one person one book ~ Thrandu

Påklædning: en beige t-shirt, et par sorte jeans og flade converse.


Thrandu gik ind af bibliotekets døre. Han stoppede kortvarigt op og nød duften af gamle gennemlæste bøger og de nye bøger der endnu ikke var llst så ofte. Han gik ned gennem rækkerne og ledte ihærdigt efter hans yndlingsbog. Han sukkede frustreret da han ikke kunne finde den. Han var ellers sikker på at den skulle være her. Han fik øje på en pige som gik og satte bøger på plads, han gik hen til hende og rømmede sig så han forhåbentlig ikke skræmte livet ud af hende, han smilede et skævt smil ved tanken "undskyld mig frøken. De skulle vel aldrig kunne hjæloe mig med at finde en bog?" spurgte han, med sin venlige, varme silkebløde stemme

Thrandu smilede venligt "forfatteren hedder Jane Austin, den hedder noget med fordomme og så noget mere" sagde han venligt. Og kiggede skjult på hende. Hun var meget køn, han kiggede genert væk og fokuserede i stedet på reolen ved siden af dem. Han forsøgte at få sig selv til at slappe af, med lidt held. Han var ikke van til at være i nærheden af smukke unge piger.

"jane austin hmmm" hun smagt lidt på navnet, og bid sig i sine lyserøde læber der duftede af jordbær men smagt af vandmelon? " argh den bog! " sagde hun og smilede "jo følg mig" hun følte sig lidt frem for ikke at gå ind i ham undskyld øøhm .." hun kom lidt klodset forbi ham og gik målrettet ned til reolen hvor alle forfatter med J var hun bukkede sig blidt og elegant forover og lod en hånd føle på alle bøgerne " Jane Austin... jane Austin" en dejligt navn der låg godt på tungen hun tog tre bøger ud " jeg ikke hundrede procent sikker på hvilken du mener men her er der tre af hendes bøger ihvertfald Den ene hedder vist fordom og stolthed eller omvendt " sagde hun med et smil og holde dem mod ham og lagde hovedet på " ellers hvis det ikke er en af disse så skulle de gerne stå her" sagde hun bid sig igen i læben hun budre virkelig stoppe den dårlige vane.

Han fulgte efter, han rødmede lidt da hun gik ind i ham og bed sig let i læben. "stolthed og fordomme. Det var den!" udbrødhan og tog imod bøgerne, hvor han let strejfede hendes hænder med en fjerlet berøring. "mange tusinde tak. Du er en perle" sagde han varmt, med en lille undertone af flirt. Han stillede de andre bøger på plads, præcis somde havde stået før.

Nellie smilede men letter forskrækket da han strejfet hendes hånd hun trak den roligt til sig og nussede sin hånd. hun var vendte hovedet mod reolen " øhmm var der andet ?" hun rødmede en smule da hun kunne bemærke hans flirtende tonleje. hun stod lidt uroligt, det hele virkede lidt akavet og mærkeligt nu men måske prøvede han bare at være sød?? hun gnid sine hænder "eller skal var det eneste?? "

"det var det, for nu" sagde han venligt og gik hen til det stille læsehjørne. Han satte sig behageligt tilrette i den store mosgrønne lænestol. Han gik muntert i gang med at læse bogen. Han kunne ikke lade vær med nu og da og kaste et skjult blik på pigen der havde været så venlig at hjælpe.

Hun åndede lettet op. Fyren havde fået hende ud af kurs nu måtte hun i fokus igen. men det ville skæben hende ikke. I det hun tog et skridt mod det hun troede var var gangen blev et skridt direkte ind i en smuk udstilling af de nyeste bøger. " åååh av!" skreg hun da hun faldt indover bordet og smadrede det. "ååh altså av.." piv hun og tog sig til håndledet og satte sig op på knæ. hvordan skulle hun nogensinde kunne samle alt det op uden at se .. hun piv kort og prøvede at samle tingene sammen men det svært.

han så pigen der gik ind i bordet, han lagde bogen fra sig og skyndte sig over til hende, han satte sig på knæ ved siden af hende "kom du noget til ?" spurgte han bekymret, mens han hjalp til med at samle bøgerne sammen.

hun vendte forskrækket hovedet mod lyden " ååh av .. nej det okay jeg vantil det.. det ikke sådan når man er blind.." sagde hun og rystede på hovedet over sig selv. hvor var hun dog dum.. men altid noget der var en der gad at hjælpe hende " øv hvorfor er jeg altid så klodset " mumlede hun og sukkede dybt.

"selvom du er van til det, kan det godt være du har brækket håndeledet eller forstuvet det" sagde han bekymret. Hun var altså blind huh? så vidste han det. Han sendte forsigtigt en stråle helende magi, imod hendes krop, i tilfældet af at hun havde fået nogle skrammer, og om ikke andet så for at tage de værste smerter

hvad var det for en mærkelig følelse? hendes krop reagerede mærkeligt? hun stoppede kort og sad helt stille * hvad i aleverden var det ?* tænkte hun og rystede på hovedet det måtte været slaget " ej jeg har det fint jeg bare klodset og meget pivet" sagde hun og smilede til ham hun rejste sig op med en masse bøger i favnen og følte efter bordet " der skal lidt mere tror jeg og jeg ikke glad for læger så .." sagde hun og sukkede

"tag min arm, så undgår du flere farlige borde" sagde han venligt og rakte hende sin arm. Hun kunne ikke lide læger, nåjada det var ikke alle mennesker der kunne lide læger. *hurra for forskelligheden* tænkte han muntert, han kunne ikke lade være med at kluklo let

Nellie rystede på hovedet "tak .. men må heller vise at jeg kan selv." sagde hun og smilede " det vigtigt at vise jeg ikke er afhængig af andre.. ellers mister jeg nok jobbet " hun fandt bordet og lagde bøgerne " hvas med dig har du noget handicap eller andet. nu kender du jo mine sider " sagde hun med et lille grin og rettede på håret

Thrandu smilede og lod armen falde ned langs siden igen. Han bed sig let i læben "ikke hvad jeg ved...tæller det at være bange for nåle? det er et handicap nu når jeg er læge" klukkede han muntert og lagde sin højre hånd på bordet og lagde al sin vægt over på den, så han stod i en afslappet stilling op af bordet

"gud er du læge!" hendes hjerte sprang næsten en takt over af frygt " undskyld jeg .. læge? wo..wo..woow øhm .." hun rystede næsten men begyndte at smile lidt da han nævnte sin skræk for nåle " kan man være bange for det ... så ville jeg da helst ikke stikkes af dig " grinede hun

han smilede blidt af hendes af hendes udbrud "ja jeg er læge. bare rolig, jeg står kun for de mindre skader" grinede han med en varm smittende latter. Han stillede sig lidt bedre eftersom hans venstre fod var begyndt at sove

"mindre skader? altså forstuvninger osv?" sprugte hun og tog sig til håndledet som lige pluselig ikke gjord ondt mere * mærkeligt??* hun rystede på hovedet " nåh undskyld jeg forstyrrede dem ... jeg må heller igang igen " hun lod hånden glide hen af reolen så hun kunne finde vej " og forresten tak .. det var sødt af dem at hjælpe mig" sagde hun stille og smilede til ham

"forstuvninger, brækkede lemmer, småsygdomme såsom feber, forkølse og sådan noget" smilede han glad. "De har slet ikke forstyrret, en fornøjelse at møde og hjælpe dem" smilede han galant. Han gik tilbage til der hvor han havde lagt bogen fra sig og begyndte at læse i den