Bipolar vampire girl~Elias

Sted: en lysning i skoven
tid: omkring midnat
Vejr: stjerneklart og køligt
omgivelser: træer...

Der var stille i skoven. Det var der altid, hvor end Hina færdedes var der stille. Hun var ensom, men overbevist om at det var bedst på den måde, så kunne hun ikke komme til at overfalde nogen. Desuden var hun ikke fuldstændig alene, Phantasma fulgte hende, hvor end hun gik. Nærmest uden at tænke lod hun hånd stryge hen over kattens pels, hendes blege hånd stod i skarp kontrast til pelsens midnatssorte farve. Hun smilede svagt og lagde nakken tilbage for at se op på stjernerne gennem trækronerne. Måske var hendes familie der oppe et sted. En kold vind slog mod hende og hun trak knæene op under sig. Den hvide kjole hun havde på var ikke noget særlig godt værn mod kulden. Hvor ville hun ønske, at hun lige nu befandt sig et varmt sted sammen med sin familie lige nu. Men sådan var livet ikke, hun var åbenbart skæbnebestemt til at vandre i ensomhed for evigt. En pludselig hvæsen fra Phantasma fik hendes opmærksomhed. Var det lyden af fodtrin længere væk?

Elias havde brugt det meste af dagen på at løbe rundt i skoven som ulv. Han var først blevet opmærksom på hvor lang tid der var gået da mørket var faldet på. Nu var han på vej igennem skoven for at komme hjem. Han var iført en hvid t-shirt og sorte bukser. Han så op på stjernehimmelen og overvejede hvad klokken var nået at blive. *Bare der ikke er blevet bekymring der hjemme* tænkte han.

Yup det var helt sikkert lyden af fodtrin, det var ikke til at tage fejl af. Forsigtigt begyndte hun at bevæge sig tættere på. Ikke særlig tæt kun tæt nok til, at hun kunne se, hvad det var for en person. En blond dreng i en hvid t-shirt. Ikke et menneske, hun kunne lugte det. Der var noget dyrisk over ham et eller andet, hun var ikke sikker på, hvad det var, men der var noget. "Ulv," hviskede hun næppe hørligt, da det pludselig gik op for hende. Phantasma mjavede, som om den erklærede sig enig med hende.