vulp træning - Jaxon

Morgan nikkede, og vendte sig om, "det har du nok ret i" sagde han.

"..." Jaxon så forvirret ud da han trak den næste genstand op. Et bothorn? Han rynkede brynene.. der var en seddel "fantasien sætter grænser" stod der. Han undrede sig en anelse. Han skævede mod Morgan der stadig stod med ryggen til... lydløst listede han hen bag ham, satte båthornet tæt ved hans øre og trykkede! Den kom med et højt, rungene båt!

Morgan fik et chok, da der pludselig kom en høj lyd, men det havde været lyde, eller andet i den retning han havde forsøgt at forberede sig på, så det lykkedes ham at holde sine øre inde, det gik dog ikke helt lige så godt med halen ...

Jaxon smilede svagt da Morgans hale poppede ud "mmh, ikke godt nok" sagde han, lidt drillende, og puffede til hans hale.

Morgan vendte sig rundt og grinte lidt, så trak han halen ind igen, " ... nej, det her kommer vist til at kræve en del øvelse" sagde han med et suk.

"Ja.." Jaxon sukkede svagt "jeg var ikke klar over jeg havde så store problemer med det.."

Han rystede på hovedet, "nej ... nu er det jo heller ikke så tit man bliver rigtig forskrækket ude blandt folk" sagde han.

"Nej, men det kunne let ske" sagde Jaxon og sukkede tungt "bah, og at blive forskrækket er ikke ligefrem den slags øvelser man er mest frisk på at træne"

Han rystede på hovedet, "og det er også lidt svært ... man kan ikke rigtigt gøre sig selv forskrækket"

"Nej" Jaxon så lidt opgivende ud "mmmh.."

"Hvad?" sagde han spørgende, og så på ham.

"Ikke noget" sagde han hurtigt og smilede tøvende til Morgan, det var en dum ide.

"hm?" sagde han, lidt overraskede, "du så ellers ud som om du tænkte noget" sagde han.

Jaxon rystede på hovedet og så væk, var han så nem at aflæse?

Morgan trak på skuldrene, "fair, skal vi fortsætte med øvelsen?" spurgte han, "jeg tror måske stadig der er et par ting i posen"

"Ja, ok" sagde Jaxon og smilede tøvende "din tur" han vendte ryggen til.

Morgan fiskede en ting til ud af posen, der var nu kun to tilbage. Han læste den lille seddel, og sagde, "det her er en udfordring, når jeg siger 'go' skal du gå derfra hvor du er nu, og så hen til døren", åbnede så en lille kasse. Der kom en tyk, mørk tåge, der dækkede alle vinduer og døre. Det blokerede for alt lys og lyd ude for rummet, og der blev meget mørkt. Det eneste man kunne høre, var lyden af Jaxon og Morgans åndedræt. "Go".

Jaxon åbnede øjnene.. der var helt mørkt. Han så sig nervøst omkring og følte sig lidt faret vild. Han vidste dog nogenlunde hvor døren var ikke? Det var uhyggeligt, men ikke på den måde der fik ørene til at rejse sig. Mere hans mave der var urolig. Han strakte armene ud foran kroppen, for ikke at gå ind i noget, og gik så den retning han regnede med døren var.

Så snart han nåede frem til døren, kom lyset tilbage, og den mørke tåge forsvandt.

Jaxon så sig omkring og sukkede lettet.. han så over mod Morgan og hans øjne skulle lige vende sig til lyset.

"så er det den sidste ting" sagde han, og smed posen over til Jaxon.

Jaxon greb den og så ned i den... han hævede et øjenbryn "uhm.. ok vend dig om?"

Morgan nikkede lidt og vendte sig om.

"..." Jaxon tog undrende et spejl op. Han læste lidt på beskrivelsen og gik så helt tæt på Morgan og holdt spejlet så det ville være i øjenhøjde når han vendte sig "ok vend"

Morgan vendte sig om, og kiggede ind i spejlet.