En hyggelig aften - Uzuri

Dato : 31 september 2013
Årstid : Efterår
Dag : lørdag
Vejr : skyet med let blæst.
Sted : ris-restaurant, "the White Dragon" et sted i Chinatown.
Tid : 19:53
Omgivelser : Man hører folk der snakker og lyden af lavt musik. Der dufter dejligt af mad, og tjenerne har travlt med at komme rundt hos alle.

Der er helt fuldt op i restauranten, og ingen pladser er ledige, ved undtagelse af pladsen overfor Camira. Hun venter på nogen, og det har hun gjort i næsten en time, hun havde ikke engang bestilt endnu. Hun vidste faktisk ikke, hvad hun stadig lavede på den restaurant. Tjeneren kom hen til hende igen. "Nej jeg bliver lidt endnu," hun vidste, at Michael nok snart ville komme. "Jeg ville faktisk spørge, om det er okay, hvis vi giver pladsen til en anden? Bare indtil din date ankommer." spurgte tjeneren og hentydede til pladsen overfor hende. Hun tænkte i et stykke tid, "okay.. det kan vi godt aftale." Tjeneren forsvandt. Camira var lidt irriteret, og begyndte at kigge menukortet igennem igen.

Påklædning : en grå t-shirt blå jeans.

Uzuri gik bag tjeneren og smilede venligt til person som sad på den første plads. Hun satte sig ned på den ledige plads " jeg flytter mig lige så snart din date kommer" lovede hun muntert

Påklædning: Sort blomstret kjole med en beige cardigan udover, prikkede strømpebukser og en hårbøjle. //undskyld jeg glemte det //

Camira sukkede dybt og prøvede at kigge væk, for at skjule hvor trist hun var. Ikke over pigens tilstedeværelse, men over sit manglende overskud. "Det tror jeg ikke behøves, jeg har siddet her over en time og ventet. Han bleger ikke altid at dukke op, så.." hun kunne ikke undgå at udtrykke skuffelse i hendes toneleje. Tjeneren kom tilbage, før hun nåede at sige mere, "kunne de tænke dem noget at drikke?" spurgte han overfladisk og venligt, som havde han spurgt om det spørgsmål alt for mange gange før.

//det er helt i orden ;-)//

hun kunne høre hvor trist pigen var, hun gik hen og gav hende et trøstende kram. Hun gik tilbage til sin stol, og smilte venligt til hende " hvis ikke han kommer, vil du så med mig videre i byen?" spurgte hun muntert

"Nej tak" sagde hun til tjerneren, som derefter nikkede og forlod dem. Camira så pigen rejse sig op, gå hen imod hende og så give hende et kram. Camira syntes det virkede lidt upassende... især fordi hun ikke syntes hun kendte hende i forvejen. Det ville være uhøfligt at frastøde hendes venlighed, så Camira tog smilene imod krammet. Pigen virkede sød, men måske lidt for påtrængende, de havde jo lige mødt hinanden. Pigen spurgte hende venligt om hun ville videre ind i byen bagefter. "Undskyld, men jeg kender jo ikke engang dit navn," hun lød fjendtlig, selvom det ikke var meningen.

"undskyld min uhøflighed, og min påtrængen. Mit navn er Uzuri" smilede hun neutralt " fremmede ville aldrig lære hinanden at kende, når de ikke laver noget sammen " grinede hun glad

"Det er derfor de er fremmede," Camira sukkede, "nå ikke mere om det... mit navn er Camira, og jeg bor ikke så langt væk herfra, i en lejlighed. Bare så du ved det," hun smilede let, derefter åbnede hun menukortet for at kigge på alle de forskellige ris-retter.

"hyggeligt at møde dig Camira" sagde hun let. Hun skimmede hurtigt menu kortet og bestilte dagens suppe, da tjeneren kom

Tjeneren kom hen og så forventningsfuldt på pigerne. Han stod med en skriveblok i hånden, "har i besluttet jer endnu?" spurgte han. Uzuri bestilte hurtigt hvad hun gerne ville have, derefter henvendte han sig til Camira. "Jeg tror gerne, jeg vil have noget fisk. Jeg kan se i har noget rødspætte på menuen," sagde Camira og pegede på et sted på kortet. Han noterede og gik derefter væk fra deres bord.

Hun begyndte at pille lidt ved stearinlyset der stod på bordet, "har du altid boet i Aterswell?"

" ja. Det kan man vel godt sige" smilede hun gådefuldt. Hun havde lært af erfaringer at man ikke skulle sige for meget om hvem og hvad hun var og er

"Virkelig? Du ligner bare ikke en herfra.. ikke for noget, men der er et eller andet.. ubeskriveligt over dig," sagde hun og kiggede intenst på Uzuri.

"ja virkelig. sjovt som de fleste siger det. er du her fra byen?" smilede hun og skiftede hurtigt emne, tjeneren kom tilbage med deres mad, Uzuri smagte forsigtigt på det og nikkede for sig selv "jeg vil gerne have en kande vand" sagde hun henvendt til tjeneren og spiste videre

Camira takkede tjeneren, da han anbragte fisken foran hende. Den duftede dejlig, men hun ville hellere have foretrukket den rå. Selvom det var lang tid siden hun sidst havde spist rå fisk, kunne hun ikke glemme smagen af det. Hun smagte på den kedelige krydret rødspætte, "jeg har ikke altid boet her på land... j-jeg mener Aterswell. Men jeg har boet nær lystbådehavnen i mange år, men jeg blev, på en måde, træt af det, og flyttede ind til centrum," sagde hun.

Hun smilede "lad mig gætte, du ville svømme med fisk " hun sagde det i en let henkastet tone og drak noget vand

"Hvis jeg gerne ville det, var jeg nok ikke flyttet til centrum," sagde hun ret hårdt, "jeg flyttede af mere personlige årsager end fisk."

hun smilede bare og nikkede. hun spiste noget mere af sin mad og drak noget vand. hun løftede koldt øjne "selv fisk må savne selskab" sagde hun og hendes øjne formørkede sig og blev sorte, hun lagde bånd på sig selv og søgerede for at hendes illlusion ikke forsvandt. hun drak noget mere og hendes øjne blev normale igen

Camira vidste ikke, hvad hun skulle svare på Uzuris konstatering. Hun blev også optaget af, hvordan Uzuris øjne blev ubehagelige mørke, men så blev normale igen. "Har du det fint? du virker meget tørstig her til aften," prøvede Camira at sige så roligt, som hun nu kunne. Det var først nu, at Camira opdagede, at der var noget anderledes ved Uzuri.

Uzuri smilede venligt " jo tak. Jeg har det ganske udmærket. Jeg drikker tit meget vand" hun drak det sidste og tørrede sig om munden med en serviet. Hun lagde godt mærke til at hun blev undersøgt...
Hun overvejede kort om hun skulle lade illusionen falde. Men hun rystede tanken bort, det ville ikke gå godt hvis hun gjorde det

Camira kiggede væk fra Uzuri for at koncentrere sig om at spise videre. Hun var ikke særlig sulten, selv nu hvor hun havde ventet så længe på mad. Hun prøvede at ryste tanken fra sig, for det var nok bare noget hun havde bildt sig selv ind, "bor du så her i nærheden af Chinatown?" spurgte hun for at skifte emne.

Et stykke herfra. Har en lejlighed i den rige del af byen, men jeg flytter snart"smilede hun. Hun så på de sidste rester af hendes mad, overvejede om hun var mere sulten... Nej det var hun ikke. Hun satte sig afslappet i stolen

"hmm.. okay," sagde hun mens hun tyggede på sin mad, "hvor havde du så tænkt dig at flytte hen?" spurgte hun interesseret, da hun havde tygget af munden.

"et sted hen i skoven. Eller under jorden" smilte hun gådefuldt. Hun så fik vinket en tjener hen til sig, og bestilte en isdessert

"Under jorden?" sprugte hun overrasket, "er det overhovedet muligt?" Under hele måltidet havde hun slet ikke drukket noget, og hun begyndte at få lidt ondt i hovedet. Camira følte sig meget udtørret.

"ja, så længe det er det rigtige sted. og så længe du er den rigtige person" svarede hun kryptisk smilede hun, hun skubbede venligt, men bestemt vandkanden over mod Camire, det er jo trods alt vigtigt at drikke noget

Camira lukkede øjnene. Hun plejede aldrig at få det så dårligt, når hun var ude, men det var som om, at hun ikke kunne styre det denne gang. Hun rejste sig op, "du må have mig undskyldt," sagde hun kort, mens hun var på vej hen mod toilettet.