... er tegn på regn ... - Millicent

Hun blev overrumplet , og kom ned at ligge med Stephen over sig.
Ikke at det gjore noget, for hun skyndte sig at kysse videre .Hendes tunge ville have mere af ham og forsatte sin vandren landågs tandkød, på en lidt begærlig måde.Hun fulgte halv om halvt hans kærtegn af hende og han skulle bare vide hvilken brand han antændte, blot ved ' at stryge tændstikken'
Hendes tunge standsede dog kortvarigt op for Millicent holdte vejret da hans hånd lagde sig på hendes inderlår og udløste helt nye prikkende fornemmelser...eller i hvertfald anderledes end dem kyssene fik frem.
Hun greb fat i hans trøje og denne gang trak hun selv i den og indikerede at han skulle tage den af.

Hvis det ikke havde været fordi Stephen nød det i fulde drag og egentligt ikke havde noget imod det, så var hans lille stolthed såret til det inderste. Selv når hun lå ned syntes hun at være hurtigere og langt mere fremme i skoende end ham. Stephen fik ikke noget valg, da trøjen blev trukket af ham og han igen - for anden gang på samme nat - var i bar overkrop. Du godeste! Han trak på smilebåndet mens hans hånd gled længere op under hendes skørt. "Skal vi se hvor langt vi når denne gang?" Lød spørgsmålet i en let drillende tone, før han bukkede sig ind over Millicent og begyndte ved hendes læber, for at fortsætte ned af hendes kæbe og hals, mod kragebenet.

Det passede hende fint at hans bluse røg....det havde jo været sådan for flere timer siden nu, og hvorfor skulle hun snydes for synet af ham?
Hendes øjne løb over ham...hans øjne, kindben,næse,læber og helt ned over hans overkrop..igen måtte hun erkende at han var den fødte model.Var det egenlig ikke lidt urætfærdigt både at være engel og se ud som ham? Du gode...han kunne jo lægge hele verden ned for sine fødder, hvis han forsøgte.
Hun gav sig stille, da hans hånd vandrede højede op-
Hendes øjne søgte automatisk tilbage til hans, da han talte, men hurtigt flakkede de lidt igen....han fik hende ud på havet, ja....og fremkaldte bølger når han talte..sådan." Mmmm....lad os se" hviskede hun tilbage, en smule dybt og hæst.
Hans hånd gjore intet for at få vandet i ro...tværtom.
Millicent havde en hånd i hans hår og en der lå henslængt ned af skulderblad og ryg på ham.
Hun skød hivedet lidt tilbage, da han begyndte at forkæle hende med sine kys og hun lagde sit ene ben blidt hen over hans, bare fordi hun gidt kunne lide at mærke hele hans krop. Og på den måde fik hun et greb og den underste del...også.

Stephen vidste ikke helt hvad han skulle trække ud af det svar, men undlod at gå i dybden med det, hvorfor ikke bare ignorere det helt, hvis han ikke forstod det og hun ikke gentog det, så kunne det umuligt være livs nødvendigt at vide. Positiv på respons på hans handlinger fik drivkraften frem. Han stoppede sin kysse vej og lænede sig op til hendes kæbe igen, hvor han han så begyndte at stige op mod hendes læber, mens hans hænder famlede efter lynlåsen i siden. Da de fik fat, trak de forsigtig ned, hvorefter de - på begge sider - søgte efter stropperne - hvis der var nogle. Han fik dem vippet ned af skuldrende, men heller ikke mere. Der var ingen grund til at fortsætte. Hun vidste hvad han ville have hende til og han kunne ikke selv komme så meget mere, med mindre hun i bogstavligste forstand ville have ham til at flå tøjet af hende. Hvem der ville blive mest overrasket, hvis hun valgte det, var svært at sige.

Hun følte sig meget ..levende..da Stephen begyndte at pille ved først lynlås pg bagefter hendes stropper.Hun fulgte med , både hans hænder og hans læber arbejde og da hun igen kunne nå at kysse ham, tøvede hun ikke med at sutte lidt på hans læber og give dem små blide strøg med tungen, imellem det andet.
Hun bemærkede han standsede med hendes kjole, oh?!... Det var nok hendes stikord til at hjælpe lidt.Hun drejede sit ansigt lidt væk, for lige a kunne se hvor hun skulle trække - og inden der var gået 40 sekunder, var hun ude af den lille sag,der nu lå og skinnede på gulvet.
Et mussegråt småt sæt af undertøj, var alt hun nu var iført,udover hendes øreringe.
Hun greb ud for at hale Stepgen helt ned over sig, så hun ikke følte sig så blottet.
Hun kyssede ham på skulderen, bed blidt...og kyssede videre ind mod hans hals.

Millicent viste sig at have sine hurtige sider helt i behold! Det imponerende ham gevaldigt, men ikke så meget at han reagerede da hun trak ham ned over sig, som en anden dyne. Stephen smilte smørret for sig selv. Han nød de våde kys, til han gjorde en ende på dem og pressede sine læber mod hendes. Stephens hænder var hurtige til at ligge sig på hendes krop for at undersøge hver en millimeter af Millicents krop. Blød og udført ned til mindste detalje. Det fik ham til at smage svagt, imens han fortsatte med hendes mund og sine hænder. Hen over hendes mave og om til hendes ryg. Igen gav han et lille tegn, ved at presse på hendes ryg oppe ved hendes BH, så hun vidste hvad han havde i tankerne.

Hun lod sig besnære af hans hænder og hans kys.Der var vel intet at sige til hun var som smør hos ham.Han var en perfekt blanding af....det hele.
Hun kunne dog også mærke at hans hænder nogle steder på hendes krop , virkede mere ' farlige' at hun var helt urutineret- endnu - i de ting.Det krævede jo trods alt mere end en enkelt gang at være helt dus med den slags, ik? Det gjore det ihvert fald for hende.
Det lille tryk på hendes ryg, indikerede hans tanker, og humoren blev brugt som et skjole..
" Vil du have jeg skal tage den af?.... Jeg tror nu ikke du kan passe den, men ok" denne opgave kunne i mildertid løse som en proff, og få sekunder efter dinglede den fra hendes hånd, foran Stephens næse.

Et kort øjeblik vidste Stephen ikke hvad han skulle svare til hendes rappe kommentar, men til sidst besluttede han sig for et par himmelvendte øjne. "Det tror jeg du har helt ret i, men undlad at tage den på igen." Med den ene hånd som støtte, kunne han med den anden hånd puffe hendes BH og hånd væk, så han først kunne komme helt tæt på hendes ansigt. Hans blik fangede kort hendes, i et par korte sekunder, før han let kyssede hendes læber og arbejde sig ned til hendes ene bryst, som han først dækkede til med kys, før han suttede i hendes brystvorte og kærtegnede den med sin tunge.
Det imponerede Stephen at han kunne mærke hendes kropsvarme strømme imod sig eller var det bare noget han bildte sig selv ind? Han havde svært ved at gætte det, men uanset hvad føltes det behageligt og ophidsende. Han gjorde kort efter kunsten efter ved det nye bryst, som han gav sig god tid med, før han kyssede hende lige over navlen og trak sig atter op i armene.

Hendes hånd fik et fur og hun åbnede fingrene, så at det lille stykke tøj kunne falde frit ned på gulvet.
" Heldigt....jeg tror ikke lige den ville ..klæde dig" mumlede hun imens Stephen kyssed på hende og sendte nye små elektriske impulser igennem hendes krop.
Hendes bryster var meget...modtagelige...for hans læber og tunge....og hun reagerede promte ved at hele hendes krop pressede og gned sig imod hans, imens hun lavede en lille kurrende lød.
Åh..hvor han kunne fånhende til at føle...ting....dejlige ophidsende...ting, hendes hænder lå først i siden på ham , nappede i hans hud..ikke hærde naturligvis, mere som små lidt grove kærtegn...og da Stephen hævede e sig op, var hun ikke sen til at finde hans bryst og lade dem cirkulerer omkring hans brystvorter - så godt hun nu kunne nå - og klemme lidt, imens hun så ind i hans flydende gyldne brune øjne.

Stephen placerede sine arme ved hendes ansigt, så han kunne ligge en hånd på hver side og kærtegne hendes ansigt blødt og undersøgende, som om hans øjne ikke allerede kendte hver en detalje, vær et træk og hævning. Selvom hans øjne var fanget af Millicents, følte hans fingre sig frem for til sidst at ende ved hendes læber som blidt blev kærtegnet. "Tror den vil se ganske køn ud på mig, men jeg vil ikke se om det er sandt, er sikker på den passer dig bedre." Et let strøg over kinden blev den afsluttende handling i deres meget intense øjenkontakt, før han slap hendes ansigt for at bevæge sig mod hendes krop igen, som igen lage under luppen. Hver en centimeter blev igen kærtegnet af hans hænder, til de nåde ned til trusserne han legede rundt i kanten ved.

Det blev næsten svært at få vejret.Stephen tog det fra hende, han.....han var så intens.Det var ikke det han lå over hende med hendes ansigt mellem hænderne.Det var måden han kiggede på hende hans blik,hans blide kærtegn af hendes læber....det gjore helt ondt inden i hende, på en skøn og vidunderlig måde.Han kærtegnede hendes læber og hun snsppede og bed nænsomt i en finger, suttede lidt på den, inden hun slap og han kunne udforske videre.
Kinden blev hans sidste kælende strejf , inden han forsvandet fra hendes ansigt og begav sig udover det resterende af hendes krop.Det var godt hun ikke skulle beskrive sine følelser, lge i disse øjeblikke, for hun ville sikkert have sagt...alt...hun følte jo..alt, så hvorfor ikke?
Istedet svimlede det lidt, da Stephen begyndte at pusle ved hendes trusser.
Kunne et menneske bryde ud i flammer, antænde? Sååå var hun da nok godt hjulpet på vej dertil, men inden det skete, møvede hun sig lidt ud fra under ham...hvis hun kunne....og kom op og sidde...hun strakte armene ud og lod hænderne få fat i Stephens lår....her førte hun sine hænder fast frem og tilbage...æggende ,kærtegnende og gav dem nogle klem fra tid til anden...så rendte de op til linningen hvor hun ville åbne hans knapper og begynde at trække dem af....hvis Stephen ikke havde ændret på det hele inden.

Da Millicent gjorde antydning til at ville sætte sig op, bemærkede Stephen det med det samme. Ligesom før, var han ekstrem - næsten sygelig - opmærksom på hele hendes krop og var ikke sen til at koble det sammen med den bedste og første mulighed. Han trak sig tilbage og kom til sidst op at sidde da hun pressede mere og mere på. Til sidst lod han sig næsten læne op af armlænet bag ham. Et smørret grin forlod Stephens læber da han fandt ud af hvad hun havde i sinde, hvilke han ikke ønskede at hindre hende i. Hvorfor også stoppe hende i det, det var ophidsende, men stadig på sin egen særlige måde behageligt.
Tøjet skulle af, ingen tvivl om det, nøgen som man var født. Igen pillede et lille smil ved hans læber, mens han hævede sig en smugle op så hun kunne få hans bukser længere ned og helt af hvis det var det hendes lille projekt gik ud på, hvilke han havde en mistanke om at det havde.

Han var dygtig til at samarbejde, den ros skulle han have.Måske var det temaet der hjalp hans goodwill lidt på vej? Hun smilede ved tanken da hun i blide ryk fik halet bukserne ned, hans lange bukser vel og mærke.Helt ...uanstændig...var hun jo ikke - endnu.
Hun smed dem fra sig på gulvet, og lod igen hænderne kæle for hans lår.Hun lagde sig ned på en sådan måde, at hun med en lidt strittende popo, kunne nå at kysse ham på låret..hun puffede hans ene ben lidt ud til siden, så hun kunne lade tungen slikke op af hans inderlår , i lange faste slik.

OOC: Popo <3

Ned at sidde igen hed sangen, så han gjorde hvad der blev bedt om og så på et meget underligt syn, der dog ikke dæmpede noget som helst. Da Millicent ikke kunne følge hans øjne, tillod han sig et blik på hendes bagdel, fast og rund og ... strittende. Et skævt smil trak i den ene mundvige, mens han fik blikket på mere renlige ting. En sød behagelig følelse løb op igennem hans krop, imens kvinden ved hans ben slikkede på ham som en anden hvalp, en ophidsende en, med en fantastisk god røv, især når den sådan strittede op. Det var fristende at glo på den igen, bare som et lille kompliment, men han undlod det. Ikke noget med at glo på bagdele nu, der var andre lidt mere pressende sager - i følge Stephen selv.
Stephen kunne ikke se hvorfor han skulle flytte sig og Millicent syntes ikke at have store problemer med at slikke, så han blev siddende hvor han var, mens han ventede på sin mulighed for at vende spillet om, så han kunne hoppe i førertrøjen.

Det var sært ophidsende at kredes omkring hans lår og inderlår.
Så tæt på, dog så lang fra...
Hun vendte sig omkring og lagde hovedet lidt på skrå.Tanken om hans kiggeri havde end ikke krydset hendes tanker, da de var optaget af andre ting- ellers ville hun med garanti ikke havde lagt sig lige sådan.
Hun kyssede langs kanten på Stephens underbukser...og lod spidsen af sine fingre lege der....lidt uartigt, måske ...men det ville også være nok.Millicent trak sig tilbage med et smil og lagde hovedet på Stephens bryst.
" sikke en aften, hva"

En behagelig ophidsende og alligevel ikke helt så behagelig følelse løb igennem Stephens krop. Det der gjorde den ikke så behagelig var den irriterende pirren som gjorde det umuligt helt at slappe af, men gav en form for andrenalinrus, hvis man vel og mærket kunne kaldede det ved det navn. Som en ufattelig glæde, spænding til noget, man bare ikke kunne slappe af inden. Hans krop reagerede på hver af hendes berøringer, hvilke næsten var hårdt, men det gav alligevel en fantastisk paradis følelse. Det hele blev pludselig, meget brutalt brudt af et helt andet emne.
En smugle overrasket vendte Stephen tilbage til den verden han befandt sig i og rettede blikkede mod Millicent der på en eller anden måde, havde flyttet sig fra mellem hans ben op på hans bryst. Ikke nær så ophidsende, men mere afslappende. "Tja, lad mig sige det sådan. Du bringer noget med dig." Let lage Stephen en arm omkring hendes skuldre og vippede hendes hoved op, så han kunne se på hendes øjne, før han kort kyssede hende.

Alle sencorer i hendes hud stod og sitrede.De var svært utilfredse med den lille pause Millicent havde indlagt dem til.Men hun syntes nu alligevel at det var det rigtige at gøre.
Hun var blevet bange....hendes følelser var stærke formham, og de kunne så let blive skubbet ud af kurs. Var det rigtigt? At gøre dette, at blive mere og mere connectet med ham? Hun kunne næsten hører Williams ord- igen.- da han havde slået fast at hun burde date...mange...og prøve lidt af hvert, inden hun besluttede at ' slå sig ned' med nogen.
Hun holdte vilkårligt lidt mere fast på Stephens skuldre....både fordi tankerne væltede ned over hende pludselig, og fordi han belæmpede dem væk, som var han en anden jedi med lyssværd, da han rettede hendes hoved op og kyssede hende.
Imens hun fladt hen i hans kys og gav ham nogle enkle små tilbage, vendte hun hans ord ' du bringer noget med dig '.Måske gjore hun det? Eller måske var det ivirkeligheden ham...hun,var bare altid mere...synlig i de ting hun lavede og derfor virkede det mere....tornado agtigt omkring Millicent, men der var jo mere end en måde at skabe bølger på.
Men....hun kunne ikke modstå ham....ikke i aften! Måske aldrig?
Hun bed i hans underlæbe...trak den lidt ud....og stak sin tunge ind bag ved for at fører den rundt.
Hun vidste ikke noget om imorgen, men i aften var hun hans....og ....Han....var hendes.

Millicent var hurtigere med på kysset end Stephen havde troet var muligt, især fordi hun lige var gået igennem en meget tænksom face, eller sådan så det ud for ham. Tavshed og øjne rettede mod et vilkårligt punkt, det plejede at betyde tænksomhed, at der var noget der susede igennem ens hoved. Han modtog glædeligt hendes tunge ved at sprede sine læber en smugle mere og så også at få sin læbe tilbage! Den var ikke noget tyggelegetøj, selvom det var overraskende ophidsende når hun begyndte at bide i den. Hvorfor helt var ikke til at svare på for Stephen, men han skød det væk ved at alle mennesker - også engle - havde deres specielle særheder.
Da Stephen fik muligheden, ville han straks spørge: "Hvad tænkte du på før, det virkede til at være ... " Han kunne ikke rigtig sætte ord på hvad han mente det kunne være, måske skræk? Han havde noteret sig hendes lille klem, hvilke pegede mod noget ubehageligt, men hun sov jo ikke.

Hun stoppede de små kys og nipperiet i hans læbe.
Hvad skulle hun svare på hans spørgsmål....hun kunne stadig mærke det i sit hjerte, tvivlen...usikkerheden der nagede...og gjore ondt.Hun var dog meget opsat på det ikke måtte ødelægge noget og ikke komme imellem dem nu.Hendes arme omhans hals , strøg ham kærligt i hans nakke - hun lænede sig frem og kyssede hans hals.Hænderne standsede deres leg med hans hår, og med blide kælende bevægelser ,gled de over hans skuldre ,lidt ned af hans overarme og stak så af ind til hans bryst,hvor de lage sig tilrette , som killinger i en tryg kurv." Stephen...d-det bare lidt....overvældende.... Det går hurtigt, også mine følelser...men...jeg vil jo gerne...det her" hun var lidt nervøs for om han ville tolke hendes tøven og bekymring som hun ikke vidste om hun ville forsætte, men den beslutningn var truffet .... Hun ville gøre alt for ham.

En ting var sikkert, Stephen skulle ikke begynde at grine, selvom det var det han mest havde lyst til. Tvivlen havde mest af alt været ved ham sidst - af hvad han kunne tolke - så hvorfor skulle hun pludselig have den? Letter ironisk fandt han det, men det hjalp på ingen måde at slå en latter op, så han trak i den mere alvorlige maske. Lysten til at pointere at det var hende der ville have han smed tøjet - i første omgang - var stor, men det ville heller ikke hjælpe, så han skiftede igen svar. "Hvad er der med dine følelser?" Det var et emne der oprigtig kunne sætte skub i Stephens bekymret tankegang, der ofte lå lige under overfladen og ventede på en undskyldning for at springe frem. Grunden til at han ikke straks var gået til den bekymret kerne kunne sikkert findes i hendes sidste ord. Hvis de ikke var tilføjet så kysten sikkert helt anderledes ud.
Stephen vendte hoved så han kunne kigge på Millicent, selvom hun nødvendigvis ikke kiggede op på ham. Det hindrede ham i at se alle hendes træk og tegn på eventuel ubehag, glæde eller noget andet, men han måtte nøjes med hvad han fik. Begrænsning hed det.

Hun ville ikke vade rundt i det.Ikke risikerer at ødelægge noget.Og hun ville ikke bindes på hænder og fødder i en alder af atten år.Så hvorfor nu disse følelser? hun forstod dem dårligt selv, men hun var blevet bange for at miste ham...bedst som de lå så...intimt...var angsten for at give ham for meget af hende...for mange af hendes følelser , kommet snigende.
Hun rettede sg op , så hun kunne se ind i hans øjne, så meget skyldte hun ham, selvom lysten til at stirre stift ned og undgå alt var enorm.
" Jeg tror jeg er blevet forelsket i dig , Stephen" hviskede hun næsten bekymret.

Fra det lidt små bekymret udtryk, blev Stephens læber presset hårdt sammen, til en smal streg næsten som hvis han var blevet sur, men det var ikke tilfælde. Først vidste han ikke helt hvad han skulle sige, det var bestemt ikke hver dag han fik sådan en kærligheds erklæring og slet ikke i den bekymret tone. "Er der noget galt i det?" Hvis der var, var det sikkert et kvindeproblem. Noget med alder, måske noget med at blive gift i en for ung alder, men Stephen kunne så berolige Millicent med at han ikke havde tænkt sig at tage en ring på fingeren, i hvert fald hvis han var god til skuespil. Han ville nødig lyde for desperat. Tanken løsnede i de sammenpresset læber.
"Når jeg skal være ærlig, så lyder du som om det er en synd, ligesom sex før ægteskabet og hvis det er sådan, så har vi allerede brudt én synd, mon ikke vi klare endnu en?" Med en arm omkring hendes nøgne skuldre, gav Stephen hende et lille klem.

Hvordan hans skiftende udtryk skulle forståes, var hun ikke helt sikker på.
Hun var for optaget af sit eget indre liv, til at ænse det eller til at forsøge lidt aura læsning på ham.
Men hans ord lod hende vide at han i det mindste ikke var gal.
" Nej...der er ikke noget galt.." slog hun fast.Det var der jo heller ikke som sådan.Ikke andet end det efterlod hende i en ret så sårbar situation...forelskelse...var ikke noget hun stræbte efter...elller jo...men hun var nok bange for det samtidig, på en måde.
Da Stephen beskrev hun behandlede det som næsten det var en synd før ægteskabet, kunne hun nu ikke andet end at bryde ud i både smil og et lille grin.Hun var da tilhænger af forelskelsen kom før og ikke efter ægteskabet- et arrangeret ægteskab kunne aldrig blive lykkeligt....med mindre man da var ekstrem heldig.
" nej...det er bare nyt for mig. Du må være lidt... Tålmodig" forklarede hun en smule og tog hans ansigt mellem sine hænder, for at sætte sine læber mod ham, og skubbe sig lidt tættere ind på ham.

Millicent lød som om det var en selvfølge at Stephen også elskede hende, hvilke både overrasket og var forventet. Han mente selv at han hele tiden havde vist glæde for hende, så på sin vis var det meget naturligt at hun tog det for en selvfølge, men var det ikke naivt? Hvorfor overhoved fylde sine tanker med det. Han var forgabt i hende, mere var der ikke i den sag.
Hvis Stephen havde fået mulighed for det, ville han have svaret at det ville han så være, men da muligheden ikke kom, undlod han det og koncentrerede sig om det de lavede. Et godt citat fra DÚNÉ: Glem fortid og fremtid, lev i nuet. Man burde leve en smugle mere efter det, frem for at leve alle andre steder, kommer tid kommer råd.

Åh gud...hvis hun havde kunne læse den mands tanker, ville hun enten græde eller grine...begge dele højt.
Hun var da alt andet end sikker på hans føelser og heri lå faren ved at forelske sig.Forstod han slet intet , ville hun have tænkt.
Hun var på ingen måde typen der trode at mænd forelskede sig i hende...rigtigt...bare fordi de var søde og opmærksomme.grunden til hun havde turde indrømme sine egne følelser, var...ja..de pressede sig for meget på nu og så var det hans gave...øreringene af hans fjer...det var alligevel en gestus der havde vist at han trods alt syntes hun betød...noget.
Hun krævede ingen svar eller ord af ham nu, var nok overrasket over hun selv havde indrømmet hendes egne følelser,hun burde måske havde været tavs? Nå...never mind....de fleste drenge glemte alligevel stuff Like That.
Hun kyssede igen hans læber og lod sin tunge slikke hen over, hun ville ikke spilde mere tid.