Had //Angela//

Thomas havde sat sig ved springvandet på det gamle torv. Der sad en kvinde og sov på bænken ved siden af sig. Hans aftensmad, for i aften. Han blev siddende, mest fordi der var fredeligt for en gangs skyld. Der var ikke så mange ude på en hverdags aften, og ikke i denne del af byen, men hende her havde været på vej hjem. Så han havde brugt hende som aftensmad, så kunne hun sidde her til hin vågnede, om nogle timer.

Thomas var var ikke ret stor, han lignede en der ikke kunne være ældre end tolv, fordi han var blevet vampyr som tolvårig. Han havde sort hår, sorte øjne og hans hud var ikke bleg som andre vampyrer, på grund af hans klan. Han var iført en sort frakke, et par slidte cowboy bukser, og metalbeslåede støvler.

Det var sent og lettere køligt, men lige til at holde ud.
Gadelygterne gav en dæmpende belysning omkring stedet. Der var næsten ikke en sjæl, andet end to mørke skikkelser ved springvandet.

Endnu en mørk skikkelse var der også, skikkelsen bevægede sig lydløst og snigende rundt omkring stedet. Og til sidst hoppede hun frem en smule tæt ved Thomas "Godaften" sagde hun med et kort skævt smil "det ser ud til du nyder dit måltid" sagde hun og kiggede kort undersøgende på pigen. Faktisk lignede Angela en ganske normalt pige dog i noget ufattelig mørkt tøj, og dermed også sort langt hår der var lidt fugtigt af regnen der havde været før på dagen.
Der var ingen våben, ikke synelige men det hele var gemt under den sorte hættetrøje.

Thomas nød stadig eftersmagen af blodet han havde drukket, fra kvinden ved siden af ham. Han opdagede godt den anden pige der gik over pladsen, hun var vel sent ude, men han havde ikke brug for mere, den effektive maskerade gjorde det nemt for byens vampyrer at jage. Kvinden kom hen til ham, hvorfor mon? Sikkert fordi hun var faret vild, eller også ville hun spørge hvorfor han var ude så sent... et sprøgsmål han var vant til efterhånden. Han havde allerede et skarpt svar parat, da hun stillede netop dette spørgsmål. Han viste selvfølgelig godt at hun genkendte ham, og det var også derfor han ikke gjorde noget ved sin kolde og urokkeligt selvsikre stemme da han svarede. "Mad..? sig mig kan du se en McDonalds container her omkring?"
Thomas lagde hovedet lidt på skrå. Gad vide hvad hun ville? Thomas havde også våben på sig under den fortyllede frakke. Han var begyndt at gå med våben igen, fordi Vatikanet vampyrjægere, havde stukket næsen frem igen. Hende her lignede ikke en fra Vatikanet, men de kunne jo også klæde sig som de ville. Hun var gået lige lovligt tæt på, så Thomas greb for en sikkerheds skyld om sværdhæftet, på det korte sværd der var gemt på ryggen.

Angela kiggede på Thomas hun hævede kort det ene øjenbryn. Hun kørte end hånd eftertænktsom igennem det sorte lange hår. "Din veninde her ser ikke ud til at have det for godt.." sagde hun til Thomas og gik tættere på kvinden "Er du okay?" spurgte hun og lagde en hånd på kvindens skuldre, men kvinden lignede mest af alt en der sov, og føltes mest af alt som en kluddedukke.
"Vi burde nok få hende på hospitalet" sagde hun, hun kiggede på Thomas.
Nej Angela var ikke dum, hun vidste godt at thomas var varmpyr og af kvinden ikke bare var træt, måske også pga. de to mærker på kvindens hals. Dog kunne det være hun kunne slå til når thomas mindst ventede det.

Thomas drejede hovedet. "Hende? nej hun har det fint, hun har bare fået for meget at drikke, men hun klare sig." Sagde han ligegyligt. De to mærker ved kvindens hals var ikke synlige, efter som såret forsvandt efter biddet. "Hun har nok haft en dejlig aften i byen, og hun valgte at sætte sig her." Sagde Thomas. Thomas kunne reagere hurtigere end et menneske, så han var ikke urolig, desuden var han også parat. Han viste godt at hun ikke var blevet narret, men det var jo også bare et menneske. Vis ikke hun var magiker var han faktisk nødt til at gøre noget ved hende, for så var det forbudt for hende at kende til det. Men han havde jo ikke nogle beviser for at hun viste noget.

Angela kiggede kort en smule vredt på Thomas "hør nu her lille ven jeg er ligeglad med hvad der er sket men jeg tager hende på hospitalet" sagde hun bestemt, og måske en smule mor agtig med den beskyttende måde overfor den ukendte kvinde at være på.
Angela kiggede kort på Thomas, hun havde sin pistol og to sølvknive på sig, hun havde ikke lige regnet med at støde på nogen stor trussel, derfor havde hun ikke taget nogen bestemt farlige våben med.
Desuden virkede Thomas ikke som nogen trussel.

Thomas så misfornøjet på hende. "Jamen så så er hun din... princess." Sagde Thomas og skubbede kvinden ned fra bænken, så hun ville ramme brostenene, hvis ikke Angela greb hende. "Du tager hende bare, men hun fejler ikke det mindste." Thomas sprang op fra sin siddeplads, og kiggede på de to kvinder.

Angela nåede ikke at gribe den stakkels kvinde. Kvinden ramte stenen og en smule blod flød fra hendes hovede.
Angela kiggede vredt på Thomas "Okay det var dråben" sagde hun nu faktisk meget vredt. Hun hev hurtig sin pistol frem, den var special egnet til at såre og dræbe varmpyre. Hun var jo ikke varmpyrjæger for ingenting.
Hun kiggede på Ham "hvis du er meget heldig smutter du nu, jeg får ingen penge for at dræbe dig, dog ville jeg gerne gøre det bare for glædens skyld" sagde hun vredt. Dog havde hun en de sorg i sit blik, Thomas kunne godt minde hende lidt om hendes lillebror, altså aldersmæssigt.

Thomas genkendte omgåene pistol designet, hun viste åbenbart hvad hun lavede. Han kiggede ned på kvinden på jorden. "Årh for himlens skyld kan du da ikke gøre noget som helst rigtigt." Sagde Thomas han sprang op fra sin bænk, og tog et fast tag i kvindens tøj. Med en forbløffende styrke, samlede han kvinden op fra jorden, og undersøgte hendes hoved mens han sørgede for at holde kvinden mellem sig og Angelas pistol. Foruden kvindens krop, var hans frakke magisk. Den var blevet fortryllet af elverkvinden Safre, som han kendte under navnet Rose, og var både skud- og brændsikker, så en pistol var ikke til meget hjælp. "Hun skal nok klare sig." Sagde Thomas, og trak hætten op over hovedet. og fortsatte. "Lige nu, må du hellere få dine prioriteter i orden, hvem vil du egentlig helst ha på hospitalet, mig eller hende her? For hvis du ellers er et ordenligt menneske, hvilket du selvfølgelig ikke er, så vil du nok være lidt skarpere end som så, og gribe offeret, frem for at finde det stykke legetøj frem. Du er ude hvor du ikke kan bunde pigebarn, så du må hellere svømme i land, inden hajen tager dig." hånede han videre.

Angela så på ham hun kunne godt se at hun skulle have grebet mennesket, men på den anden side, Angela var ingen varmpyr så hun havde ikke disse stærke sanser eller for den sags skyld overdrevede hurtige reflekser.
Hun så på Thomas dog stadig med pistolen rettet imod ham, og nu også kvinden. Hun sank hurtig pistolen ned i hoftehøjde sådan at hun ikke havde pistolen rettet imod kvinden mere.
Hun så en smule bekymrende på kvinden. "lige meget hvad, hvis du skulle på hospitalet ville jeg lade dig rådne op" sagde hun hårdt, det var tydeligt at hun havde noget personligt imod varmpyre og hun helst gerne så dem udryddet for altid .

Thomas stirrede tilbage på pigebarnet, hans sorte øjne vare hårde som flint, og funklede nærmest. "Gider du fortælle mig hvad der egentlig er dit problem?" Spurte Thomas med en stemme så skarp at den ville kunne knuse glas. "Det ville være rart ikke at blive peget på med en pistol, bare fordi man får sin velfortjente aftensmad. Hvem fanden tror du, du er?" Hun var ikke bange for ham, et var ikke så underligt de fleste tog ham for at være en af de svageste vampyrer, men det var nok også derfor han havde så høj en killcount, hvad vampyrjægere andgik. Men dem der viste hvad de lavede, havde som regel en hvis respekt for hvad det var de havde med at gøre, men hun var ligeglad... og så var hun endda bare et menneske.

Angela kiggede vredt på ham "Hvad tror du mit problem er, i udnytter mennesker som var det blodposer, og du har lige gjort sådan at denne kvinde der har fået et rimelig heftig hul i hovedet" sagde hun og kiggede på kvinden igen.
Hun havde stadig sin pistol i hånden med et fast greb, hendes knoer var helt hvide på hårdt holde hun fast på pistolen.
Hun kiggede sig kort over skulderen, meget vagtsom, man skulle altid holde øje med andre varmpyre, eller mennesker for den sags skyld ligeledes som denne kvinde kunne komme galt afsted.

Thomas besluttede sig for at forsætte sit skuespil, han havde trods alt aldrig indrømmet over for hende at han var vampyr, ikke direkte. "Wow, wow, wow! Hvad er det helt nøjagtigt du beskylder mig for her? Blodposer? Hvad er det helt nøjagtigt du beskylder mig for? Er du sikker på at du ikke er undsluppet fra en eller anden anstalt?" Spurte Thomas, og så frastødt på hende. Han var en god skuespiller, man kom ikke langt som vampyr uden den evne. Det ville faktisk ikke være så ilde med hvis der dukkede nogen op. Angela ville få store problemer, hvis nogen så at hun pegede på et barn og en bevistløs kvinde, med en pistol så var man ikke i tvivl om hvad man skulle tænke. Faktisk var Thomas historie ikke usandsynlig, han var ikke bleg som andre vampyrer, og Thomas viste at ingen andre tolvårige havde overlevet vampyrgiften, men Thomas troede ikke på at hun ville lade sig narre. Hun var uden tvivl en galning med en pistol, men hvis Thomas ikke kunne klare en galning med en pistol så var der nået helt galt.

"Jeg har været varmpyr jæger i noget tid nu, tror du ikke jeg kan se at du er en varmpyr, jeg er ikke født igår" sagde hun.
Hun kiggede på ham, og blev faktisk en smule i tvivl om hun havde ret eller ej, hun bed sig kort i underlæben.
"GÅ hjem i seng, der er alligevel for sent for dig at være oppe lilleven" sagde hun med en smule hån i stemmen.
Angela stak pistolen i hylstret og knappede den fast, "giv mig hende kvinden, så får jeghende på hospitalet og så glemmer vi alt det her, indtil jeg en dag får besked på at slå dig ihjel" sagde hun koldt og gik tættere på.

"Så lad mig lige få det her på det rene. Du beskylder mig for at være vampyr, du truer mig med en pistol, og nu vil du give mig ordre som en anden politibetjent?" Spurte Thomas. Han var faktisk ved at løbe tør for grunde til ikke at rive hovedet af hende. "Hvad vil du egentlig stille op, hvis du så skulle få sådan en ordre? Skyde mig? Han så rundt på de forskællige huse der lå langt kanten af pladsen. Et enkelt skud fra den der, og alle i en kilometers omkreds høre det. Jeg havde forstillet mig at det skulle være diskret, hvor mange menneskelige borgere for ikke at sige politifolk har du tænkt dig at nedlægge bare for at få lov til at skyde mig. Tag damen hvis du vil, jeg tror alligevel jeg kunne bruge en snack mere." Sagde Thomas. Han havde endnu ikke indrømmet at han var vampyr, og der var alligevel en drilsk tone i hans stemme. Det var jo et menneske, bare et menneske.

"du er ingen trussel for mig, derfor tror jeg sagtens jeg kan klare dig med mine bare næver, jeg kan se en varmpyr når jeg ser en" sagde hun. Hun kiggede på damen igen hun tog hænderne ud til siden for at vise hun ingen pistol havde i hånden mere "kan du se noget våben, for jeg kan ikke, giv mig nu bare kvinden" sagde hun og gik igen tættere på kvinden hun tog fat i kvinden for at tage kvinden med sig, dog uviden hvad Thomas ville stille op, om han ville blive ved med at holde kvinden fast eller lade hende gå sådan at Angela kunne tage hende med på hospitalet.

Thomas gav hende ikke chancen. I det hun rakte ud efter kvinden slyngede han hende afsted med al kraft mod Angela, hvilket var nok til at slå ethvert menneske i jorden. "Så tag hende og skrid, du er ikke så lidt fræk, men jeg er i godt humør og jeg er mæt, så jeg skal nok lade dig leve, jeg skal også nok glemme at jeg har set dig, indtil den dag jeg får besked på at dræbe dig." Sagde Thomas og brugte hendes ord, hans stemme var meget speciel at høre på lige nu, næsten dæmonisk, som en hvisken fra fortiden og hans øjne var røde som flammer. Sandheden var at han var trænet til at dræbe vampyrjægere, så medmindre hun trak noget utroligt ud af ærmet, var hun i alvorlig knibe.

Angela greb halvvejs kvinden, den stærke kraft var næsten ved at trække hende med. kvinden lande halv hårdt på jorden. Angela gik ned i hug og kiggede undersøgende på kvinden om hun var okay, om pulsen slog osv.
Angela's pistol hang stadig i pistolbæltet.
Kvinden havde fået nogen skrammer men ikke større end det hul hun havde i hovedet efter thomas have smidt hende så hun ramte brostenene, det ville nok koste nogen sting.
Hun kiggede ikke på Thomas men på den sårede kvinde.

Thomas ventede på hvad Angela ville gøre, han sagde ikke mere, men han var stadig irriteret over at hun kaldte sig vampyrjæger oppe i hans åbne andsigt. Han stod bare og kiggede på hende. Hun forstod intet om vampyrer, ikke det mindste, og alligevel jagede hun dem, det gjorde ham rasende.

Angela var god til hvad hun lavede, men det var ikke ens betydning med at hun ville skyde sig selv i foden, og begynde at skyde efter en varmpyr et offentligt sted, ligemeget hvad lignede den lille fyr bare en lille dreng.
Angela ville for så vidt heller ikke jage en varmpyr som slet ikke stod på hendes liste, ærligt havde hun aldrig hørt om en lille varmpyr der skulle være nogen trussel. Og han stod ikke på hendes liste.
Lige nu var hun mest af alt optaget af at redde kvinde.
Angela tog sin mobil frem, hun kunne ikke slæbe denne kvinde over på hospitalet. Hun trykkede nummeret ind så hun kunne få fat i en ambulance til kvinden "Ja godaften, jeg står med en bevistløs kvinde her der er faldet og slået hovedet rimelig slemt" sagde hun til den anden stemme i den anden ende af røret. Hun kiggede kort på Thomas, lille svagpisser, var hendes første tanke, et aldmindeligt menneske ville aldrig få røde øjne på den måde, nu var hun 100% sikker på at han var det hun havde skudt ham til at være.

Thomas fandt sin egen mobiltelefon frem, og begyndte at taste på den. Han havde ikke planlagt at ringe til nogen men i stedet rettede han den mod Angela, der holdt kvinden med den ene hånd, og talte i telefon med den anden. Der lød et klik fra mobiltelefonens kamera, da han tog et billede af hende, og sendte det til en central. Nu havde han hendes udseende, så kunne det jo være at man kunne finde ud af hvor gerne Aterswells vampyrer gerne ville af med hende.

"spade" mumlede Angela og skævede over imod Thomas. Hun skyndte sig så hurtig at tilføje "Nej det var ikke til dig" manden i den anden ende af røret havde troet at angela snakkede til ham.
Angela snakkede og forklarede hvor de var henne af og hvad kvindens tilstand var.
Angela trak kvinden op da hun var ved at glide væk fra hende. Hun lagde røret på og lagde stille kvinden ned på stenene. Før hun kiggede på thomas igen.
Angela tog sværdet frem der havde siddet indenunder den sorte hættetrøje, ikke for at udgøre nogen trussel faktisk bare for at ligge sværdet som stadig sad i hylstret, for derefter selv at sætte sig ved siden af kvinden og sværdet.

Thomas lagde telefonen tilbage i frakkelommen. Han så på Angela, og smågrinede lidt for sig selv. "Du har aldrig lært førstehjælp, vel. For lige nu gør du mere skade end gavn." Sagde han. "Jo mere du du fumler rundt med hende på den måde, jo større chance er der for indre skader. Men hvis du virkelig bekymrede dig for hendes skæbne, så skulle du vel ikke ha blandet dig i første omgang. Jeg begynder at tro at du faktisk ikke er så erfaren som du giver dig ud for." Det meste af det han sagde var ment som hån, men hun havde faktisk begået et par kritiske fejl.

Thomases hånelige bemærkninger havde overhovedet ingen indflydelse på Angela.
Hun rejste sig op igen og tog sit sværd som hun svang over skulderen.
Hun kiggede kort på Thomas, en smule studerende, det var ellers synd at en så ung dreng skulle have oplevet døden i så en tidlig alder. Angela mente ikke at man var i live når man blev forvandlet til varmpyr.
En lettere høj lyd kom hende imøde, det var ambulancen det var ved at ankomme.

Thomas så bare på hende. Nu stod hun med et sværd over skulderen, og Thomas følte sig ikke det mindste truet. "Har du tænkt dig at gå bersærk med den der?" Spurte Thomas. "Jeg kan bevæge mig mange gange hurtigere end du kan, så hvorfor skulle jeg overhovedet lade dig komme tæt nok på til at et sværd er effektivt?" Spurte Thomas. "Den teknik virker måske på en utrænet og uopmærksom vampyr, men nu? Eller du vil måske bare beskytte den stakkels dame, som du har gjort mere skade på end jeg har? Bare rolig hun er ikke længere i min interesse. Lærer de jer slet ikke noget i vampyrjægerskolen?" Han smilede lidt over sin sidste joke, han viste godt at hun ikke fandt noget af det morsomt, men det var også ligegyldigt.