overvandstudier - David

David så forvirret på Jakops ben der blev til en hale, og blev så trukket, til sin skræk, ud i det kolde vand.

Han svømmede til de var så langt ude, at han følte sig sikker på ikke at miste mennesket igen, så fremkanldte han en bobbel, som han gav David formunden, efter det dykkede han under.

David havde forsøgt at holde vejret, og det havde da også lykkedes. Han frøs og var bange, men kunne ikke skrige i frygt for at sluge vandet. Da han fik boblen rundt om munden gik der så lang tid som han overhovedet kunne holde ud, før han tog en indånding og det gik op for ham at han kunne trække vejret.

Jakop kiggede på mennesket, det var ved at gå op for ham, at kulde og tryk kunne blive et problem, ka lagde et beskyttende magisk lag omkring mennesket, som beskyttede det mod kulden og det stigende tryg, så svømmede han videre.

David mærkede at kulden forsvandt.. han kunne trække vejret og var ikke længere ved at dø af kulde. Han så undrene på havmanden foran ham.. hvad i alverden gik dette her ud på?

Han svømmede videre mod dep reef, det vaar her han ville studere mennesket.

David blev tavst trukket med.. forvirret mere end noget andet.

efter at have svømmet i noget tid, kom de til en stor by, havfolkets hovedstad.

David var ved at tabe både næse og mund. Han så overrasket på den kæmpe by under havet.

Jakop så tilfredst på ham, og svømmede så ned mod et lille hus uden for byen, det var her han skulle undersøge mennesket.

David var mundlam, så på så meget som muligt inden de kom ind i huset.