Salat mellem tænderne -Crystal

Det var en kedelig aften på arbejdet, hvilket i sig selv var chokerende, da Sam eller lejede altid at kunne finde nogen at snakke med. men lige den aften var der ingen på bloody moon. den snuskede klub der plejede at runge med fulde menneskers flirten, og polske punk bands skrigeri, var nu nærmest stille. I baggrunden kunne der høres den stille rytmiske dunken af et remix fra 2009.

Sam gik lidt rundt fra bord til bord, og ledte efter en samtale at slutte sig til. Da det fejlede besluttede han, at sætte sig om bag baren og lade som om han arbejdede. det vil sige, drikke af huset vodka, og prøve at beslutte hvem af aftenens gæster der havde det bedste par bryster.

en sag han gik til med en total mangel på ildhu som han hvilede den ene kind mod sin håndflade, og den anden mod et halvtomt ølglas, som nogen havde efterladt for et par dage siden.

Crystal bevægede sig smidigt ned af den helt mørke gade i de høje stiletter. Hun var ikke ligefrem bekendt med denne del af byen, men på en eller anden måde bar hendes ben hende bare afsted hen over asfalten mod musikken der kunne høres, fra hvor hun stod, som om hun vidste hvor hun skulle hen. Som om hun havde været her før.

Den søde smag af blod fyldte stadig hendes mund, og hun kunne ikke lade være med at slikke sig om læberne en sidste gang, inden hun let skubbede den tunge dør op, som var det ingenting. Rummet foran hende så ud som så mange andre steder hun havde været, men manglen på mennesker overraskede hende. Normalt ville sådan et sted her være proppet med forskellige personligheder, men det så ikke ud til at det her var en helt normal aften?

Hun hørte døren smække igen bag hende, inden hun bevægede sig hen mod baren. Det var måske bedst for hende at få en anden smag i munden, inden hun fik dræbt flere uskyldige mennesker.

Hendes outfit: http://data.whicdn.com/images/70987543/large.jpg

Sam begyndte at fatte interesse som et ukendt ansigt vandrede ind. Hun kom alene, hvilket enten betød at hun var snakkesalig, eller bare ville være alene mens hun drak, og man kom meget sjældent klædt sådan hvis man bare ville drikke ude.

Han smilede og lænede sig tilbage.

Han var klædt i en næsten ren lyseblå skjorte med opsmøgede ærmer, og et par hvide cargoshorts. hans hår var så fedtet som altid, og hangt løst ned langs nakken.

Med et glimt i øjnene spurgte han pigen der tydeligvist var et par år yngre end ham: hva er det ikke over din sengetid? efter en kort kunstpause fortsatte han: hvad vil du ha?

Crystal studerede bartenderen uden rigtigt at ligge skjul på det. Det var bestemt ikke helt dårligt, det hun så. En lav klukken forlod let hendes læber, mens hun elegant gled op på en af de høje barstole, der stod placeret ved siden af de andre. ,,Overrask mig." Sagde hun kort, og lænede sig en smugle frem. ,,Min sengetid er når du står op." Hendes bryn gled på en eller anden måde yndefuldt op i panden, mens hun holdt smilet på plads.

Crystal kørte en hånd gennem håret, for så at se sig omkring.

Sam smilede igen og begyndte at rode med flasker. Tøsen lugtede langt væk af jailbait, men hun virkede snakkesalig, og om ikke andet kunne han få fornøjelsen af at se barnets forældre når de skulle hente deres datter der knap kunne stå udenfor en snusket bar.

med ryggen til Crystal svarede han hende med et drilsk tonefald: klokken 1730!? så er det jo endnu tidligere end jeg havde troet, er mama og papa ikk syge af bekymring?

efter et øjebliks yderligere fumlen placerede han et højt glas fyldt med is og en rødlig væske foran Crystal, og sagde med stærkt påtaget opgivende mine: "ja jeg håber ikke du har fået nok røde drinks for i aften, for jeg var i humør til daiquiri."

http://www.tgifridays.cz/images/drink5-strawberry-daiquiri.jpg
(billede for visualisering)

Crystal klukkede let mens hun studere den røde væske i glasset med beundringsværdige øjne. ,,1732." Rettede hun ham uden at tænke særligt meget over det. ,,Røde drinks er de bedste, man næsten kan ikke få nok." Sagde hun med et smil fæstnet på de fyldige læber.

Hun kørte en hånd gennem håret inden hun tog den første tår, der let som ingenting fjernede smagen af blod i hendes mund. Da hun igen satte glasset på bordet lod hun blikket glide hen over hans puls, der jævnligt bankede mod hans hud. Nej, tænkte hun, To mennesker må være nok... Hendes sultne blik fjernede sig så igen fra bartenderens hals og hen på drinken.

Sam smilede til Crystal, ikke helt sikker på hvad han skulle tage fra hendes sidste udtalelse.

"Jeg er selv mere en vodka type, det minder om saltvand, i stedet for saftevand... ikke at jeg dømmer dig eller noget, du kan drikke lige så mange dyre drinks du vil, men måske du også skulle huske et måltid en gang i mellem?" Sagde han med et tonefald der ikke kunne beslutte sig om det var flirtende eller flabet.

Crystal kunne ikke holde et grin inde. Hun lukkede blidt øjnene mens hun lagde hovedet en anelse tilbage, så hendes let krøllede hår faldt ned fra hendes skuldre og lå ned af hendes ryg.

,,Du har ret. Jeg burde spise noget oftere..." Svarede hun ham med et lille smil. Hun lagde en smugle mere tryk på ordet "spise", end på de andre ord i den korte sætning. Hun tog let endnu en tår af sin røde drink. Hendes lipgloss satte små fedtede mærker på kanten af glasset, men lige nu var hun ret ligeglad. ,,Og det jeg normalt drikker er ikke ligefrem saftevand." tilføjede hun til sidst som en lille bemærkning.

Crystal nød at se, hvor forvirrede folk blev, når hun faktisk fortalte sandheden. De fleste troede at hun var sindssyg, men ærligt kunne Crystal ikke være mere ligeglad. Dog så bartenderen her ud til at være en smugle andreledes... På hvilken måde kunne Crystal ikke lige sætte fingeren på.

Sam Smilede vidende (trods at han langt fra var), han nikkede let som han studerede pigen foran ham. med stærkt påtaget melankoli sagde han: "så det er der den er af... du holder dig nu meget godt alting medregnet. tell you what bare fordi det er dig, slipper du for moral prædikenen".

Sam vimsede lidt rundt bag baren, mens han i sit stille sind konkluderede, at i nat nok en lige var natten han havde lyst til spontant ustabilt jailbait.

Kort efter stillede han en stort glas vand foran Crystal "hvad du laver er din egen sag, men her er lidt hjælp til selvhjælp" Tilføjede Sam med sit bedste forsøg på en storebror stemme

Crystal så hen på ham med et halvfornærmet blik. Hvem var han, at komme fortælle hende hvad hun skal drikke, når hun fortrækker det, der i dette øjeblik får han hjerte til at bevæge sig i en fast rytme? Hun strammede grebet om det glasset med den røde væske, mens hun forsøgte at berolige sig selv. *Der er andre mennesker til stede, lad være med at gøre noget du kommer til at fortryde.* Tænkte hun, og rettede lidt på sin råhvide, stramme tank-top, så en mørkerød plet blev godt synlig for bartenderen. Dog så Crystal ikke ud til at have opdaget den, hvilket er ret usædvanligt, for hun plejede altid at kunne lugte hvis hun spildte på sit tøj. Åbenbart ikke i aften.

,,Tak, men jeg tror ikke at jeg får brug for det." Svarede hun så venligt hun kunne, mens hun kørte en løs hånd gennem de lyse lokker. Hendes blik lå stadig på bartenderen, da hun langsomt løftede glasset op til munden igen.

Sam kiggede bekymret på hans mystiske kunde, hun virkede reelt farlig, på den anden side, følte han også han havde en slags ansvar med hvad han vidste.

Han tog et øjeblik til at samle sig, og prøvede at ramme den perfekte blanding af forstående og flirtende stemme:"Yes, jeg tror jeg forstår hvor jeg har dig. har du ikke lige lyst til at følge med bagud mens jeg ryger? så vi kan få snakket tingene igennem."

Sam greb en stor hætte trøje, med Bob Marleys ansigt på, i lomme lå en dukke med hans hår, en pakke smøger, en lighter, og en foldekniv.

Han gik mod døren, prikkede forklarene på en af de andre bartenderes skulder. Da han passerede Crystal hviskede han i øret: "Du ved så vi ikke behøver være politisk korrekte, ikke at de her folk ville høre efter."

Først da opdagede han den blodige plet på Crystals trøje...

Crystal nikkede tøvende, mens hun let fejede det hår, der var faldet ned foran hendes øjne, om bag det ene øre, mens hun sendte ham et smil. Hun lettede forsigtigt røven fra stolen, og i ekstremt, næsten unaturligt, elegante bevægelser gled hun ned på gulvet. Hendes øjne gled igen rundt i rummet, og nu var her da en del flere mennesker, men ikke nok til at det kunne kaldet fyldt overhovedet.

Crystal greb en sidste gang ud efter drinken, for at bunde den. Vampyrer har ikke brug for luft, så det var ikke særligt svært. Hun sørgede grundigt for ikke at smadre glasset, da hun hårdt placerede det hvor det havde stået før.

*I gyden bag baren*

Sam fandt langsomt og metodisk en cigarret frem, gyden lugtede forfærdeligt selv efter hans lave standarder. Han tændte den stadig fanget i sine egne tanker, overvejede hvordan han bedst kunne konfrontere den mystiske pige.

Han tog smøgen i venstre hånd, og rakte højre hånd fren mod Crystal: "Vi fik aldrig hilst ordentligt... Hej jeg er Sam" Han gjorde mine til at fortsætte, men ville heller ikke forvirre den stakkels pige mere end højst nødvendigt, hun virkede ret eksplosiv, og Sam havde svært ved at skjule at han var noget bange for hende...

Crystal så rundt mens hun ignorerede lugten af halvdød, våd varulv, eller noget lignende, i gyden. Da han så rakte hende en hånd, tog hun den let. Hendes hånd gled elegant ind i hans, hvorefter hendes fingre lukkede sig om hans ret så store hånd. Hun passede meget på ikke at klemme for hårdt, for det ville da helt klart afsløre hende. ,,Hej Sam, Jeg er Crystal." Svarede hun i en lettere høj toneart, og huskede hvordan hun i gamle dage havde nejet, mens mændende altid bukkede for hende. Hun smilede let, inden hun trak hånden til sig igen.

Der var omkring fire timer til solopgang, men det skrammede ikke Crystal spor. Man skulle næsten tro at hun var frygtløs... Måske var det derfor Sam virkede så bange for hende? ,,Du behøver ikke være bange for mig, jeg bider kun når jeg er sulten." Sagde hun med et lille grin, og trådte så et skridt tilbage. Hun kunne ikke dræbe tre mennesker på en aften, så hun blev bare nød til at holde sig selv tilbage.

Sam grinte let, som han slog hvad han formodede var en joke hen.

Han prøvede igen at påtage sig sin "storebror" stemme, noget der virkede meget unaturligt for ham, da han ikke normalt havde hverken søskende eller ansvar. "Hej Crystal, jeg har noget lidt seriøst at snakke med dig om. Du er åbenlys fra den mørke side af månen! jeg forstår godt hvis du vil stoppe, men det er sku ikke noget man bare gør natten over, afvænning tager lang tid, og ingen mængder suspekt sprut vil ændre det..."

Sam tog et øjeblik til at formulere sin næste sætning rigtigt: "Jeg tror du bliver nød til at sluge stoltheden, og få dig et fix, ellers brænder du for alvor sammen. om nødvendigt skal jeg nok hjælpe dig med at blive hooked up."

Crystal stirrede et øjeblik forbløffet på ham, inden hun bød sammen i grin. ,,Undskyld... Hvad?" Ordene blev kludret en smugle ind i hinanden, for hun kunne ikke stoppe grinet, der forlod hendes læber. Det var slet ikke hånligt, mere et overrasket grin. Hun var afhængig... Bare ikke af alkohol eller stoffer.

,,Jeg drikker måske meget, men tro mig... Det er langt fra FOR meget." Hun rettede på de lyse krøller, mens hendes blik stadig hvilede på bartenderen, Sam. Hun mærkede stille hvordan den søde duft af blod nærmede sig hendes næsebor, og det fik hende til at vende ansigtet en smugle nedad, så han ikke ville se sulten i hendes øjne.

Crystal stirrede et øjeblik forbløffet på ham, inden hun bød sammen i grin. ,,Undskyld... Hvad?" Ordene blev kludret en smugle ind i hinanden, for hun kunne ikke stoppe grinet, der forlod hendes læber. Det var slet ikke hånligt, mere et overrasket grin. Hun var afhængig... Bare ikke af alkohol eller stoffer.

,,Jeg drikker måske meget, men tro mig... Det er langt fra FOR meget." Hun rettede på de lyse krøller, mens hendes blik stadig hvilede på bartenderen, Sam. Hun mærkede stille hvordan den søde duft af blod nærmede sig hendes næsebor, og det fik hende til at vende ansigtet en smugle nedad, så han ikke ville se sulten i hendes øjne.

"Det er ikke mit job at afgøre hvor meget, der er for meget for dig. Jeg vil bare have dig til at tænke over at du alleredde er rastløs, irritabel, og ved at blive bleg. Hvis du ikke gidder trappe ned, er det din sag, men gidder du ikke lige sørge for at få et fix"

Han fandt sin sædvanlige afslappede stemme frem igen: "Dit liv dit valg and all. for min skyld kan du spanke dig selv med lige så meget coke du vil, jeg er bare for doven til at skulle vaske opkast af gulvet igen."

Han fandt en billig pakke cigaretter frem, satte ild til en og rakte pakken spørgende mod Crystal