friheden dufter af roser -Anna Rose

det beroligede Neal en smugle, da hun var faldet til ro, tog hun en dyb indånding ''der er noget jeg tror at jeg bliver nød til at fortælle dig'' hun vidste ikke hvordan hun skulle få det sagt ''jeg er ikke den eneste dæmon i min familie, det samme er min mor, men hun gav efter for sin blodtørst og dræber bare bare for at dræbe, hvis det ikke var for min lære i thaiboksning ville jeg nok også være sådan, men siden at jeg dræbte den mand har det føltes som om jeg er ved at blive lige som min mor, jeg ved ikke hvor længe jeg kan kæmpe imod'' sagde hun grædende

"...." Anna Rose strøg stille hendes hår "Neal, bare fordi du er en dæmon betyder det ikke du bliver sådan, heler ikke selvom din mor var det" hun strøg hendes kinder "Jeg tro alser du misforstå noget, eller måske bare ikke har fået afvide bedre, men ikke alle dæmoner er blodtørstige"

''det ved jeg, men min familie er, min mor var så stolt over at vi stammer fra nogle af de største massemordere i historien'' nu lød hun nærmest vred, men det var tydeligt at vreden var rettet mod hendes mor og ikke Anna ''hun sagde altid, du er født til at dræbe, og jeg er bange for at hun havde ret''

".... Neal hvor meget har jeg fortalt dig om mine forældre?" hun så stille på hende.

''lad mig gætte din mor er ikke en seriemorder'' Neal viste godt Anna prøvede at hjælpe hende, men lige nu er hun for ude af den til at kunne forstå det (hun har det svært nok med positive følelser når hun ikke er oppe og køre)

"Nej, men min mor regnede med jeg skulle være en ting, men jeg blev en anden" hun så hende i øjne "Neal, du ikke din mor"

Neal så væk ''jeg prøver, men jeg ved ikke hvor meget jeg kan klare, en del af mig siger at jeg skal dræbe alt omkring mig, og det inkludere dig''

"..." Anna Rose rynkede brynet "men du gør jo ikke noget, du drukner den del"

''det er svært, og det er bare blevet svære siden jeg dræbte den mand'' hun rystede ved tanken

Anna Rose nikkede "... du kan kæmpe mod, det ved jeg Neal"

''ja men hvor lang tid kan jeg holde ud, før jeg skader en eller anden tilfældig, eller endnu være at jeg skader dig''

"... Neal det ikke noget der skal holdes ud, det noget da skal sættes på plads" Hun så alvoligt på hende.

''jeg ved vil hjælpe mig, men det er simpelt hen for farligt, jeg er simpelt hen for farlig, jeg ved at du tror at du kan beskytte dig med magi, men vi ved bække at du ikke ville kunne stoppe mig hvis jeg gik amok''

"...." Anna Rose løftede et øjen bryn, rejste sig stille op og kryssede armene.

Neal tog fat i Annas skuldere, for at gøre det hun sagde mere tydeligt ''vil du kunne love mig at hvis jeg mister kontrollen, vil du gøre alt hvad hu kan for at stoppe mig, og med det mener jeg alt''

"..." Anna Rose rystede på hovedet "det ikke alt jeg kan"

''hvis jeg går amok, vil hundrede af mennesker dø, før elverne eller en eller anden magiker får gjort det a med mig, lov mig at du ikke vil lade det ske, lov mig det'' hun rystede Annas skuldere mens hun sagde det

"Neal lad vær med at ryste mig!" Anna Rose tog en hånd til munden og maven.

Neal sprang væk, men i springet ramte hendes ene vinge et stativ til at tage arm-hævninger på og brækede, hun prøvede selvfølgeligt at skjule dette for Anna Rose

Anna Rose slugte og sukkede "Neal træk dine vinger ind igen, du ender med at skade dig selv"

nu vidste Neal, hvordan hun kunne få Anna til at love at stoppe hende, Neal greb fat i sin ene vinge og brækkede den med vilje ''ikke før du lover at du ikke vil lade mig dræbe nogen uanset hvad''

"...." Anna Rose øjne bliv mørkere og hun brugte sin levitations magi til at få Neal til at give slip på hendes vinge og sprede armene ud som på et kors.

Neal så bare på hende ''du ved at der skal mere til for at stoppe mig'' en hånd rakte på fra Neals skygge og greb hendes anden vinge og brækkede den ''syndes du det skal fortsætte''

Før Neals skygge arm ramte hendes vinger lagde Anna Rose et kraftfelt om hendes vinger så inteet kunne komme ind til dem, hun skælvede svagt.

Neal teleproterede sig ud af kraftfeltet og hen i skyggen af den ene væg, og hvor hænder ag skygge brækkede hendes vinger optil flere steder, hvilket fik Neal til at skrige af smærte