hende det?* tænkte han forvirret. Han satte sig bedre til rette og tænkte lidt over det, hun havde ret til at vide det. Han kløede sig lidt i håret "jeg blev forelsket i en af tjenstepigerne, vi dannede par i et stykke tid, indtil min far fandt ud af det, i mellemtiden var hun blevet gravid... min far giftede hende væk til staldmesteren, en ældre gnaven mand. Det viste sig dog at han ikke selv kunne gøre hende gravid, så vi fortsatte forholdet i hemmelighed. Staldmesteren fandt ud af det og flyttede til England med hende, det var sidste gang jeg så hende og mine to børn" sagde han. Han så lidt nervøst på hende, og hev en lille bog frem af et skjult sted i stolen, han åbnede op på første side, der var malerier af to små drenge der løb rundt "det er mine to sønner" sagde han og viste hende billedet.

Angeles gik over til ham og tog forsigtigt bogen op for bedre at kunne se. De lignede ham, ret meget. "Hvad skete der med dem?" spurgte hun roligt uden at tage blikket fra de søde børns glade ansigter. Hun kunne ikke forestille sig hvordan de måtte ha' været, hun havde jo selv set hendes egne børn vokse op, forelske sig, deres første hjertesorg og da de stiftede familie. "Det tror jeg ikke at jeg ville have klaret. Men ironisk nok var det mig der forlod min familie" sagde hun og så op med et svagt lille smil. Hun gav ham bogen tilbage, hun havde på fornemmelsen at den var vigtig for ham, siden han havde gemt den i stolen i stedet for nede i biblioteket. Hun havde selv gjort det samme, med nogle vigtige dokumenter og breve. Ting andre helst ikke skulle finde, med mindre hun selv var der, enten til at forklare elller til at vise.

"de voksede op" grinede han "ingen af dem var født dæmon eller engel. Jeg opsøgte dem engang, de vidste godt hvem jeg var." han smilede svagt ved mindet. Han tog en dyb indånding "jeg var der til deres begravelseser, også deres mors" sagde han og tog imod bogen, han rejste sig og gik hen og lagde den på skrivebordet. Han havde intet at skjule for hende længere

Angeles gik over og lagde en hånd på hans skulder, hun vidste alt for godt hvor ondt det gjorde at se familien visne væk omkring sig. Ingen i hendes familie havde arvet "engle-genet" som hun selv måtte bære, det var både en gave og en forbandelse, dømt til at være alene. Hun sagde ikke noget, hun vidste at der ikke var noget at sige der kunne gøre det bedre, men hun kunne vise at hun var der, at hun var tilstede og at hun lyttede.

Han smilede blidt da han kunne mærke hendes hånd på sin skulder. Han vendte sig om mod hende og trak hende ind i et kram, han lagde hovedet ved hendes skulder og lod en enkelt tåre løbe ned af sin kind, inden han løftede hovedet fra hendes skulder "træt "spurgte han blidt inden han gav hendes kind et kys

Angeles lagde armene om hans hals og gengældte krammet "Lidt" mumlede hun, det var ved at være sent, eller tidligt var det nok nærmere, efter som de havde været oppe hele natten. "hvad er klokken entlig ved at være?" spurgte hun, kort efter han havde kysset hende på kinden.

"sent " grinede han og kiggede kort på uret der stod i hjørnet "klokken er tæt på tre" sagde han og stod lidt og bare holdt om hende "mon ikke vi burde få noget søvn?" spurgte han og så kærligt på hende

Angeles lænede sig ind mod ham og kyssede ham hurtigt. Natten havde været meget sjovere end hun havde forestillet sig da hun sad foran spejlet der hjemme og gjorde sig klar. Hun havde på intet tidspunkt troet at hun ville løbe ind i en dæmon på en natklub, det virkede lidt for oplagt, men det var nu engang det der var sket. "Hvad med dig selv? Er du selv ved at blive træt, eller er du en 'nat-person'"

"jeg er lidt træt. Men normalt er jeg en altid-vågen-person" grinede han. "jeg går ud og skifter, så kan du få lov til at skifte herinde" smilede han og tog sin morgenkåbe der han på stolens ryg ved skrivebordet "kald på mig når det er sikkert for mig at komme ind" smilede han inden han kyssede hende på kinden og gik ud på gangen

"Det er da altid sikkert når jeg er i lokalet" blinkede hun smilene med påtaget uskyldighed, mens han gik. Hun havde ikke nogen natkjole eller trøje, så hun besluttede sig for at sove i sit undertøj; det ville ikke være førstegang. Hun trak kjolen over hovedet og lagde den på kommoden. Før hun stillede sine sko ved foden af den. Hun hoppede hurtigt ned under dynen i den store seng og lagde sig til rette. "Så, nu burde det være sikkert" grinede hun

"selvfølgelig er det det, du er jo Englen" grinede han ude fra gangen af, mens han gik indenfor, han lagde sit tøj på stolen og tog sin morgenkåbe af, mens han hang den på stoleryggen, inden han selv kravlede ned under dynen

Angeles smilede og puttede sig ind til ham, det var en dejlig følelse at have nogen så tæt på. Selv om det var sent, var hun ikke særligt træt, men på den anden side kunne hun godt mærke at hun måske havde brug for at slappe lidt af, bare en lille smule. "Det her er dejligt" mumlede hun stille, hun var ikke sikker på om Josh allerede var faldet i søvn.

Josh smilede blidt og lagde en arm om hende "meget" mumlede han og gav hende et kort kys på panden og trak dynen godt op om dem begge to, selv var han ikke træt, han havde mest af alt brug for at ligge lidt ned og slappe af med hende ved sin side

Angeles kunne ikke flytte sig selv om hun ville, hele hedens krop var stiv, lammet af søvnen hun var ved at glide ind i. Den havde sneget sig ind i hende og havde slået til i et bagholds angreb,den havde overmandet hende på ingen tid, det var næsten som om sengen gjorde hende mere træt...

Han gabte en smule træt, men skånede hende for synet ved at gemme det bag sin hånd "sov godt Engel" sagde han med et smil på læben inden han faldt i søvn

Angeles løftede dovent hovedet, hun var så tæt på at falde i søvn "God nat dæmon" mumlede hun og kyssede ham blidt på læberne, inden hun igen puttede sig ind til ham. Det var et godt stykke tid siden hun var faldet i søvn med nogens arme omkring hende. Og hun nød hvert sekundt.

==>Næste morgen ==>

Josh vågnede op og så kærligt på Angeles som lå ved siden af ham, han nød varmen fra hendes krop og fokuserede ikke kun den lyse side af hende. Han kantede sig langsomt og ganske forsigtigt væk fra hende. Han gik over ti kommoden og tog noget tøj samt et håndklæde hvorefter han gik ud på badeværekset. Han klædte sig af og gik ind under den lunt tempererede vandstråle. Han nød at mærke hvordan hele hans krop langsomt vegyndte at vågne og løsne op

Angeles vågnede da sollyset ramte hendes ansigt, hun trak dynen over hovedet og prøvede at falde i søvn igen, men uden held. Hun satte sig op og så sig omkring. Hun var alene, men kunne høre vandet fra badeværelset. Det lød som om der var nogen der bankede på døren, hun gned sig i øjet, sikker på at hun stadig sov. Det bankede igen og kort tid efter blev døren til soveværelset åbnet. Angeles trak hurtigt dynen op over sig og spurgte "Hvem er du?" personen kikkede underligt på hende "Jeg arbejder her" Angeles huskede hvad Josh havde sagt aften før 'Om morgen er der tjenestefolk på gården'