Lad den snedigste musiker vinde! - Sarah

"Faktisk en hel del" sagde han og smilede svagt "jeg kan efterhånden holde klonen oppe i et godt stykke tid. Jeg kan ikke tvinge den til at gøre noget, men den har samme tanker og ønsker som jeg så det er ikke et problem"

Hun nikkede, det var ikke helt uimponerende, med den sags evner, var det muligt han kunne andet, måske noget der havde gjort det nemmere for ham at se hende. "Det lyder imponerende, kan du andet magi?" spurgte hun.

"Du lagde måske mærke til min stemme da jeg sang. Det var noget af det første jeg lærte.. at forstærke den. Ikke så den bliver ubehageligt høj for dem der er tæt på, men derimod at den breder sig i lokalet så alle kan høre med. Det er ret praktisk" fortalte Lolas "hvad med dig, kan du andet?"

"Ja, det lyder praktisk" sagde hun, "nej, jeg har desværre aldrig haft mulighed for at lærer andet" sagde hun, "det må være sejt at kunne to ting, tog det lang tid at lærer?" spurgte hun.

"Stemmen var ikke det sværeste, men at dele sig op i to.. det er ikke noget kroppen gør normalt. Jeg føler det har været væsenligt mere kompliceret at tvinge kroppen til at gøre noget der for den er uvant, end blot at forstærke noget den kunne i forvejen" han sad og betragtede Sarah med et tænksomt blik

Hun nikkede, "ja, det kunne jeg godt forestille mig" sagde hun, "er det praktisk til andre formål, du ved, udover at danse? og hvor langt kan du være adskilt?"

"Jeg har ikke testet det fulde potentiale.. men det bliver svært at holde magien oppe hvis vi er meget langt fra hinanden. Jeg har brugt magien til at ordne mine pligter hurtigere og det har ikke været et problem. Foreksempel kan en godt gå ned at handle imens den anden bliver i huset" forklarede Lolas og tøvede "jeg ville foretrække hvis detaljerne om mine evner ikke forlod dette her rum"

Hun nikkede, "selvfølgelig, jeg siger det ikke til nogen" forsikrede hun ham, "oplever du så, hvad der sker for begge på en gang?" spurgte hun, oprigtig nysgerrig omkring hans evner.

Lolas rystede på hovedet "nej, det er først når magien stopper at jeg har viden om hvad den anden har gjort"

Hun nikkede, "men du for informationerne om, hvad der er sket, når i samler jer?" spurgte hun. Hun fandt sit vandskind frem og tog en tår.

"Lige præcis" sagde Lolas og så på Sarah "det er lidt trist du ikke har lært mere magi"

Hun nikkede, "ja, det er det" sagde hun og trak skuldrene, "men sådan er det jo, alle kan ikke have alting".

"Nej..." Lolas så stadig ud til at være i dybe tanker "måske du skulle stoppe her, hvis du virkelig har lært at gå igennem vægge bare ved at smuglytte, så forestil dig hvad du kunne lære hvis du rent faktisk blev trænet. Med den slags potentiale kan det være der er en magiker der vil tage dig i lære"

Sarah tog en stor slurk af sit vandskind, mens hun tænkte over, hvordan hun bedst kom uden om det her, "nej, det er ikke et skidt job at plukke svampe" sagde hun så, "og det er en sikker indtægt, hvis jeg stoppede, ville jeg ikke være sikker på, hvad der skete, desuden er jeg fint tilfreds med mit liv nu"

"Virkelig?" Lolas hævede et øjenbryn og rystede så på hovedet "ok, det må du om.. jeg hader bare at se talent gå til spilde" han rejste sig med en elegant bevægelse og gik imod døren "bare fordi man ikke er født adelig, kan man stadig godt udrette noget.. tænk over det. Tak for sluderen" han sendte hende et kort smil og forlod lokalet.

Hun smilte svagt til ham, "mange tak" sagde hun, "jeg vil tænke over det" sagde hun, "men jeg har det virkelig meget godt her", hun fulgte ham til døren og åbnede den for ham, "hav en god aften".

Lolas nikkede lidt "i lige måde" sagde han og gik.

//out//

//out//