Byens mindre kedelige sider //Jane//

Det tegnede til at blive endnu en kedelig nat. Det var efterhånden længe siden at Aterswell havde været en af det steder hvor forskællige fraktioner førte bekrigede hindanden, hvor Vatikanets vampyrjægere havde haft magt, og hvor tempelridderenes orden havde været en pest i byens gader. Han passerede forbi den bygning der engang havde huset en af vampyrjægernes baser. Thomas var den der havde opdaget hvor den lå, og han havde deltaget i udrensningen af den. Han smilede lidt ved mindet om hvordan de havde taget den fuldstendig på sengen, og hvordan de havde dræbt alle de sindsyge og morderiske jægere og præster der havde huseret derinde. Han overvejede om han skulle bryde ind, bare for at se stedet igen, men han opgav tanken. Det var nu en kontorbygning der ikke ville ha nogen lighed med det gamle hovedkvarter, fordi Thomas og hans klan havde sat ild til bygningen da de var færdige med udrensningen.

Thomas gik videre. Slumkvarteret var, en lørdag aften, fuld af fulde mennesker. De billige diskoteker spillede høj disharmonisk heavy metal, eller pop musik mens dør mændene visiterende folk, eller smed gæster ud. De lokale bander stod i gyderne eller på gadehjørner og solgte stoffer, mens de sendte frygtsomme blikke over skulderen, eller onde blikke til deres fjænder fra andre bander. Gaden var alt i alt fuld af hjemløse, festglade mennesker, ludere og bande medlemmer. Mange af dem sendte Thomas undrene blikke hvilket han var vandt til, og hvilket i øvrigt heller ikke var underligt, eftersom han lignede en tolvårig. Han var iført en sort frakke med hætte ud over en mørkeblå trøje, og et par slidte cowboy bukser, på fødderne havde han et par metalbeslåede støvler. Hans hår under hætten var kulsort og hans øjne var ligeså sorte.

Et par højt grinende piger kom tumlende ned ad. Deres grin var hysteriske og det var utroligt tydeligt at de havde fået noget at drille. Deres tog så noget mere ud som mærkevarer og afslørede at de kun var på besøg i slumkvarteret. Jane var sammen med pigerne, hun grinede ikke højt men et muntert smil spillede på hendes læber. Hun havde drukket med pigerne, hendes veninder fra skolen. Den ene af dem havde mødt en fyr som holdte fest på et diskotek, Jane havde ikke kendt nogen andre end hendes veninder og havde til at starte med mest været udenfor, da hendes veninder havde kendt nogle af de andre.
Hendes sorte hår var slået ud og bølgede ned omkring hendes ansigt og skuldre. Det svingede fra side til side mod hendes ryg for hvert skridt hun tog. Hendes skridt var ikke så sikre med de højhælede støvler som hun også brugte til hverdag, hendes jeans sad så utroligt stramt om hende, at det var et under at hendes bagdel kunne være i dem. Hendes sorte top sad endnu mere stramt, og havde en dyb udskæring. Hendes sorte jakke med formsyning stod åben.

Hendes mobil faldt ud af hendes bukselommer og da den ramte fortovet, lavede den en forfærdelig høj lyd. Jane som havde drukket grinede bare muntert af det, sammen med de andre piger. Da hun satte sig på knæ, og jeansene truede med et revne, for at samle mobilen, bagklappen og batteriet op, fortsatte hendes veninder og drejede ned ad en gade uden at Jane lagde mærke til hvilken. Hun samlede mobilen igen og rejste sig op. Hun så rundt med et lettere bekymret udtryk i det før så muntre ansigt. Hun drejede en hel omgang for at se om de var der et sted. Hun følte sig pludselig lidt mere ædru end hun var, hun begyndte i hvert faldt at føle kulden, men hendes tanker kunne ikke samle sig til en løsning om hvad hun skulle. Hun blev bare stående i stedet for at gå i en mulig retning.

Thomas gabte en enkelt gang mens han fortsatte. Han kastede et blik på sin telefons touchscreen for at se hvad klokken var. Det var ved at være den tid på aftnen hvor man kunne forvente at folk ville begynde at bevæge sig hjem ad, efter at ha været på diskotek. Det var sådan en han havde tænkt sig at drikke fra i aften, ikke nok med at de som regel var lette ofre, fordi de som regel var fulde, desuden ville de tro at de bare havde drukket så meget at de var faldet i søvn, og der med ikke kunne huske alt hvad der var sket. Den eneste hage ved dette var at hvis han drak fra en person der havde drukket alkohol, ville han selv blive en smugle påvirket, og da Thomas ikke var særligt stor, skulle der ikke så meget til. Han stødte ganske rigtigt på en flok teenage piger der muntert sludrende kom slingrende ned gennem gaden. Det var tydeligt at se at de ikke boede her i nærheden, på deres tøj. Det med at holde sig i en gruppe var også smart, for det skete ikke så sjældent at folk blev overfaldet i denne del af byen, og unge piger som dem, ville sikkert blive voldtaget. Det betød også at disse piger ikke kunne bruges som aftensmad, for der måtte jo ikke være nogle vidner, og denne gruppe lod til at være typen der gik med hinanden på toilettet, så der var ikke nogen chance for at få fat i nogle af dem.

En af pigerne så på ham, og pegede ham ud for de andre. Hun hviskede noget i retning af "Se ham, burde han være ude så sent." til sin veninde. Han ignorerede hende, men en af pigerne forsøgte at pure op i hans hår da han passerede dem. Han overvejede flygtigt at bide hende i hånden men lod være og undveg istedet hendes hånd. Han kunne høre dem grine mens de gik men han var ligeglad. Han fortsatte bare hen af vejen, modsat pigerne.

"Amber! Caroline!" Jane hævede stemmen i håb om at de ville høre hende, mens hun langsomt gik ad en gade. Hun kendte ikke stedet og hun havde ikke lyst til at spørge om vej. Hun rystede kort på hovedet, så hendes hår dansede om hendes ansigt, inden det faldt til ro igen. De var sådan set ikke rigtig hendes veninder, men det var dem som havde taget hende til sig da hun startede startede i skolen for nogle dage siden, de var skolens duller så hun burde have vidst at de nok ikke var så meget til at stole på når det galt om en druktur.
Hun holdte mund det ville ikke hjælpe at råbte og gøre opmærksomhed på sig selv. Hun gik langsomt, da der ikke var grund til at skynde sig, eftersom hun jo ikke vidste hvilken vej der ville føre hende hjem. Hun sukkede kort og lynede jakken, da hendes tanker kort kom til overfald, da en mand kom gående på den anden siden af vejen. Hun vidste at hendes tøjstil nok ikke var den klogeste i det kvarter, men til gengæld udstrålede hun ikke penge på samme måde som hendes veninder. Hun drejede ned ad en gade og lod de isblå øjne falde på en tolv årig som kom gående mod hende, hun nåede lige præcis ikke at se de andre piger, da de samme øjeblik gik ad en anden gade. Hun fik en undrene rynke i panden. Han lignede ikke en som burde være ude, men han så ikke ud til at være bange for at være ude, som hun selv var ved at blive.

Thomas himlede lidt med øjnene, han var stadig irriteret over pigerne. Han var vandt til at folk så ham som en tolvårig men det irriterede ham noglegange alligevel. Han hørte pigerne forsvinde. Selv fortsatte han ned af gaden, der var stadig mennesker omkring ham hjemløse der stod og varmede sig ved en tønde hvor et bål brændte i, og en flok store drenge, bandemedlemmer så det ud til. Røg noget der efter lugten af dømme uden tvivl var hash. Han fortsatte og fik øje på pigen, der gik i hans modsatte retning. Han kunne se at hun ikke hørte til her, hvilket han faktisk heller ikke selv gjorde, men han lod til at være langt bedre til at skjule det. Det undrede ham at hun turde gå rundt her alene, han kunne selvfølgelig tage fejl men det lod ikke til at hun overhoved viste hvor hun var. Han overvejede om hun kunne donere blod til hans aftensmad, men slog det ud af hovedet igen der var for mange mennesker her. Han nøjedes med at sende hende et lille smil og et nik, hun lod til at ha brug for det. Han ville gå ud af syne og skygge hende, hvis han var heldig ville hun på et tidspunkt bevæge sig igennem et sted hvor hun ville være alene.