Hvor er vi? - VI

vi tog fat i kraven på fyren og hæv ham op "få os tilbage nu"

"VI!" sagde Caitlyn advarende, men på den anden side ville hun også gerne hjem

"s-som sagt det kan jeg ikke!" sagde han tydeligt bange

vi så meget vredt på ham

"VI.. hvis du slår ham ud kan han måske ikke hjælpe os.." sagde hun alvorligt

vi så meget sur ud men slap ham i luften så han ryg ned på bene med et dump

han så takmenligt på caitlyn

Caitlyn sukkede svagt "hvordan end man vender og drejer situationen er dette her din skyld og dit ansvar" sagde hun alvorligt til fyren "du bliver nød til at finde en måde at få os tilbage på og lad os blive i dit hjem til du har gjort det."

vi han så på hende "d-det kan i ikke!" sagde han "mine forældre kommer hjem om 4 timer" sagde han

vi fnøs " så må vi hellere snakke med dem"

"..." Caitlyn sukkede dybt, drengen boede hos sine forældre? De måtte vel bare involveres i hans gerninger. Hun nikkede til VI.

"d-det kan ikke! mine forældre ved ikke jeg kan magi!" sagde han

vi så på ham med hævet øjenbryn

"Så får de sig en overraskelse" svarede Caitlyn roligt

"nej de kan ikke finde ud af det, det er ulovligt i vores verden at folk uden magi kender til magiske verden" Sagde han paniske

vi sukkede tungt

"ulovligt.." mumlede Caitlyn skeptisk. Hun så alvorligt på ham "så lad mig forstå det her rigtigt. Du havde tænkt dig at få os til din verden, velvidene at du ikke kunne få os tilbage hvis det lykkedes, og nu har du tænkt dig at smide os ud af dit hjem?" hun kneb øjnene sammen og så meget streng ud.

han så tøvende ned

vi sukkede tungt og gik uden for

Caitlyn så bekymret efter VI.. så så hun på drengen ".. hvad er dit navn?"

"kristoff" sagde han tøvende og så op på caitlyn

vi skulle bruge noget luft

"Kristoff.." Caitlyn nikkede "Caitlyn Chapman.. vi bliver nød til at finde en løsning på dette her.. du skulle vel ikke have noget te?"

"øhm tror min mor har noget citron te?" spurte han tøvende

vi så på gaden

"Alt kan drikkes lige nu" sagde Caitlyn og satte sig på en stol. Hun lagde det ene ben over det andet og betragtede ham "hvad havde du troet det ville ske Kristoff?"

han nikkede og rejste sig op og gik ud i køkkent " ingen ting for at være ærligt.."


han sukkede tungt og så på himmelen

Caitlyn sukkede, magi.. hun rystede på hovedet og så efter ham "du bliver nød til at lave en besværgelse til at få os tilbage.."

"jeg kan prøve men...kan ikke love noget" sagde han

"Godt. Hvis ikke vi kan blive her, hvad foreslår du så at vi gør?" spurgte hun

han sukkede usikkert "jeg ved ikke" sagde han

"..." Caitlyn rejste sig og brød sig overhovedet ikke om det her. VI virkede til at tage det endnu værre.

vi stod unden for og havde brug for at brænde engeri af

han fik vandet op at koge og gjorder det klar til hende