Lad den snedigste musiker vinde! - Sarah

Sarah sneg sig gennem mørket tilbage til det lille værelse hun sov på, og hvor hun opbevarede sine ting. Hun holdt udkig efter andre sortelvere hele vejen, og gjorde sit bedste for at holde sig uset.

Lolas holdt øje med hende fra oven

Hun gik ind på sit værelse, og fandt noget af den dyre vin frem, den var i et gammelt vandskind, så man kunne ikke umiddelbart se, hvad det var. Hun sippede lidt til det, og gik i en magisk trance.

Lolas skiftede skikkelse foran hendes dør og bankede på.

Sarah blev revet ud af sin trance, og bandede frustreret, hvem ville dog besøge hende nu? før hun åbnede døren, tjekkede hun at forklædningen sad som den skulle, det gjorde den, så åbnede hun. "Goddag" sagde hun, og prøvede ikke at lyde irriteret, mens hun smilte høfligt.

Lolas hilste og så lidt på hende "det gik godt" sagde han

Hun grinte, "ja, det gjorde det" sagde hun selvtilfredst.

"Godt gået" sagde Lolas og så lidt på hende "så.." han så sig omkring og sikrede sig de var alene "du er en magiker, hm?"

Sarahgrinte endnu mere selvtilfredst, men skiftede så til chok, "hvad? mig? ... nej" sagde hun hurtigt, "det var ikke magi, jeg pillede bare lidt ved hans strenge", forklarede hun, "du ved, drejede på de der dimser, der får det til at lyde forkert...".

"Ja, det var smart. Ah hvor var det dejligt at se ham stå og skulle stemme sit instrument om.. ikke noget mindre forberedt for en musiker" Lolas smilede og rømmede sig så "nej, jeg mente din tur gennem væggen"

"huh?" spurgte hun overraskede, "gennem væggen? ... undskyld jeg siger det, men jeg tror de må have set forkert" sagde hun i et høfligt tonefald.

"To gange" sagde Lolas og lagde hovedet på skrå "og nu benægter du det.. der er måske mere til det end en svampeplukker der har lært sig en enkelt magi.. hvis du forsøger at skjule det, lyder som som om det ikke er det eneste du kan"

Hun bandede indvendigt, så sukkede hun tungt, "ok ... du har ret ... jeg kan en smule magi" sagde hun, "men ... det var ikke meningen jeg skulle lære magi, og jeg tror ikke jeg bliver populær, hvis det bliver opdaget. Så ... vil de ikke nok være sød, ikke at sige det?".

"Jo det vil jeg, for jeg tror lige du har reddet mit job" sagde Lolas "hør.. har du lyst til at snakke lidt?"

Sarah så lidt overraskede på ham, snakke? "øh ... ok" sagde hun, og trådte til side, så han kunne komme ind i rummet.

Lolas nikkede og trådte ind i hendes rum "jeg har helt glemt hvad du hedder, i mit hovedet er det fake Dennis" sagde han

Sarah grinte lidt, "navnet er Allan" sagde hun og bukkede svagt, "og du er Lolas" konstaterede hun, hun havde lært hans navn, da hun skulle udgive sig for Dennis første gang.

"Det er mig, Allan huh?" Lolas satte sig på en stol og så på hende "så.. hvor har du lært magi?"

Sarah bandede indvendigt, og tænkte hurtigt, "jeg har en søster, der har lært lidt, og jeg plejede at smuglytte til hendes undervisning" fortalte hun.

"Ah, det giver mening.. du så ikke ud til at være helt dårlig, du overvejede aldrig at blive noget inde for magien?" spurgte han

Hun rystede på hovedet, "nej, vi havde ikke råd til uddannelse for mig også, og jeg var aldrig god nok til at nogen ville sponsorer det" fortalte hun, "men hvad med dig, hvorfor er du blevet danser? og hvordan så du mig? jeg var ret forsigtig ..."

"Øh... gode øjne" sagde Lolas og smilede tøvende "jeg var god til at danse og synge fra en tidlig alder, så min mor mente det ville være en god vej for mig at gå. Så har jeg fået lov at lære lidt magi ved siden af, fordi jeg argumenterede for det kunne hjælpe min karriere. Jeg havde ret"

hun nikkede lidt, og så så mistroisk på ham, "gode øjne?" gentog hun, ikke helt overbevist, hun var aldrig blevet opdaget før.

"Ja" svarede Lolas og så uskyldigt på hende "gå igennem vægge.. det er ikke en hel nem magi"

"men du kan blive til to, det er også ret imponerende" sagde hun, "så, hvor meget kan din klon, hvor god kontrol har du?" spurgte hun, mens hun gav sig til at tænke over, hvilken anden magi han kunne tænkes at beherske.