hunting//Bradley//

han nikkede kort "selvfølgelig kan du ikke det" hviskede han blidt, på bolge punkter forstod han hende godt "så hvad tog de fra dig" spurte han svagt, han vidste der var noget et eller andet, men ikke hvad. han fulgte hende med øjnene, som hun gik rundt og samlede våben sammen "måske når vi mødes igen, vil min forbandelse være brudt" han trak på skulderne og gik stille hen til hende

"varmpyrende tog hele min familie" sagde hun og kiggede kort ned i jorden "og min forlovede" sagde hun og kiggede op på ham igen, det var tydeligt at hendes blik viste en hård facade der ikke kunne brydes, sorg og had som havde sat sig fast som en mur omkring hende som ingen kunne bryde.
Hun rømmede sig "det kan være jeg skal videre, jeg har andre jeg skal.. ja dræbe.." sagde hun og tog en liste op, der var billeder af varmpyrende og informationer, alt lige fra deres ynglingsret til fødselsdato

han nikkede stille "det er jeg i sandhed ked af at høre, min skaber, var nok den sødeste mand på jorden, han slog aldrig ihjel og drak altid fra villige mennesker, men enddag kom jeg hjem og fandt ham død å gulvet" han rystede på hoved og det var tydeligt svært at gemme smerten væk efter hvad der var sket

Angela nikkede lidt "Jeg kan ikke have ondt af nogen af jer, desværre, jeg har bygget mit had op i flere år" sagde hun, hun stoppede pistolen og sværdet ned i hylsternde.
Hun strammede sin hestehale en smule.
Hun smilede kort "vi ses" sagde hun kort hun vendte ryggen til og gik sin vej

//out// det må vi gøre en anden gang.. tak for nu :-)

han nikkede "sådan er livet bare, der er jo nogen der skal forbandes" hviskede han og trådte tilbage "må dine veje være lyse og må din sti mod din fremtid være så god og lige som du nu ønsker" han smilede og nikkede kort, hvorefter han vente sig om og løb, lidt efter forsvandt han

//out too og ja det må vi da //