Lucky? - Jayden

Tid: 17:15
Sted: En lokal café
Vejr: Solskin og skyfrit
Omgivelser: En halvtom café

Camille lå på knæ på gulvet i køkkenet og var ved at vaske gulvet med en klud. En havde spildt ketchup og hun var blevet sat til at rydde det op, da hun var den nye blandt de ansatte. Hun havde ikke sagt noget til det og havde bare taget kluden, som var blevet udleveret til hende. Hendes blik søgte hele tiden op til uret, som hang på væggen, hvor hun kort studerede viserne og sukkede lavt. Hun havde ikke ligefrem lyst til at arbejde på en café resten af hendes liv, men hun var jo nød til at tage det som bød sig og hun havde ikke rigtig fået taget sig en uddannelse, da hun aldrig havde været helt sikker på hvad hun ville være. Hun havde kun et ønske om det.
Det tog lidt længere end nødvendigt at få gjort gulvet rent, men da der ikke var travlt var der ingen som sagde noget til hende. De fleste kunder havde allerede bestil og over halvdelen var i gang med at spise. Camille rejste sig og gik over til en vask, for hun smed kluden i og tænde derefter for vandet. Hun vaskede hurtigt hænderne og samlede så kluden op og vred den til den var blevet så ren som muligt. Hun hængte den til at tørre på selve hanen og vaskede igen hænderne, inden hun tørrede dem i et viskestykke. Hun ville få fri klokken atten og hun glædede sig til det. Vejret havde været godt hele dagen og hun havde ikke haft mulighed for at nyde det endnu. Hun gik ud til disken for at se om nogen manglede noget og lod stille de blågrå øjne glide rundt blandt kunderne. Der var ikke rigtig nogen som sagde noget, de fleste mumlede til dem de sad med. Camille tænkte at se sikkert var trætte på grund af varmen, de fleste havde i hvert fald bestil noget koldt. Hun sukkede lydløst og lod kort en hånd søge op til den knold hun havde lavet inden hun var trådt ind på caféen. Den sad stadig hvor den skulle, måske lidt sjusket, men ikke grimt. Hun smilede skævt og lod igen blikket glide rundt blandt kunderne. Der var ingen som sådan lige fangede hendes opmærksomhed og ingen så ud til at være opsatte på at ville fange den.

Jayden strøg ind i caféen i sådan en hast at hans at hans sekretær, en lille forskrækket mand med briller og topmave. Jayden var mindst 3 hoveder højere end ham, for ikke at sige at han havde nok også meget mere hår end end den lille mand der blev omtalt som Clausen. Jayden satte sig med et ordentligt ryk på en af de små stole og trak sine Rayban af med et ryk og stirrede på den lille mand foran sig og rystede utålmodigt med hånden "Så sæt dig dog Clausen!" sagde han hidsigt og fandt en mappe frem og gav sig til at bladre i den med utålmodige ryk "Nej, nej, nej..." sådan fortsatte han, mens han blev mere og mere arrig. Han skubbede den hen til Clausen der kun lige havde sat sig. Jayden skubbede sine fingre op i sit hår og trak i det "For helvede... jeg kan ikke bruge en eneste! Ikke en af dem! De er kedelige, de ligner hinanden, de har alle sammen det samme udtryk i ansigtet! Find mig en model der ikke ligner en torsk der ikke længere er i vandet" sagde han lavmældt og så på den lille mand så det gnistrede i hans briller. Han lænede sig tilbage med et dybt suk.. "Jeg har brug for nyt blod Clausen.." sagde han mere opgivende "De gode er blevet for gamle, og de nye kunne ikke være mere kedelige..." sagde han og slog ud med armene. "Hvad skal jeg arme mand gøre for at finde en.." mumlede han for sig selv og lod blikket glide rundt i lokalet og stoppede ved en person der sad på knæ på gulvet.. en medarbejder. Han fangede hendes blik med sine stormfulde blå/grå "som hende..." hviskede han så og sad og stirrede.. temmelig længe. Clausen sendte ham et nervøst blik "En servitrice? Men.. vi kan måske afholde en lille.. skønhedskonkurrence eller..." fumlede han nervøst. Jayden gjorde en utålmodig bevægelse med hånden og så på ham "For helvede Clausen, vi er da ikke amatører!" brummede han advarende.

Camille greb en bakke, da et par af kunderne begyndte at rejse sig for at komme videre. Roligt gik hun hen til bordet med mest rod. Et par teenagere havde bestilt lidt af hvert og bordet var næsten fyldt op til randen med opvask og skrald. I det mindste havde de da spist op. Camille's blik faldt et par gange på den unge mand som var den nyeste af kunderne og lod kort blikket let flyver hen over manden som var i hans følge. Et skævt smil dukkede op på hendes læber, da det næsten var synd for ham, at han så nervøs ud. Hun tog dog blikket til sig igen og ville lade dem fortsætte deres samtale, og samtidig give dem tid til at bestemme hvad de skulle havde.
Hun begyndte at samle tallerkener, bestik og glas sammen på bakken og samlede derefter papir og andet skrald som de havde efterladt på bordet. Hun samlede bakken op igen og begav sig mod køkkenet med det. På et bord på hun gik forbi, snuppede hun hurtigt glasset og tallerkenen, med bestik på og placerede det oven resten, som havde hobet sig op på bakken. Da hun gik videre satte hun bakken i hoften, så hun kun behøvede at bruge en hånd og kunne derfor let komme gennem døren til køkkenet.

Jayden blev ved med at betragte hende, mens han tyggede på sin underlæbe og fingerede ved en kuglepen han havde i hånden. Hm. Clausen forsøgte forgæves at få fat i noget kaffe... Han sukkede nervøst og så på Jayden, knægten var ikke rigtig klog, han vidste jo ikke hvad han lavede. Jayden vendte blikket mod ham og smilede uhyggeligt til ham, det fik ham til at synke længere ned i stolen. Jayden havde lagt mærke til hans nervøsitet.. men det havde han ikke nogen grund til. Folk elskede det Jayden lavede af en eller anden grund, hvordan skulle han ellers tjene de penge han gjorde? Hvordan skulle han ellers socialisere så meget ved de højere sociale lag? Tsk. Han vendte sig mod servitricen der var gået, men hun kom straks tilbage ud af døren til køkkenet og han knækkede let med sine fingre, fugtede sine læber og gjorde klar til at stille hende nogen spørgsmål... det her skulle nok blive interessant. Det var han sikker på. Måske havde hun ovenikøbet hjerne? Han turde næsten ikke håbe. Clausen havde sat sig til at kigge i menukortet, det havde været meningen at de skulle spise frokost, men Jayden havde andre ting at tænke på nu.

Camille gik ind igen med den tomme bakke under armen og en fugtig klud i hånden. Da hun gik forbi bordende, hvor hun havde fjernet opvask fra. Med hurtige rutine bevægelser tørrede hun bordene af og kunne derfor hurtig komme videre til resten af bordene hvor kunder havde rejst sig. Hendes charmerende lyse gråblå øjne gled kort forbi bordet med den unge mand og den ældre herre, hun havde bemærket den unge mands blik og så kort rundt for at se hvor nogle af de andre servitricer var henne af, da hun tog det som om de gerne ville til at bestille noget. Hun stillede bakken på et bord og samlede hurtig to glas og tallerkener sammen på bakken og vente sig om mod den unge mands bord. Hun lod bakken stå, hun kunne ordne det efter deres bestilling.
"Hvad skulle det være?" spurgte hun med et venligt smil og lod blikket glide i mellem dem. Hun havde ingen blok med til at tage bestillingerne på, men det var sådan set de to andre piger, hun havde vagt med, som skulle stå for det og hun selv skulle rydde op her sidst på hendes vagt, men de holde sikkert en rygepause. Camille havde hurtig erfaret at hendes kollegaer holde af, at holde rygepauser når de havde lyst til det.

Jayden holdt stadig øje med den unge kvinde.. eller pige? Det var faktisk svært at sætte hende fast på en specifik alder. Hmm. Han vendte blikket mod Clausen der stadig sad fordybet med sit menukort "Jeg tror hun er den rette til deres efterårskollektion" mumlede han i et lavmældt tonefald og fangede Clausens blik henover menukortet. Jaydens evne virkede på 3 måder, den første var via tonefald, som også var den svageste, men nemmeste at styre og praktisere. Den anden måde kunne han praktisere via øjenkontakt, også lettere svag hvis ikke den blev understøttet af enten første metode eller den tredje metode der gik ud på berøring. Det var den nemmeste måde at sende nye følelser og modtage fra hvem det nu end gik ud over. Clausen nikkede mekanisk.. Jayden havde ladet ham føle.. hvad han selv havde følt da han så på pigen, netop, helt perfekt til efterårskollektionen.. hvis hun kunne foran kameraet selvfølgelig. Han så op da hun nåede hen til bordet og sendte hende et smil "En almindelig kaffe, sort.. og.. latte?" mumlede han til Clausen der stadig virkede forvirret "Og en latte.." tilføjede han så kort og fangede hendes blik igen, inden han fik øje på det lille navneskilt på hendes tøj. "Camille? Tillad mig.." sagde han og rejste sig og rakte sin hånd frem mod hende "Maxx Strauss, modefotograf, kunstner og diverse.." præsenterede han sig hurtigt "Inden vi når til det med kaffen.. Må jeg være så fræk at spørge om du har arbejdet indenfor mode?" spurgte han så og betragtede hende.