... I need to tell you something //Jayden

"Så.. shh.. uhm" Jayden nussede hende forsigtigt på kinden "ikke græde"

Anna Rose så ned "Nu ved du det alser...." hun prøvet at stoppe med at græde.

"Det var din ring" sagde Jayden og rynkede brynene.

Anna Rose nikkede stille "Du lavede den til mig... på den ø jeg vidste dig..."

Jayden fjernerede forsigtigt sine hænder "oh.." han forsøgte at huske.. bare et eller andet. Han følte sig frustreret og helt tom indeni da der ikke kom noget til ham. Han prøvede igen at huske til, men der kom ingenting.. kun et tomt mørke der fyldte ham med tristhed.

"... Jeg kan... vise dig det..." hun så op på ham "Hvis du... alser vil..."

Jayden så spørgende på hende "vise mig det?" spurgte han forvirret.

" Du har ikke dine minder... men jeg har minde... jeg kan vise dig... hvordan det værtfalt var for mig..." hun så på ham med tåre øjne.

Jayden så på hende.. nikkede så tøvende "ok, vis mig det"

"..." Anna Rose rejste sig og tog hænderne på siden af hans hoved, lukkede øjne og puttede stille din pande mod hans, tog en dyb indåning, og begyndte at vise Jayden billder, billder der bestod af hendes minder, første gang de mødest, ham der fløj hende hjem, dem der spiste sammen, deres første nat sammen, ham der trøstede hende, deres dates, da hun flyttede ind, hendes fødsels dag, julen de holdte sammen, turen til øen, alt hvad hun kunne huske, hun lød også sine følser ind i ham, så han kunne mærke hvordan hun havde det i minderne, og prøvet at gøre minderne så det ikke var direkte fra hendes øjne men mere i fugle perspictiv.

Jayden sad helt stille og så betaget på billederne foran ham. Det var så underligt for ham at se sig selv, sin krop, gøre og sige ting han ikke kunne huske. Han sad bare og slugte hvert eneste minde.

Anna Rose stoppede efter ø scenen, faldt på knæ og gispede efter vejert, det var længe siden hun havde brug så meget magi på samme tid, og følserne var også strømmedt igennem hende så tårene blev bare ved.

Jayden sad stadig med lukkede øjne og forsøgte at holde fast i minderne da Anna slap magien, men billederne fadede til sort og forsvandt.

Anna Rose støttede sig til gulvet og gispede bare stille efter vejert, prøvet at slappe af og få enagien igen, så ned på gulvet og var bange for hvordan Jayden ville reagere.

Jayden åbnede øjnene og blinkede lidt.. så ned på hende og så pludselig trist ud.

"... det sådan... jeg havde det... og stadigvæk har det... " hun så stille ned og kunne ikke rigtig se noget, kunne mærke hendes tåre ramme hendes hænder.

"undskyld..." hviskede han stille

Anna Rose rystede på hoved "Du skal ikke sige undskyld..."

Jayden så meget trist ud og så til siden..

Anna Rose rejste sig stille op og satte sig på stolen igen "... som sagt... jeg syndes bare du skulle vide det..."

Jayden var stille.. han så ned på sine hænder..

Anna Rose så ned i teen ".... Undskyld..."

Jayden rystede svagt på hovedet..

Anna Rose så bare ned I teen, prøvet at stoppe med at ryste.

"Jeg kan ikke huske noget" hviskede han og lukkede øjnene.