Meeting between worlds. ~ Clarissa ~

Clarissa kunne mærke væsken løbe ned at hendes ryg. Hun havde netop fået bidt sig fast i huden på ham. Hun stoppede med det samme da hun så lighteren. og fjernede langsomt tænderne fra hans hals. "jeg kan se du ikke kan klare en fair kamp" sagde hun hvæsende. idet hun stadig stod bagved ham. Hun ville selvfølgelig ikke dø... igen. Men ham her måtte hun få nedlagt, nu var de kommet igen og fordi han havde en brændfarlig væske og en ligther måtte han bestemt ikke vinde af dem grund.

han stille lod sig dreje rundt som var det en pioet. han lod stille den frie hånd ligge sig på sine skuldre, og kunne mærke blodet havde stille ligge sig op. '' allerede har de bidt, det var en skam at vampyre er så let antændelig. så nu spørger jeg. hvad finder de dem imod ilden, det er jo blot ild, en flamme der brænder og æder huden. mon ikke jeg burde sætte flammernes tørst efter en sjæle løs væsen som dem. '' hans øjne var kul sorte, det sande væsen begyndte nu at dukke lige så stille frem, med en sort demonisk hale som stille lod sig fremme under hans lange trends coat, og et par skygger svingede rundt omkring hans krop.

'' Deres viden inde for kamp ligger kun inde for nærkamp, på trods af at selv nogle vampyre har mulighed for at udnytte simple metoder. Alt er tilegnet i kamp det bør de selv vide, nu da du har en menneske skabt væske udover deres krop. '' hans blik forblev på hende, og stille lod sig bide mærke til hvor han kunne antænde hende.

Clarissa rykkede sig lidt tilbage, af frygt for at gå op i ild hvis han nu tillod sig at tænde ligtheren.
Hun smilede håneligt af hans kommentare. og hev en forholdvis stor kniv frem fra jakken. "fint" sagde hun som det eneste svar.
Hun tog kniven og kylede den i høj fart imod hans skulder. Hun var ikke ligefrem en person der missede når hun endelig havde besluttet sig for at ramme.

i det at han kunne se klingen fra hendes jakke, fløj ligtheren frem mod hende, i samme sekundt som hun kastede kniven, hans lange trenchcoat kunne ligge sig et lidt tryk væk fra presset af kniven, selvom det dog ikke var undgåligt at få kniven stukket i sig, når man selv kaster en gendstand i samme tid.

Flammen fra Sippo ligtheren som allerede stod tændt mens han ellers tidligere havde den vist foran clarissa havde nu farten fra sig mod hende.

Knivens stikken kunne mærke i brystkasset, en strimmel af blod stille lod sig glide ned fra jakken, og den anden hånd lod sig nu fat om et våben inde i hans jakke, og frem stille kom en mindre revolver udsmykket med forskellige hebraiske tegn.

Billede af revolveren.
http://thomas-galvin.com/blog/wp-content/uploads/2007/08/GunBlade.jpg

Clarissa blev overrasket over hans hurtige reflekser og hans evne til at reagere hurtigt. Clarissa skærpede sine sanser, og det var lidt som om at det hele i hendes hovede gik langtsommere end i virkeligheden. Hun kastede sig hurtig væk fra lighteren og slog nærmest ud efter den så hendes hånd ramte den og lighteren blev slået ned i jorden.
Hun kiggede derefter ondsindigt på ham med et gnist af raseri.
hun var opmærksom på det våben han nu havde fået fat på. Mest af alt fordi hun ikke selv havde flere våben tilbage end hendes kampevner og hendes næver.

fenryl smilede kort, og vidste at hev han kniven ud ville han være færdig og bløde endnu mere, så han trådte 2 skridt tilbage '' jeg giver dig 2 sekunder for at vende dig om, eller blive en del af denne pistol ''

Hans stemme ændret sig til dæmonisk hvor efter hebraiske ord blev talt '' salvum te, ex inferno ''

Clarissa ville ikke flygte, det var hun for stolt af. Hun ville hellere gør sit forsøg på at undvige kuglen, hendes sanser var jo på højeste plan. så nogen ting ville gå langtsommere for hende end for andre.
Hun kiggede ham i øjnene. hun var modig. måske var det dumt?...

// ville høre om Fenryl har lov til at bruge en af sine evner som er at hive sjælen ud af NPC og spiller MEN jeg vil gerne vide om det okay med dig (hun bliver ikke drabt bare rolig ) //

Fenyl stod kort med fingeren på aftrykkeren, hans tørste lyst var at ligge et skud, men gjorde han det ville det betyde at han havde endnu et døds offer på hænderne, da dette ikke var første gang en vampyr har faldet for an ham.. bogstaveligste forstand.

'' Sidste chance, vend dem om, og fortsæt med at gå, eller mærk en kugle fra Vatikanets personlige lager. ''

//det er helt fint ja :-) //

Clarissa kiggede på ham, hun smilede "vis mig hvad du dur til" sagde hun og gik et skridt tættere på ham. hun udfordrede ham.

Fenryl smilede stort, og affyrrede et skud mod hendes torso, og stormede ind mod hende. Han hviskede stille ''Slëntre Hõf '' og med den ene arm som blev mere gennem sig tig og lyste som var det luna's lys (måne lys) der nu gik i retningen imod hendes torso, hans ansigt var vredt og han vidste at hvis han først havde fat hendes sjæl kunne han måske sætte hende på plads.

Det hele gik faktisk så stærkt at Clarissa ikke havde styr over hvad der forgik, for engangs skyld var hun ikke på sit højeste med sanserne. Hun lagde nærmest armen over ansigtet godt for at beskytte ansigtet for skud. Forvirringen var tydlig at se. Hun fik en underlig føelse i kroppen, som om der var noget helt galt. noget hun ikke selv havde kontrol over.

fenryl fortsatte videre i 1 meters afstand af Clarissa's krop og havde nu fuldt fast i hendes hals '' Typisk dødelige! hvis jeres sjæle var lige så stærke som jeres hov mod! '' hans blik var forblivende sorte og hans blik lod over mod den livløse krop ''et spild af en ellers så yndig tøz som dig, men måske burde jeg sætte sådan en som dig på plads, da dette ikke er første gang kvinder ikke lytter til de bedre viden. Da i trods alt intet ved om magiens veje.''

Hans blik forblev på hende, mens hans øjne nådesløs vendte tilbage til hendes sjæle form. '' Din sjæl er nu i den virkelig verden, og din krop er blevet efterladt, som et tomt æg, uden noget inden i, intet at fylde det tomrum, intet at fylde det tyk pandet hovede som deres. jeg er personligt træt af vampyrer og væsner ligesom dig som ikke forstår krafter større end dem selv. '' hans blik forblev på hende '' det eneste jeres slags forstår er fysisk styrke, intet om den indre styrke. ALLE har et svagt punkt og dit er din sjæl, og dette her vil ligges som deres undergang. men bare rolig, jeg vil ikke dræbe dem, ikke endnu. '' hans blik forblev livløs, og hans stemmer lød som flere tusinde sjæle inde i sig, som var det at de et og samme tidspunkt viste sig for hende.

Flere tusinde børn og voksne, hav væsner, Vulpe, og andre mytologiske væsner, inde i den selv samme krop, skreg under hans kommando, de flere tusinde skrig og lidelser som han havde taget ind i sig, at flået flere ulykkelige sjæle og nogle endda som måske engang var lykkelig men er blevet currupteret i hans indre lyd nu i hans stemme bånd. ført som var det marionet dukker.

Clarissa blev forvirret, hun anede ikke hvad der forgik, hun havde dog prøvet at dø før. Men dette var en helt anden føelse af hvad hun havde oplevet før. Hun kunne mærke hvordan det hele startede ude i tæerne og videre op i hendes forholdsvis muskuløse ben. de blev nærmest følsesløs og hun havde fuldstændig mustet balancen hvis han ikke havde taget fast i hendes hals, og derfor holdt hende oppe.
Det fortsatte længere op i resten af kroppen, og gjorde til sidst resten af hendes krop følsesløs.
"hvad fanden er det der sker?!" sagde hun vredt hvorefter hun nu indså at hun nærmest kiggede på sin egen krop, lidt ligesom om hun fløj over sig selv, som et spøgelse af en art. den samme forvirring i hendes blik som havde været der tidligere var nu forstærket med 100%. "åh" mumlede hun for sig selv, d det ligesom var gået op for hende hvad der skete.

et let smil blev lagt over fenryl's blik og han gik nu over mod hendes livløse krop og sukkede kort, han lod mobilen frem, og skrev en kort besked, hvor der stod ''mød mig (adressen) om 20 sekunder! '' hans blik lod omkring, da han vidste at Robert, et kæmpe stort muskel bjerg ville start komme, da viktor fortalte ham historier om hvor en dygtig handi mand han var, så at bede om hans hjælp til dette ville nok være en større opgave.

Det varede ikke længe før Robert kom frem, et kæmpe stort muskel bund '' øøh.. er det hende den pæne pige der? '' hans blik forblev på Fenryl, hvor svaret fra fenryl læber lagde sig høfligt '' ja Robert, det er hende her, forresten hvordan har viktor det? '' hans stemme havde ændret sig fra dæmonisk til ganske høflig menneskeligne stemme tone, som var det han skiftede fra personlighed til personlighed.

Robert gik høfligt over, og bar pige barnet op og gik med en større fart, mod Down town, det varede ikke længe før han kom tilbage ''så er hun der hjemme, skal du også der over? '' sagde han kort og blikket forblev på hende.

Billede af Robert:

Spoiler:

Fenryl sagde kort '' hvis du har en bil så vil jeg gerne havde at du køre os hjem, hvis du altså har tid Robert'' Hans blik forblev på det store bjerg af kød og gud må vide hvad ellers Viktor havde proppet dette væsen med.

''øøh.. okay, så lad os gå, denne her vej. ''

Lige pludselig vågnede Clarissa op, lidt ligesom hun havde været væk i noget tid. Hun gav et gisp fra sig og satte sig hurtigt op "fuck" mumlede hun og kiggede omkring sig før hun mærkede på sine ben, var hun virkelig stadig i live. det var simpelthen ikke til at fatte.
Men dog var noget af hende meget anderledes, som ikke burde være anderledes.

Hun tog sig kort til hovedet af ren forvirring...

Fenryl sad i bilen og kiggede på robert '' havde du husket at ligge brevet? '' sagde fenryl kort for at sikre at hendes krop var der hjemme hos hende selv, da han regnet med at da han havde givet slip ville den direkte gå til kroppen, han lod blikket rundt og fik svaret kort fra robert ''øhm.. jeg lagde det på bordet, så hun ville læse det når hun kom til sig selv '' som var det en almen ting for Robert.

Roberts stemme var som en kærlig bamse, han var lidt spastisk i stemmen, men var noget af det mest loyale væsen en person kunne eje. Bilen blev ramt af Luna's lys som stille skinede på ruden, mens sangen af en kvinde's tone lyd, hendes stemme rungede i bilen, som var det en metode for at berolige den tidligere episode som næsten lige havde sket.

Fenryl's hænder var rolig, og judas stille kravlede over på det andet sæde, mens han kiggede på fenryl, spørgende på om det ville være nødvendigt at besøge hende, men så igen, ved at besøge hendes hjem ville måske være alt for intimiderende.

i brevet stod der, at Fenryl forventede Clarissa vasket og klar til deres møde. Da han ønskede en ordenlig undskyldning fra hende, af hendes opførelse.

Clarissa så sig om, hun tog sin kort til hovedet hvorefter hun rejste sig op, hun gik lidt rundt sådan lidt snotforvirret omkring sig selv før hun tog et lille glas wiskey lige til at tage toppen af forvirringen.
Hun gik ud og tog sig et bad for at vaske lugten af det brændfarlige væske af kroppen.
Hun gik derefter ud og trak i noget tøj før hun satte sig på sofaen og røg en smøg.
Hun hævede øjnbrynet da hun så et brev der lå på bordet. hun åbnede det og læste....

Billede af kjolen: http://www.weodress.com/images/Black%20and%20Red%20Classic%20Gothic%20Victorian%20Dress.jpg

Fenryl sad i bilen mens han stille lod mærke til at der begyndte at opstemme til regn, hans tanker lod sig mod gade lysende som de kørte forbi. På bordet lå tøjet som Robert havde lagt ved siden af brevet. (se evt. billede)

Fenryl steg ud af bilen, efter at judas havde iført ham et andet sæt tøj. Hans påklædning bestod af en sort stok, med kulsorte diaboliske mærker, med en sort løs skjorte og sorte bukser med støvler på som det sidste, han stod uden for og lod blikekt på klokken, hvor han kunne se de kom 2 minutter for tidligt, hvor efter han tog en pakke smøger frem, og tændte dem, smøgerne var kul sorte. Hivet lod dybt ned i hans lunger, hvor efter røgen blev pust ud. Hans blik lod op på Luna og et suk undslap hans læber ’’Robert, gider du være en gentle man og tjekke på vores gæst? ’’ sagde fenryl kort og lod blikket på Robert

’’øøh.. okay, det kan jeg godt. ’’ Robert gik ind i huset og lukkede døren ind til gangen, han fortsatte et stykke tid videre ind ’’hello? Fru. Clarissa, er de klar til ehm, mødet? ’’ Robert fortsatte videre ind mod hendes sove kammer og bankede høfligt på døren.

Clarissa kiggede på kjolen, hun sukkede opgivende. Hendes våben var væk, ikke engang en køkkenkniv var der i køkkenet for det havde hun aldrig haft brug for.
Hun tændte en smøg og satte den i siden af munden før hun tog pakken med kjolen under armen og gik ind på værelset hvorefter hun lukkede døren ind til værelset.
Hun satte sig på sengen og overvejede, hvad hun dog skulle stille op.
Hun fløj nærmest op til døren i det hun hørte nogen banke på, og en dyb stemme som sagde hendes navn. Hun åbnede døren hårdt, og stod stadig i det samme tøj som hun havde iført sid tidligere, kjolen lå stadig på sengen .. "HVEM FANDEN er du!?" sagde hun vredt.. hendes hovede dunkede stadig af smerte fra tidligere. Hun kiggede rasende på Robert..

Robert kiggede på hende '' Hej, øøh jeg hedder Robert, Fenryl har sendt mig til at fortælle dig at du bør være klar. så vil du ik være sød at tag dit tøj på '' hans blik forblev på hende, mens et lettere høfligt smil blev lagt på læben.

Fenryl stille stod udenfor, mens han afventede på at Robert skulle få ordnet Clarissa der inde, hans smøg fortsatte med at blive indåndet af ham, hvor efter han lod skåret falde til korden og stampede på den 2-3 gange, hvor efter han lod blikket op mod himlen. Det stille begyndte at regne, hvor efter Fenryl lod sig tag en paraply ud fra lommen, hvor efter han slog den op over sig. Han sukkede kort og lod hånden ned i lommen for at få fat i sin mobil, han begyndte stille at skrive til Viktor ’’ Hej Viktor, jeg kommer nok til at låne Robert lidt længere, håber det er i orden. Bare rolig, jeg skal nok fodre ham. Eventuelt sender dig et par idéer til en Tatto med en mjød. Hilsen Fenryl ’’

Robert kiggede over skulderen på hende ’’ Hvis ikke du tager den på, bliver jeg altså sur. Så jeg syntes du altså skal tage kjolen på.

Clarissa kiggede på Robert hun pustede røgen fra hendes smøg ud i ansigtet på ham "du kan bede ham om at pisse af helevedes til!" sagde hun vredt og gav Robert et blik der både indeholdte vrede og hånelighed.
Hun lagde hovedet en smule provokerende på skrå hvorefter hun grinede. "bliver sur.. skulle jeg være bange for sådan et stort kødbjerg som dig, du er garanteret også menneske nu vi er igang. du kan intet, hvad med bare at tage og smutte. gør mig den tjeneste"
Hun vendte ryggen til robert og gik lidt rundt i værelset, røg af sin smøg og skoddede den til sidst i askebæret.

Robert sukkede kort og tog fat i hendes nakke, hurtigere end selv blandingen mellem en vampyr og varulv til sammen, hans blik forblev på hende og hans styrke overgik en hver fantasi ’’øøh.. nu slapper du Fandme af!’’ sagde han kort og havde en af sin store finger pegende i hendes ansigt ’’jeg syntes altså at du bør gøre hvad Fenryl siger, også slipper du for at han og jeg bliver sur. Er det forstået?’’ han tog der efter hendes hoved og bankede det ned i bordet 2-3 gange med en styrke på størrelse med en demon’s og hans blik forblev på hende mens alt dette forgik, som var det at han var et rent kødbjerg er muskler. Han tog der efter det resterende påklædning hun havde på og flået det af hende med den anden hånd, den frie hånd som blev brugt til at flå tøjet af hende så ud til at være en klo artig, som var det at han var noget andet end blot et menneske, nærmest et væsen fra en anden verden. Hans øjne var blevet større og hans ansigt var blevet mere dyrisk, som var det at han havde gået fra menneske til et eller andet form for blanding af en dæmonisk varulv.

Fenryl træk på skuldren og gik inden for i gangen, hvor efter han satte paraplyen, han lod blikket rundt og stille hængte sin jakke op på knagen, hans blik lod rundt og stemmen blev ført ud i rummet ’’ Robert, er hun kommet i tøjet? ’’ hans blik lod rundt i rummet, søgende efter om Robert nu havde lagt brevet eller ej, men han mindes ellers at Robert altid gør sin pligt.

Robert kunne høre Fenryl’s stemme og der blev råbt tilbage kort ’’ Øhm.. Et øjeblik! Hun er i gang med at tag sit andet tøj af! ’’ sagde han kort og lod blikket på hende, hvor efter han smed hende ind i vægen ’’tag så tøjet på, eller jeg tager det på dig! Okay? ’’ hans blik forblev på hende mens han stod i dør kammen som den eneste vej ud af hendes værelse.

Clarissa ku mærke den stærke hånd imod hendes nakke, den strammede meget og hun kæmpede for at komme forbi "slip mig!" råbte hun vredt, hvorefter hendes hovede blev banket ned i bordet, hun kunne mærke hvordan det hele svimlede for hendes øjne og hun var næsten ved at miste bevistheden. Hun stod nu kun tilbage i undertøj. Hendes øjne blev røde af ren raseri.
Hun kiggede på Robert med et rasende blik og hendes vejrtrækninger var hidsige. Hun ramte væggen med et stort brag, men så nemt gav hun sku ikke op. "du kan tro nej!" sagde hun modvilligt og kiggede på ham, hvorefter hun kiggede over imod et vindue som stod halvt åben på værelset, med en overvejelse om at flygte ud derfra..