Kvarksalveri er sådan et stærkt ord -Fredrick

Den halve morskab ved surfing er at falde af, gerne på en sådan måde at man havner i en bølge bliver slynget rundt med 70-80 omdrejninger i minutet. Dette var en kunst Sam aldrig rigtig havde glemt, han havde faktisk gjort det så godt at han var landet mellem en flok skarpe sten, havde flænset sit lår og vredet en ankel af led.

Han havde været godt forberedt, i tasken lå hans dukke, sammen med 2 "helbredende" dåseøl. Han havde kæmpet sig over mod sin taske, da nogle velmenende strandgæster havde stoppet ham, og insisteret på at han skulle på hospitalet.

Så nu lå han her, på en klinisk hvid seng, med en fornuftig mængde smertestillende i kroppen, og ventede på at nogen skulle komme og forsøge at behandle ham, så han kunne få den dukke og gå i gang med lidt hjemme medicinering, de næste par dage.

Fredrick var på vej op mod en ny patient, han havde normalt ikke så meget med patienter at gøre, men det var en travl dag og han var blevet bedt om at tjekke op på fyren for at se, hvordan han havde det, og om der var brug for at blive gjort noget.
Fredrick åbnede døren og trådte ind. Han sendte patienten et smil, "hey, jeg er her for at sige at der er en rigtig læge på vej lige om lidt. Indtil da skal jeg sørge for at du ikke dør helt".

Sam rejste sig lettet op på albuerne, og sendte Fredrick et skråsikkert smil.

med en stemme der lød stærkere end Sam egentligt var sagde han: "Det er cool nok, mit ben sidder bare lidt akavet, men det kan jeg hurtigt selv fikse. Hvis du gad hente min taske til mig, så skal jeg nok klare resten selv, og jeg er ude af vagten før aftensmad."

Han tilføjede lidt som en eftertanke: bare rolig mand, jeg har prøvet det der var værre, jeg holder fint. jeg arbejder alligevel sikkert også hurtigere end jer. no offense.

Fredrick hentede ham tasken, "here you go" sagde han og gav den til ham med et smil, "men jeg tvivler nu på du kan arbejde meget hurtigere end lægerne her, nogen af dem er ret dygtige" sagde han, men kiggede alligevel nysgerrigt på ham.

Sam smilede gavtyveagtigt, som han fremdrog en lille stof dukke, som i chokerende grad lignede Sam selv, en smule salt, nogle suspekte blade, og et par nåle.

med sin sædvanlige afslappede stemme svarede han: "De er sikkert rigtig gode dine doktorer, men jeg kan lidt et par tricks som jeg tror de har glemt". og med det stak han nåle i dukken, på steder der passede ca. med hvor han var skadet, mens han gumlede på salt og blade. efter et kort øjeblik, spyttede han det grønne slam udover dukken.

et svagt selvtilfreds smilt fulgte til Fredrick: "and now watch the magic", sagde Sam som han begyndte at snakke på et uforståeligt sprog og hans sår langsomt men sikkert begyndte at lukke sig, i fuld offentlighed.

Fredrick fulgte ham nysgerrigt med øjnene mens han fandt dukken frem, hans nysgerrighed blev til overraskelse, da han begyndte at udføre magi. Han gik et par skridt nærmere og kiggede undersøgende på dukken, "wow" sagde han og mærkede et svagt stik af længsel, men smilede svagt, "jeg har ikke set det gjort på den måde før, det er ret imponerende, men du burde nok passe lidt på med at gøre det offentligt" han grinte svagt, "nogen kunne blive sure".

Sam stoppede sin messen (som han den dag i dag, stadig er shokeret over at han kunne udføre, med et ben der brændte som ind i helvede), og helbredelsen sænkedes til sneglefart. Han fnøs hånligt, slimet voodoo dukke stadig i håndet, ogsnakkede frit fra en lever der alleredde var godt i gang med at forrådne: "vidste sku ikke læger var misundelige typer, men det er vel hvad man får ud af at tage en lang uddannelse og blive overgået af et par gamle husmor råd og lidt nellike"

Følgende en tankerække Sam ikke helt selv forstod i sin omtumlede tilstand, rejste han sig op og faldt resolut ned og forvred den halvvejs helede ankel igen. så smilede han let igen: "nå hurtigere arbejder jeg så vidst heller ikke, så må lægerne altså blive grønne i ansigtet, det her kommer nok til at tage et par timer"

Sam gjorde anslag til at begynde at messe igen.

Fredrick grinte svagt, "det er svært ikke at være lidt misundelig, jeg plejede at gøre noget meget lig det du lige har gjort" sagde han og sukkede overdrevent, "men ak og ve, jeg har mistet mine evner" han fortsatte lidt mere alvorligt, "men nu var du sådan set heldig, havde et almindeligt menneske set dig, kunne du nemt være kommet i problemer, det må du da have fået forklaret?".

Sam kiggede lidt forvirret på Fredrick: "mistet? gå væk har du også mistet evne til at køre på cykel? fuck det lyder som et dårligt trip så..."

Efter lidt tid faldt det mere fulde omfang af Fredricks ord på plads. med svagt undertrykt harme svarede Sam: "hvad mener du med normale mennesker? du har sikkert et fint diplom og andet harvard bras, men det gør dig sq da ikke bedre end os andre. jeg brokker mig ikke over at mormornerne kaster bøger efter folk, så hvorfor fanden skulle tilfældige dudes og dudinder så være sure over at jeg fikser mit ben?"

Fredrick så lidt forvirrede på ham, "sig mig ... du er godt klar over at de fleste mennesker ikke kan magi, ik?" spurgte han, bare lige for at være sikker, det virkede ikke helt som om de snakkede om den samme ting.

Sam prøvede at forholde sig roligt, det var så småt begyndt at blive sværere på grund af den snakke salige mand, et ben af tvilsom funktionalitet, og amertestillende der så småt var ved at løbe ud.

"Ja, åbenlyst eller ville jeg ihvertfald have følt mig lidt snydt over jeg skulle vente 18 år på at lære det. Derfor kan de da ikke bare bede mig om at la min ben falde fucking af vel?

Fredrick så vurderende på ham, "nej, ikke lade det falde af, bare lige ... vente til der ikke er andre til stede før du bruger magien" forklarede han, "ellers bliver folk forvirret og du får aldrig fred fra folk der vil vide hvordan du gør" tilføjede han med et grin.

Sam rullede svagt med øjnene: "det går nok, det er jo ikke fordi jeg reklamere med mine evner på nationalt tv. Selv hvis jeg gjorde skulle kongressen nok finde en undskyldning fir at gære det ulovligt, du ved hvordan de er med den slags"

Fredrick sukkede svagt, "hør, hvis der er nogen der finder ud af, at magi findes, især læger eller andre af den slags mennesker, kan det skabe problemer for e masse masse mennesker" sagde han roligt og smilede så svagt, "selvom det er lidt besværgeligt ikke at kunne gøre hvad man vil offentligt".

Sam var nu for alvor forvirret, noget han ikke havde prøvet i 2 år, han var ikke sikker på hvordan hab følte om det.

"Finder ud af? du mener at folk ikke alleredde ved den slags?"

Han rystede på hovedet og grinte svagt, "nope, langt de fleste ved det ikke"

"seriøst?" Sam rystede let på hovedet, "hvorfor ikke?"

"Well, mest fordi elverne holder det hemmeligt" sagde han med et grin, "de går ret meget op i den slags".

Sam rystede hårdere på hovedet: "elvere? du mener de der spidsørede fimsede ting fra ringenes herre? seriøst?"

Fredrick grinte, "jep, lige præcis dem, eller i hvert fald næsten"

Sam havde tilsyneladende glemt alt om sit ben.

"Woah man! er du sikker på at det er mig der er den baked?"

Fredrick grinte svagt, "jep, elvere, vampyre, varulve, alt sammen findes"

"du tar sku da pis på mig mand!?"

Han rystede på hovedet, "nope" sagde han, stadig med et grin.

"så... hvis elverne skjuler det her shit fra os andre, men jeg godt må få det at vide, hvad mangler der så ellers i min introduktion til illuminati" Sam ville gerne være morsom, det gik ikke helt det kunne han godt selv høre, han prøvede igen: "og for jeg en fancy hat ud af det?"