Kunder.. - Saphira

Tid: 05:30
Sted: Bagerforretningen
Vejr: solskin
Omgivelser: ... bagerforretning.

Lucian stod med halvlukkede øjne bag disken og var træt. Han var ikke van til at skulle så tidligt op, og solen havde været helt ubeskrivelig ubehagelig her til morgen. Han havde sin uniform på ( http://farm6.static.flickr.com/5048/5370503994_e56fa58aee.jpg ), hvilket ikke ligefrem gjorde hans dag bedre. Selvom det vidst ikke helt var tilladt, havde han en kop kaffe stående som han nippede lidt til engang imellem. Det eneste positive var at den hyper Onixa endnu ikke skulle møde på arbejde, og endnu bedre.. så var der ingen kunder!

Saphira mærkede hvordan hendes mave skreg efter morgenmad og hun tog sig forsigtigt til den med hænderne. Klart hun var sulten, det var trosalt ved at være længe siden hun stod op. Hun havde faktisk knap nok sovet. Livet som eneboer skulle man lige vænne sig til efter de mange familie skænderier der altid havde gennemtrængt hendes tidligere hjem. Saphira mærkede de varme solstråler ramme hendes næsten helt hvide hår og til hendes store overraskelse fandt hun hvad hun søgte. En bager, lige hvad hun manglede. Og den var faktisk ikke så langt væk fra hendes lejlighed. Hun stod lidt og kiggede i vinduet udenfor, men da der var alt for mange muligheder til at kunne bestemme sig lige med det samme gik hun indenfor. Hun smiler som det første til Lucian og ønsker ham godmorgen, men retter så blikket imod diverse brød og kager. "Har du nogen anbefalinger?" Spørger hun da hun vidst slet ikke kan bestemme sig til hvad hun overhoved vil have. Hun kigger igen på Lucian og ligger da mærke til hans utroligt ikke-morgenfriske ansigtsudtryk samt den måde han står i en beklædning der ikke gør det bedre. Hun bider sig i underlæben for ikke at lukke et grin ud.

Da den lille klokke over døren ringede og gjorde ham opmærksom på at der var kunder i butikken, havde han mest af alt lyst til at kvæle vedkomne. Han rettede blikket imod fredsødelæggeren, og blev lidt mindre fjendtlig da det viste sig at være en tiltrækkende, ung kvinde. Han kneb øjnene lidt sammen da hun spurgte om han kunne anbefale noget *hvorfor gå ind hvis du ikke ved hvad du vil have?* tænkte han og kastede et blik over på de mange kager. Han sagde navnet på det første han fik øje på ”hindbærsnitte” svarede han.

Saphira bider sig stadig hårdt i underlæben for ikke at lukke noget ud om hans udseende og udstråling som hun i den grad har lyst til at kommentere. Men hun havde efterhånden lært at man kom op i en del slagsmål ved at sige sin mening. Hun trækker vejret tungt et enkel gang for at slappe af. "ah hindbærsnitte er nu også godt.. Men burde man starte med det til morgenmad?" Grubler hun men har svært ved at fjerne blikket fra ham og mærker stadig hvor svært det er ikke at grine og holde kommentarer for sig selv. "Du ved, du ligner en der godt kunne bruge lidt sødt selv!" Siger hun og smiler svagt og undslipper et lille grin som var det ment i en god mening men måske ikke fremstod så godt. "Men det forstår jeg også godt i den påklædning der!"

Lucian hævede et øjenbryn og så kort ned af sig selv. Hans øjne blev smalle og han sendte hende et koldt blik ”nå, der er vidst også andre kunder der skal til” sagde han irriteret, stedet var stadig tom på nær Saphira, ”kunne du skynde dig at vælge noget? Jeg har andet der skal ordnes”

Saphira kigger sig hurtigt omkring for at være sikker på hun ikke spærre for andre kunder. Men som hun nok havde regnet med var der ingen. Hun griner så lidt igen. "Du skynder på mig.. selvom der ikke er andre kunder?" siger hun og kan ikke lade vær med at finde det hele morsomt. Hun var ret overbevist om at han var den værste bagerjomfru på hele planeten med den udstråling. "Har du aldrig lært at smile?" Spørger hun. Hun griner lidt igen. "Du er da godt nok en ynkelig bagerjomfru! Du skal smile og være morgenfrisk!" Hun er tilsyneladende blevet meget mere interesseret i Lucian end kagerne og brødet. "Jeg er sikker på du ikke får solgt særlig meget"

”Heldigvis for mig bliver jeg ikke betalt pr. brød jeg sælger, men på hvor mange timer jeg står her” sagde Lucian, uden at smile, ”så jeg er ret ligeglad med om du køber noget.” At hun kritiserede ham åbenlyst gjorde ikke dette her nemmere. De fleste andre kunder der ikke kunne lide ham, virkede til bare at skynde sig lidt og så gå igen.. hvilket var hvad han gik efter. Han tog en slurk af sin kaffe og så på hende.

Saphira smiler bare igen til ham. "Fint så kan jeg jo også stå her så længe jeg vil!" Hendes mave rumler da højlydt og hun tager sig til den igen, men står dog fast i hun ikke forsvinder lige med det samme. "Du må godt nok have haft brug for et arbejde.. Siden du valgte at få skåret din manddom af og blive bagerjomfru.." Hun læner sig ind over kassen. "Se nu skal jeg vise dig det!" siger hun og ligger hendes varme hænder på hans kinder og trækker ud så han smiler ret fjoget. "SE! Sådan skal du se ud!"

”What the hell!” udbrød han overrasket og rykkede sig hurtigt bagud, så han stødte ind i en af hylderne og flere af brødene væltede ned. Det lykkedes ham at gribe 2 ud af 3 brød og han fik hurtigt sat dem på plads. Han så frustreret over på hende ”hvad er der galt med dig?” spurgte han surt og så på hende ”jeg kan høre din mave rumle, og du skal ikke røre mit ansigt!” han var rimelig pissed fra kommentaren om hans manddom..

Saphira der stadig er lænet ind over kassen griner bare. "Haha jeg fik en reaktion ud af dig!" siger hun og smiler stort. Hun stiller sig tilbage igen bag kassen. "Før var du like:.." Hun laver et ligeglad og dødt ansigts udtryk som vidst skulle forestille ham. "Nu fik jeg faktisk en reaktion" Hun kigger lidt på ham da han spørger hvad der er galt med hende og klør sig lidt i det lange hår. "Intet?" Siger hun efter hun har grublet lidt over det. "Jeg finder det bare morsomt at drille dig! og tænkte jeg ville vise dig hvordan man smiler, hvis du nu havde glemt det." Hun kigger da på hendes hænder som lige havde haft rørt lidt af hans ansigt. "Du har godt nok bløde kinder.." siger hun og rør lidt ved sine egne for at sammenligne.

Lucian kunne ikke lade være med kort at røre sin kind da hun sagde det, ”ikke mere end almindeligt..” sagde han og stillede sig tilbage på sin plads. ”Jeg ved godt hvordan man smiler, jeg smiler bare ikke uden grund” sagde han og sukkede så ”skal jeg give dig en hinbærsnitte eller ej?” han var nu i tvivl om hvem han havde sværest ved at holde ud.. Onixa, eller denne her pige. Havde Onixa været der, kunne de to have underholdt hinanden. Det var første gang han havde savnet hende på arbejdet.

"du må godt give mig en hindbærsnitte ja!" Siger Saphira og kigger lidt på dem og så over på ham. Hun roder lidt i sine lommer efter nogen penge. "Hør.. I skulle ikke mangle arbejdere her vel?" spørger hun imens hun roder efter sin pung som virker væk. Tiltrods for alt hun lige har udsat stakkels Lucian for, spørger hun alligevel som intet var hent

”Nej, bestemt ikke” sagde Lucian der overhovedet ikke anede hvordan det stod til med arbejde i butikken. ”Vi har mere end rigeligt med arbejdere her beklager” han tog den mindste hindbærsnitte han kunne finde og kom den ned i en pose. Han tastede det ind på kasseapparatet og så på hende ”ellers andet?”

"Nå ok, det var forsøget vær!" Siger Saphira og smiler til ham. "Nej, jeg tror det var det" Siger hun da hun finder ud af hun ikke har råd til så meget andet. Hun ligger nogen mønter på bordet som hun regner med er nok. "Så må du have en forsat god morgen surmulefyr" Siger hun og smiler sødt til ham. Hun kigger bagved sig hvor der er begyndt at blive lidt mere travlhed uden foran butikken. Sikkert fordi mennesker endelig var ved at vågne op.

En af dem der bestemte over hvem der blev ansat og hvornår kom ud med et skilt i hånden "Lucian, gider du hænge "søger medarbejdere" skiltet udenfor? Vi mangler stadig en på de travle dage" sagde han og gav Lucian et rødt skilt med hvide blokbogstaver i hånden.

Lucian lukkede øjnene og bandede lydløst.........

"...." En akavet stemning breder sig imellem de to efter Saphira klart var blevet afvist af Lucian. Hun kigger længe på skiltet, uden at sige noget men begynder så stille at grine "Hvor pudsigt, det ser ud som om i søger arbejde alligevel, var Lucian~?" Siger hun drillende til ham da hun nu også kender hans navn.

Lucian sendte hende et ondt blik.

Manden så på Saphira "du søger måske arbejde? Jeg beklager hvis vores medarbejder har sagt noget andet, kan er lige blevet ansat" sagde han og gav Lucian et klap på skulderen.

Lucian sukkede svagt og smilede så til Saphira "det ser ud til at der alligevel er arbejde, min fejl, er du interesseret?"

Hun kan ikke lade vær med at fryde sig over det hele."Det okay, Fejl sker jo" Siger hun og ligger tryk på ordet fejl. Saphira smiler stort da Lucian spørger hende "Joeh, det har det da ihvertfald. ja jeg søger arbejde, og bor ikke så langt herfra."

"Glimrende du kan starte med det samme" sagde manden "Lucian, du kan lære hende op. Du ved hvor uniformerne ligger. Du kan komme ind efter arbejdet så kigger vi på papirene" sagde han til Saphira og gik ud bagi.

Lucian sukkede svagt og betjente nogle af de andre kunder "jeg har en uniform til dig her......"

"Ja, vi finder ud af det med papirende." sagde Saphira og tog sin plads ved siden af Lucian. Hun sørgede dog for lige at få spist hendes mad først da hendes mave var ved at slå hende ihjel på nuværende tidspunkt. Hun tog en uniform og smilte til Lucian. "Så er vi kollegaer lucian~ Glæder du dig ikke?" hvisker hun og griner idet hun kigger lidt ned på uniformen hun skal have på.

Lucian så på hende og uniformen og smilede sit første ægte smil.. et skadefro smil "der er vel nogle fordele ved det, ud og klæd om med dig.. og jeg må også hellere få afvide hvad du hedder?" sagde han og rakte hende et lille navneskilt, som skulle klipses på uniformen. Han havde ikke selv sit på.

Saphira blev lidt overrasket over smilet. "Åh ja selvfølgelig! Mit navn er Saphira." siger hun og smiler sødt til ham tilbage. Hun tog imod navneskiltet og så hvordan der kom flere og flere kunder. "Jeg går lige ud og klæder om"

Lucian nikkede "medmindre du har lyst til at være den der forarger kunderne mest her i butikken" svarede han og sendte et gammelt ægtepar et køligt blik, nogen der altid så skævt til ham når de kom ind.
Han gik igang med at betjene de folk der rigtigt nok nu kom ind og ud af døren så man ikke bare kunne stå stille.

Saphira puster sig lidt op over hans kommentar, men går ind og klæder om med lidt besvær. Hun retter på hvordan tøjet sidder og finder en elastik og sætter håret op i en stor hestehale. Hun kommer hurtigt ud og kigger lidt på de mange mennesker hvorefter hun fumler med at sætte sit navneskilt på.

"Ok, nu skal du se her" sagde Lucian "her over står navnene på alle kagerne samt prisen. Hvis der er tilbud vil de stå ved siden af skiltet med navnet. Hver kage og brød har et nummer" han pegede på nummeret der stod ved siden af kagen "det taster du ind på kasseapparatet og så klare den resten."