Hvad bringer mørket frem?//Gino, Jake, Safira//

Tid: Tidlig eftermiddag
Sted: Centrum nær parken
Vejr: Solen smelter de sidste rester af sne væk
Omgivelser: De fleste er endnu på arbejde, så stille og roligt. Man kan næsten dufte parken.


Safira var rasende! Hun havde fået endnu et møgfald af hendes nye chef. Hun havde arbejdet for ham i 2 uger, kommet forsent tre måske fire gange, og så var der epsioden med politiet for et par dage siden. Hun havde ikke været helt heldig, men hun var fast besluttet på at beholde det her job. De stolede vidst ikke længere på hende på redaktionen, og hun var (uofficiel selvfølgelig) blevet dekraderet langt ned i systemet. Hun fik endnu mindre artikler og endnu mindre plads i ugeavisen.
Hun havde fået til opgave at interviewe et par tilfældige borgere i parken, men lige nu havde hun ikke tålmodighed til at høre folks meninger om overfylde skraldespande.
Hun var her til morgen blevet færdig med at pakke alle sine ting ud, og hun følte at hun nu var flyttet fuldkommen ind i Aterswell. Mens hun gik igennem gaderne mindedes hun kort alle de ting hun havde tænkt sig skulle smides ud eller sælges. Hun lavede en kort mental liste, og i det øjeblik hun gik forbi en lille hyggelig bogcafé stregede hun den første ting af listen. Det var en gammel bog, der på ingen måde vakte minder frem, eller nogen yderligere interrese.
Hun havde nettop håbet på at hun ville komme forbi sådan en café, så hun kunne komme af med den, og derfor havde hun pakket den sammen med sin computer den sammen morgen.
Hun tog en beslutning om at hun kunne komme af med bogen, og samtidig sætte sig ind og drikke en kop varm kakao, og måske også lave noget forarbejde til interviewene. Hun hørte en lille klokke ringe da hun åbnede døren, tog sin taske af og fandt bogen frem.
Den var gammel, støvet og bundet ind i læder. Hvis hun ikke tog meget fejl var det kohud. Hun havde ikke besluttet sig for om hun ville sælge den eller bare forære den væk. Det kom nok an på hvad ejeren ville give for den.
Hun stilte sig om bag ved disken og lagde bogen på den, mens hun vendtede på at kunne blive ekspederet.

Gino, der netop var blevet færdig med sin pause, løftede forsigtigt det falmede røde forhæng til personalestuen med en kop sort kaffe i hånden. Han stillede koppen yderst på disken og kiggede på kunden der netop havde trådt ind af døren. Han var iklædt en rød, ternet skjorte, sorte skinny-fits og en rød butterfly under skjortekraven.
Han smilede til sin kunde som han altid gjorde, det smil der kun lige viste fortænderne, selvom han egentlig ikke havde lyst til at smile.

"Velkommen! Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte han i den venligste tone han kunne finde frem i øjeblikket. Han tog et hurtigt kig på bogen, den så oldgammel ud, men han fangede ikke så meget mere.

Jake sparkede vredt til en sten. Han var blevet fyret fra sit job som flaskedreng, og var nu på udkig efter en ny arbejdsplads, hvor de ikke ville bide hovedet af en fordi man begik en enkelt fejl. Heller ikke om den fejl så indebar at ødelægge flaskeautomaten og samtidig knuse samtlige flasker på transportbåndet. Jake var ikke engang klar over hvad der var sket. Han havde bare pillet ved en løs skrue, og pludselig var det hele begyndt at ryste voldsomt og smide flasker ned på gulvet.
Lige meget, han var blevet fyret, og sådan var det. Der var ikke noget at gøre ved det, ud over at finde et nyt job. Og mon ikke lykkens gudinde sad og smilede ned til ham, for lige i det øjeblik, kom han forbi en lille, hyggeligt udseende café. Det så ikke ud til at de havde travlt, men man vidste jo aldrig. Dem, der ejede den, ville garanteret heller ikke være ligeså fjendtlige som dem med de mere moderne og dyre butikker. Jake trak på skuldrene, trådte ind og... fik øje på Safira.
"Safira...? Hvad laver du her?" spurgte han.

Hun smile varmt til ekspedienten der trådte frem bag disken. Hun havde mødt mennesker nok til at kunne opfange, at han udelukkende smilte for at bevare den gode tone over for kunderne. Og hun måtte indrømme at han klarede det flot.
"Jeg fandt den her gamle bog i min afdøde morfars hjemmebibliotek, og den så ikke ud til at være yderligere interesant for mig at læse. Jeg syntes at andre skulle have glæde af den," sagde hun, præcis som hun havde øvet på vej herind, og skubbede bogen længere ind på disken.
I det sammen hørte hun en velkendt stemme bag sig, og vendte sig om på hældene.
"Jake? Hvad laver du her? Øhh... Mig, jeg er her for at sælge en bog, og for at lave noget arbejde," sagde hun helt forfjamsket. Det her var nok et af de sidste steder i verden hun havde regnet med at se Jake.
Hun vendte sig hurtigt om mod ekspedienten, og sagde endnu hurtigere:"Jeg går ud fra at den er omkring 150 til 200 år gammel vis ikke ældre," Hun lavede endnu en 180 graders vending og så på Jake igen, gik over til ham og gav ham et hurtigt kys på kinden:"Hvad laver du selv her?"