Yup det var helt sikkert lyden af fodtrin, det var ikke til at tage fejl af. Forsigtigt begyndte hun at bevæge sig tættere på. Ikke særlig tæt kun tæt nok til, at hun kunne se, hvad det var for en person. En blond dreng i en hvid t-shirt. Ikke et menneske, hun kunne lugte det. Der var noget dyrisk over ham et eller andet, hun var ikke sikker på, hvad det var, men der var noget. "Ulv," hviskede hun næppe hørligt, da det pludselig gik op for hende. Phantasma mjavede, som om den erklærede sig enig med hende.