Baby, I need you ~ <3 //lukket//

Natsu nikkede og brændte hende igen ”ja, så hvorfor gå ud og provokere os? Dumme pigebarn..”

Caitlyn bed tænderne sammen ”jeg vil ikke leve i en verden hvor man ikke kæmper for hvad der er rigtigt!”

”Så er du heldig, for du slipper du snart for. Så.. den lille ulv, hvor meget ved hun om dette her?” spurgte Natsu.

Caitlyn blev bekymret. Selvom hun ikke havde fortalt hende særligt meget, vidste Viktoria muligvis mere end hvad godt er. ”Ingenting” svarede hun.

”Virkelig?” Natsu lod en brændende finger glide ned af hendes hals

”Ingenting!” gentog Caitlyn højt og forsøgte at trække sig væk fra fingeren. Der begyndte at lugte af brændt kød.

Natsu stoppede med at brænde og tog fat om Caitlyns hage ”du ved godt hvad jeg vil gøre ved hende, hvis jeg finder ud af at hun ved noget.. ikke?”

Caitlyn stønnede af smerte ”d-du kan ikke røre hende!”

”Nej?” Natsu klukkede ”du tror ikke jeg har skadet varulve før? De er ikke udødelige pus, man skal bare bruge andre våben”

Caitlyn fik tåre i øjnene ”hun har ikke gjort noget.. hun ved ingenting.. please”

Natsu sukkede ”hvis du er artig sker der hende ikke noget” svarede hun ”tilbage til gift. Hvor meget af den dødsgift skal man drikke for rent faktisk at dø?”

Caitlyn sukkede lettet. Hun håbede at Viktoria ville være i sikkerhed.. sikke et rod hun havde fået hende ud i. Hun forsøgte ikke at tænke på hende, for det gjorde hende modløs og fik hende til at miste alt sin styrke at vide hun aldrig ville se hende mere. ”.. jeg blander en del i glasuren.. omtrangt en kop.. ”

Natsu grinede lidt ”en lille kagemorder.. det er nu underholdene..” sagde hun og så mod sit ben. Det begyndte at gøre ondt igen. Hun mumlede svagt og skubbede stolen hen til et skrivebord hvor hun fandt nogle smertestillene.

Caitlyn lukkede øjnene og kunne ikke holde tårene tilbage længere. Hun savnede VI... hun havde ikke engang fortalt hende at hun var fået ud. Det var for længe siden hun havde sagt hun elskede hende.. og nu ville hun aldrig sige det igen.

”... du græder” Natsu så på Caitlyn ”fordi du skal dø?”

Caitlyn græd lydløst og havde ikke lyst til at svare, men gjorde det alligevel ”jeg savner hende”

”Ja.. kærlighed er en grum ting” mumlede Natsu og rullede hen til Cailyn ”kærlighed ødelægger simpelthen alting.. fordi der er andre mennesker der kommer i vejen for hvad der er bedst”

Caitlyn havde ikke lyst til at høre på hende og prøvede at rykke sig væk, men uden megen held ”hvad ved du om kærlighed?”

”For meget..” Natsu så på Caitlyn ”alt, alt for meget.. jeg..” hun tog blidt fat om hendes hage ”kan du magi?”

Caitlyn forsøgte at rystede Natsus hånd af sig ”slip mig” snerrede hun

”Svar mig” svarede Natsu koldt

”Nej, jeg kan ikke magi!” sagde hun og prøvede at komme væk

”Nej.. men du kender til den magiske verden..” Natsu rørte blidt Caitlyns læber ”og du har en grund til at forblive i live.. du har nogen at leve for”

Caitlyn holdt op med at græde og så spørgende på Natsu

”Jeg kan bruge dig..” sagde Natsu stille og rullede væk fra hende.