I udkanten af skoven - Anna Rose

Tid: 00:03
Sted: udkanten af skoven
Vejr: stjerneklar nat, fuldmåne
Omgivelser: skovkant

Det hele var gået galt. Han havde simpelthen glemt at det var fuldmåne. Han havde været på vej ned af kældertrappen, da forvandlingen var gået i gang. Det var første gang at Alexander ikke havde været bundet ved fuldmåne. I smerte havde han skiftet form. Hans menneskelige jeg havde forsøgt at udsætte det, men den indre ulv var for stærk. Så snart forvandlingen var færdig havde han flygtet fra huset.

Han var løbet gennem byen. Lysende og de høje lyde havde irriteret ham. Han havde knurret af ting der kom for tæt på og sat i løb mod skoven. Der var andre ulvehyl der ude fra og der skulle ikke meget mere til at tage en beslutning. En fremmet på vejen havde sigtet på ham og skudt efter ham med en pistol. Han var blevet ramt i bagbenet og sat i et hyl da kuglen var af sølv.

Nu lå han i skovkanten og peb og knurrede. Han var i store smerter, bange og aggressiv. Sølvet gjorde ham svagelig og syg.

Anna Rose holde sin frakke tæt og skynte sig afsted, vinteren var kommet og det var kølet og hun havde ikke lyst til at være ude, ikke I aften.
Hun så op på fuldmånen og begyndte at gå hurtiger, hun gik langs skoven og havde en kurv med bær med sig, hun havde været for sent i skoven, hun havde ikke lagdt mærke til tiden før hun hørte hylene.
Det var kuyn ved et tilfælde hun hørte piverne og kiggede mod skovkanten.

Det, under et træ lå en ulv, det var tydeligt en vareulv på størelsen, og Anna Rose havde nok løbet hvis det ikke var fordi den så ud som om den var i smerter, hun opdaget hurtigt skyd såret og hendes træning gik ind, hun gik stille rundt om ulven og gik ind i dens synsflælt, satte kurven og holde hænderne oppe.

Alexander så på Anna Rose og knurrede med det samme dybt og blottede tænder. Så peb han igen og forsøgte at slikke såret. Han holdt hele tiden øje med Anna Rose og knurrede højere når hun nærmede sig. Smerten var ikke til at holde ud og han følte sig meget sårbar. Alle lyde fik ham til at fare sammen og spejde ind i den mørke skov.

"Rolig, jeg er her for at hjælpe" sagde hun rolig og så stille på ham, hendes grønne øjne begyndte at lyse svagt og hun sendte sin magi på ham, det var som en let brise af følser der ville svømme ind I ham, beroligene følser og lidt glade, hun holde øje med ham, vidste han kunne stritte imod hvis han virkeligville og derfor gik hun ikke tættere på.

De beroligende følelser lagde sig blidt om Alexander som et tæppe. Han knurrede stadig svagt af hende, men efterhånden som magien tog mere til faldt han lidt ned. Han peb igen og havde stadig ørerne lagt nede. Han var holdt op med at knurre af hende, holdt bare øje med hvad hun foretog sig.

Anna Rose smilte blidt "Jeg gør dig ikke noget" hun lagde sit kraftfælt om sig og gik meget stille rolig hen imod ham, stoppede hvis han knurret og gik når han stoppede, hun knælede endelig ved hans skadet ben, jo tættere hun kom på jo kraftiger blev hendes beroligns magi.

Alexander holdt hele tiden godt øje med hende, men knurrede ikke længere. Han lagde hovedet ned mod jorden og lod de store brune øjne hvile på hende. Han rykkede lidt i benet da hun kom tæt på det og følte sig stadig syg. Han fik sværere ved at holde sig fokuseret.

Anna Rose bid sig I læben og lagde forsigtigt hænderne på hans ben og begyndte at heale ham, det bedøvede alt smerten og skubbede kuglen ud så såret kunne lukkes af sig selv.

Alexander knurrede advarende da hun rørte benet, men da smerten forsvandt blev han stille. Han begyndte at blive mere rolig og lod hende gøre som hun ville. Da såret var healet, løftede han hovedet fra jorden og slikkede lidt på sit ben og fjernede det sidste blev fra pelsen.

Anna Rose flyttede sig hurtigt væk fra benet og var klar på hvis han angreb, sendte stadigvæk beroligene følser ind I ham.

Alexander rejste sig prøvende på benet. Så vendte han opmærksomheden imod Anna Rose. Påvirket af beroligende følelser sammen med videnenen om at hun havde fået smerten væk så han nu nysgerrig ud. Han snusede lidt til hende

Anna Rose lugt var næsten usynlig på grund af hendes kraftfælt, men hun sad stille og lod ham snuse til hende i håb om hendes magi virkede.

Alexander forstod ikke hvorfor hun ikke lugtede kraftigt. Han gik lidt rundt om hende og snuste fra andre vinkler med samme resultat. Så lagde han sig en halv meter fra hende og så bare på hende og følte sig rolig pågrund af magien.

Anna Rose så op ham og smilede "Jeg glad for jeg kunne hjælpe" hun rejste sig stille op.

Alexander rejste sig også og lagde hovedet på skrå.

Anna Rose gik stille hen til sin kurv.

Alexander fulgte efter hende.

Anna Rose så på ham og lagde hoved på skrå "Er der mere jeg kan hjælpe med?"

Alexander så nysgerrigt på Anna Roses kurv og prøvede at få snuden ned i den.

Anna Rose grinte "Det jordbær" hun åbnede kurven og hælte nogen af dem ud så han kunne lugte til dem.

Alexander snuste til bærende men mistede hurtigt interesseren. Han snuste lidt rundt om kurven, men kom frem til konklusionen at der ikke var flere spændende ting i den.

Anna Rose smilte og tog kurven op igen "Jeg var glad for jeg kunne hjælpe dig, men jeg må helere gå igen.

Alexander lagde hovedet på skrå og fulgte efter hende

Anna Rose stoppede og så på ham "Hvad kan jeg hjælpe med?"

Alexander så spørgene på hende og stoppede op. Man hørte endnu et hyl inde fra skoven og han så hurtigt i retning af lyden.