Gågaden vrimlede med folk. Alle talte i munden på hinanden, så det var ikke til at forstå hvad der blev sagt i de forskellige gruppper. Der duftede af frisklavet kaffe og stank af tobaksrøg. Der var vindstille og solen stod højt på himlen. Der var et virvar af forskellige sanseindtryk der hvor Jasper stod, nemlig midt i det hele, ved det store springvand. Isbutikker, caféer, restauranter og modebutikker, alt sammen indenfor rimelig gåafstand. Dette var i sandhed hjertet af byen. Og det var et godt sted at starte når man skulle vise nogen rundt i byen.
*Shaden Drake.* tænkte Jasper der praktisk var iført en hvid tank top og shorts i en mat gul farve. Om livet var der bundet en rød hættetrøje, skulle det blive sent og i den store strandtaske lå et par gode sko til at erstatte de sandaler han havde på. Ørene og halen var selvfølgelig trukket ind, det var de altid efter anholdelsen, og hænderne var fast placeret på Jaspers hofter. Shaden var en grandfætter på hans fars side af familien, han vist nok havde mødt én gang til en familiefest, eller sådan noget. Jasper satte sig på springvandets kant og ventede.