forretnings møde med Valentine

Vejer: solen er lige gået ned, man kan stadig skimte de sidste orange glimt i horisonten. Det er stadig lunt i vejert.

Safre er i dagens anledning iført en fin grøn knæ-lang kjole og et sort sjal. hun har stadig sin taske med.
Hun træder ind på den fine resturant hun har fået adressen på og bliver vist hen til et bor tæt på køkkenet. Resturanen er halvfuld og der er en hyggelig summen af snak.

Ved bordet sad en mand i en stor læder jakke, med en stål brystplade på, der havde en masse keltiske symboler ingraveret i stålet. i midten var der en stor rød krystal. han havde nogen store læder støvler på, der lignet noget fra middelaldren. han havde langt hvidt hår, og selvom han havde dækket sit ansigt i noget ansigt sminke, kunne man sagtens se hvor hvid hans hud var.
han havde langt hvidt hår der hang ned af siderne, og nogen helt normale blå øjne. han havde nogen jern beskyttere på armne, der sad nede ved hånden, som havde noget vampyr symboler, på gamle ordner, og de forskellige samfund i frankrig. men om Safre kunne genkende nogen af dem vidste han ikke. men hvis hun kunne, vidste hun jo nok han var vampyr iforvejen. Manden hed Valentine, og han nikkede høfligt til Safre da hun kom hen til bordet, og kørte et glass med en blå væske over til hende. det smagte af økologisk æble jucie, hvis hun smagte på det. han havde selv et glass ved siden af sig med det. "Velkommen frøken"

"De må være sir Valentine" hun tager forsigtigt imod glasset og tager en lille tår. "interessant farve til en interessant drink." hun smiler sødt.

"Det er rigtigt frøken. de er opmærksom, en god egenskab at have" han siger ordne uden at vise følelser i ansigtet, og ser lidt sjæleløs ud, og taler ikke rigtigt med noget tonefald andet end et tomt et. "Til en interessant kvinde". "hvordan syntes de om stedet?"

Safre kigger kort rundt i resturanten. "Her er meget fint, og kundekredsen passer godt med resturantens standarter." Hun kigger tilbage til Valentine. "Noget De kan anbefale?" Hun kunne svagt fornemme at han ikke er helt normal, men det rørte hende ikke.

Valentine havde ingen forandring i ansigtet da hun gav sin mening, hverken en god eller dårlig reaktion. han sad bare med sit tomme blik og stirret mystisk på hende, mens han talte engang imellem. Valentine lavet en gestus med hånden, mod Safre, også kom der en tjener gående mod hende, og stalte sig ved siden af hende, og satte en mørbradskryde i en fin poselæn terlærken foran hende, og tog en flad terlærken med en hjerte formet flødekage, men de bedste økologiske jordbær, fløde, glassur, man kunne lave efter de fine standarter. "Jeg forslår de begynder frøken Safre, og når de har spidst det, altså hvis de gør, vil næste rat være klar." sagde Valentine. "ønsker de noget udover det?" sagde tjeneren med et venligt smil.

Safre kan ikke skjule hvor begejstret hun bliver for maden og tager forsigtigt gaflen og begynder at spise. *husk nu at bevæge ansigt min kære Valentine* tænker hun imens hun holder øje med ham ud af øjenkrogen.

Valentine tog en lille tår af den blå drik, men så hverken ud til at nyde eller have noget mod den. Valentine vendte spændt på frøkenen var færdig med at nyde hendes måltid, hun måtte tage den tid hun var om det. Valentine tog en lille flaske frem, den var lavet af sølv, og havde en drage på forsiden. han tog en lille tår af den lille russiske vodka flaske, men det var ikke vodka, men blod som var i den. han skoet loget på igen, og lagde den ned igen i lommen på læderjakken, men fjernet aldrig sine øjne fra Safre. han var stille og sagde intet mens hun spidste, heller ikke hvis hun spurgte ham om noget. han så bare eftertænksom og overvejende ud, mens han studeret hendes ansigt, og den måde hun gjorde og sagde ting på.

Safre nyder maden i fulde drag, hun ligger forsigtigt bestikket fra sig. "Fantastisk god mad, mange tak for mad." Safre roder nede i sin taske og hiver en lille notes blok med blyant op på bordet og begynder at tegne.

Valentine kigger nu væk fra hende, og ned på det hun tegner, og studere hvad hun tegner, og siger så "De tegner smukt frøken" sagde han selvom det var uden at lyde tilfreds for hendes tegning i tonefaldet, men det løs heller ikke sarkastisk det han sagde, så om han mente det var svært at vide, eller om det var en fornærmelse af nogen art. Valentine kigger tilbage op på hende, og siger så på samme måde "Vil de beære jeg selv med en historie om dem selv?"

"hvad tænker De at deres jakkesæt vil se ud? Og deres skjorte?" Safre tegner en uniform til tjeneren, bladre ned til en ny side og begynder at tegne ideer til jakkesættet. Hun begynder at blive lidt nervøs. Hun kan ikke lide tanken om at skulle fortælle om sig selv.

Valentine sender tjeneren væk med en hånd bevægelse, og kigger tilbage på Safre, og fortæller hvordan jakkesættet skal se ud "Tænker på en lidt victoiansk still, hvis dit kreative sind kan komme op måder at realisere det. ellers en normal jakkesæts stykke ville være fint. udover at lige meget hvilken stil du køre, skal jakkesættet være hvidt, og se elegant ud. skjorten skal være sort, og den vil jeg lade dig designe."

Safre skitsere hurtigt forskellige ideer til hvordan jakkesættet kunne se ud, hun hiver også en mappe op, den er flydt med stof prøver og bladre lidt i mappen og finder den rigtigt side en side fyldt med silke-stofprøver. "Det er normal kunden der bestemmer, både et nyt og victoiansk jakkesæt ville klæde Dem."

Valentine så på hende arbjede, og lænede sig tilbage i stolen, og kiggede over på en af tjenerne, der kom ind fra siden, men en stor cocio milkshake i et glass. Valentine havde ikke tænkt sig at lade hende gå herfra uden at føle hun behandlet godt. han havde jo pengene til det, så der var vel intet galt i at bruge dem på hende lidt. Valentine svaret nu på det hun sagde "victoiansk isåfald."

Safre tør ikke helt tage af cocio milkshaken og lader den derfor stå. Hun tegner en pænere skitse af det victoianske jakkesæt. "Har de gjord dem nogle tanker om stoffet? Jeg har taget en masse stofprøver med så De kan mærke stoffet. Det syntes jeg selv giver den bedste fornemmelse før det endelig product."

Valentine mærket på noget af stoffet, men trak bare hånden til dig igen efter at havde rørt noget af det hvide elegante stoff, og sagde så "Det der frøken" Valentine rejste sig elegant og stillfuldt op, og sagde "ville de tage mål?" og begyndte at gå mod baglokalet.

"Jo, jeg går udfra det ville være upassende i resturanten" tager sine ting og prøver at gå elegant efter.

Valentine går ind i et form for omklædnigns rum, der er bag en dør ude i bagenden af køkkenet. han ligger en hånd på brystpladen, også falder den tunge rustning ned i hans håndflade, hvorefter han sætter den på en bænk, og begynder at tage læderjakken af, så han står i sin bare muskuløse overkrop, der er arret af et liv siden romertiden af kamp og hårdt fysisk arbjede. Valnetine tager sine arm beskytteder af, og ligger den ved rustningen, og kigger mod hende og siger "Begynd bare frøken"

Safre begynder tøvende at tage mål og notere dem ned. "Normalt behøver De ikke afklæde Dem så meget" siger hun forsigtigt imens hun måler hans talje.

Valentine kigger bare stift ud i luften mens hun arbejder, og siger "tak for rådet frøken." Valentine ventede på hu var færdig med hendes afmåling "De fortalte mig aldrig om dem selv frøken?"

"Jeg ser De har mange ar, er det derfor De ønsker at stoffet får særlige egenskaber" Spørge Safre væk fra emnet imens hun tager mål af hans skulde.

Valentine fik en lille trækning i mundvigen af hendes spørgsmål, for første gang i deres møde, og selvom det var en tydelig måde at skifte emne, svaret han på det hun spurgte om, med samme tomme tonefald "Jeg selv ønsker stoffet skal have særlige egenskaber, så meget er sandt, men mine ar, er som sårende de har skjult.. fortid. og det er det eneste de behøver at vide frøken" Valentine, kiggede ud i luften igen, og lod hende arbjede. om han kunne lide hendes personlighed eller ej, var stadig uvidst.

"Javel" siger Safre kort og fortsætter med at tage mål. Hun kunne tydelig se at de sår der nu var ar burde have dræbt et menneske. "Jeg tror det var det, nu har jeg alle de mål jeg behøver"

Valentine tog et hurtigt skridt hen mod sin jakkelomme, og tog den russiske flaske ud igen, og tog endnu et tår blod, der kom noget ned af hans kun, en lille blod dråber der trillet ned af hans kind, men han så det ikke selv. han skroet låget på, og begyndte at tage sin rustning på, og spændte læder rammende på ryggen, så rustningen sad fast, det gik ret hurtigt, da han havde taget den på mange gange før. han kigget mod Safre, og sagde "en ære frøken" han havde stadig ikke læder jakken på, den lå på bænken.

Hun så på blod dråben og tørede den af uden videre. "De havde noget blod siddende"