Ungdommens glæder - Shay

Gæst

T: 22:30, Fredag.
S: The Bloody Moon
O: En masse unge mennesker, og andre væsner. Høj musik.
P: Sort t-shirt, løse jeans, grå vindjakke.

Jake trådte ind i varmen på The Bloody Moon. De tusinde forskellig lugte, lyde og følelser var overvældende, men han lod som ingenting og gik direkte op til baren. "En øl," sagde han og viftede med en halvtredser, han havde stjålet. Det var en ung pige, ikke meget ældre end ham, der stod i baren.

Gæst

P: En sort kjole, et par sorte støvler.

Musikken gav hende hovedpine, efter 4 timer i baren var det vidst uundgåeligt. ”Ja selvfølgelig”
sagde hun og et falsk smil ramte hendes læber. Gud hvor hun længtes efter at få fri. Hun skyndte sig at give ham hans øl og gav ham de penge der var tilbage. Hendes lugtesans opfangede hurtigt hvad han var, varulv. Alarmklokkerne hamrede i hendes baghoved men hun ignorerede dem. Han så ikke ud til at være så gammel, et år yngre måske. Han havde sikkert sneget sig ind, tanken morede hende en smule.

Gæst

Jake tog øllen og bældede. Det var endnu ikke gået op for ham at den unge bartender en vampyr; der var for mange andre lugte til at hans utrænede næse kunne opfange det. "Har du arbedet her længe," spurgte han hende, bare for ikke at sidde og stirre ud i luften. Oven i det, var hun ret tiltrækkende, i hvert fald af udseende. Der var noget ved hende, der frastødte ham, men han havde ingen idé om hvad det var.

Gæst

Katerina blev bare en smule overrasket da han bællede øllen. ” Det kan man vist godt sige, et par år ” sagde hun og smilede svagt til ham. I smug betragtede hun ham, af en varulv at være frastødte hun ham ikke alvorligt meget. Hun kunne da i det mindste holde ud af være i nærheden. ” Hvad bringer dig hertil til aften? ” spurgte hun og kiggede nysgerrigt på ham, blot for at holde samtalen kørende. Hendes nysgerrighed trak til, ville vide mere.

Gæst

"Åårh, du ved, bare ude og nyde livet mens jeg kan. Navnet er Jake, forresten," sagde han og rakte en hånd frem. "Må jeg spørge hvad du hedder?" Normalt havde han ingen manérer til at spørge om sådan noget, men han følte at den her pige ikke bare var en stripper eller hooker. Hun havde mere at byde på.

Gæst

*Evigheden* Tanken strejfede hende i det øjeblik han sagde at han levede sit liv imens han kunne. Hun ville have evigheden, aldrig dø.”Ja, det er da vist også grund nok, livet er kort" Katerina betragtede hans hånd men tog den så og smilede ”Hej Jake, Mit navn er Katerina” Hun slap hans hånd og lavede en tequila til en af de andre gæster der bagefter forsvandt ind imellem menneskene. Hun lænede sig over imod ham og smilede drilsk ”Varulv” ordet blev hvisket ganske stille så det kun var ham der kunne høre det.

Gæst

Jake stivnede, og stirrede dumt på hende. "Hvad?! Neeej... Der... Der findes jo ikke varulve! Jeg... Jeg... Hvem er du? Hvad er du?!" Han tog sig sammen og snusede ordentligt til hende. "Vampyr!" snerrede han af hende. Hvordan kunne han være så dum? Nu hvor han vidste det var det åbenlyst! "Jeg... Jeg..." stammede Jake, ude af stand til at finde på noget bedre at sige.

Gæst

Jake’s reaktion fik hende til at bide sig i læben. Måske var det dårligt at afsløre hende selv, i det øjeblik han snerrede vampyr af hende blev hendes hjørnetænder en smule længere. En lav knurren undslap hendes let åbne læber ”Hold kæft før alle herinde ved hvad vi er” Den hvislende lyd lød som en sværm af hvepse. Hun tog en dyb indånding, ”Hør her, jeg gør jo ikke noget vel?.. Hvorfor er det at ikke en enkelt vampyr kan slippe for at blive dømt som alle de andre?” Hendes stemme var rolig og kontrolleret og hendes hjørnetænder gik til at være skjulte igen. Et sårbart smil spillede om hendes læber, hun ville gerne lære ham at kende.”Jeg vil vædde med at du heller ikke ønsker at blive dømt som alle andre af din art?” Hun lænede sig lidt forover og satte albuerne på bardisken.

Gæst

Han så væk og sagde: "Ja, du har ret. Men for at være ærlig kender jeg ikke andre... som mig. Jeg har mødt enkelte, men aldrig rigtig talt med dem." Jake nippede til sin øl, mens han prøvede at komme på noget at sige, der ikke ville lyde tåbeligt. "Undskyld." Godt sagt, tænkte han sarkastisk, men lod som ingenting. I det mindste havde han da ikke sagt noget dumt.

Gæst

Hun kiggede ned på bardisken og hendes humør faldt en smule. De første par år havde hun været selv til at lære sig selv at overleve uden at blive brændt. ”Mhm, undskyld for at jeg nævnte det” Hun mødte hans blik. En pige på hendes egen alder prikkede hende på skulderen og Katerina overlod vagten til hende hvorefter hun gik over på den anden side af bardisken og satte sig ved siden af Jake. Hendes mørkebrune hår faldt ned omkring hendes ansigt da hun hev hestehalen ud. ”Gør det ikke ondt?, at skifte form?” Af ren nysgerrighed spurgte hun ham, nok også lidt fordi at han ikke havde angrebet hende som varulvene normalt gjorde.

Gæst

"I starten, men man vænner sig hurtigt til det," sagde Jake og stirrede ned på sin øl. Han sukkede og så på hende. "For at være ærlig, tror jeg det ville være hårdere for mig at være... Du ved... Vampyr... Man har ikke et valg, man kan ikke forvandle sig tilbage eller noget. Ikke hvad jeg ved af, i det mindste. Passer det at man er nødt til at slå ihjel?" spurgte han. Han kunne ikke forestille sig nogensinde at slå et menneske ihjel med vilje.

Gæst

”Mhm, Kender det” sagde Katerina og kiggede på ham. En lille trækning i mundvigen var hendes eneste reaktion på ham da han sukkede. ”Jeg blev forvandlet efter mit eget ønske, der var ingen der tog valget for mig... Men nu ønsker jeg at jeg havde sagt nej, var forblevet et menneske... Der var ingen der fortalte mig om de dårlige sider, kun de mange vidunderlige ting ved at være en vampyr.. ” Hun tog en dyb indånding og sukkede stille ” Man bestemmer selv om man vil dræbe, men i starten er det svært.. ”. Hun gjorde tegn til sin kollega og en drink blev sat foran hende. Katerina tog en eller to mundfulde før hun fortsatte. ”Jeg kan forestille mig hvordan du har det ved tanken, jeg ville heller aldrig slå et menneske ihjel med vilje.. Men når du bliver en vampyr bliver alting stærkere, kærlig og sorg.. Deriblandt også lysten til blod ”. Hun betragtede ham, ventede på hans reaktion.

Gæst

Han smilede lidt. "Jeg kender godt den følelse. Såd'n har jeg det også en gang i mellem. Det er sjældent, men det sker. Mest når jeg er i nærheden af din slags." Han rettede sig og så rundt i baren, men da der ikke var noget særligt, så han tilbage på hende. "Bliver det aldrig kedeligt? At være ung forevigt, mener jeg."

Gæst

Da Katerina så at han smilede en smule blev hun på en måde beroliget. ”Ja, den er slem.. Har den mest når jeg ikke har fået blod i et par dage” sagde hun og en let latter undslap hende. Hun kiggede på bardisken, på de enkelte ridser og skrammer imens hun overvejede sit svar. ”Nogle gange ville jeg ønske at jeg ville blive gammel, sidde på min veranda og drikke kaffe.. Men det har da sine frynsegoder, jeg bliver foreksempel aldrig fattig da jeg har samlet en del penge op i tidens løb” Hun smilede en lille smule og betragtede ham. ”Har du nogensinde mødt en.. Ja... En som mig?"