En grøn smaragd (Jacob)

T: cika 22:15
S: udkanten af Skoven
O: mennesketom skov med dyr der ralser i buskene.

Lyon rystede sit hovde hårdt for trejde gang på den gåtur som ham og Jacob havde haft fra Le Diamante. Whiskyen var begyndt at forstyrre hans balance evne og han kunne godt mærke at det ikke var i aften han skulle lave piroutter eller lege linedanser. Lyon rystede sig lidt og tog sig et kig på Jacob. Den ringende fornemmelse havde fulgt med ham lige fra Le Diamante. Der var ingen tvivl. Jacob var... hvis ikke andet et meget underligt menneske.. og en underligere selskab. Lyon sænkede blikket fra Jacob og begav sig istedet til at studere skovbunden. Han havde ikke været ude i en skov siden han var lille.. det var.. betagende. Lyon blev et kort øjeblik distraheret fra formålet med at få Jacob med herud mens han sugede alle indtrykkene skoven til sig.

Jacob to en dyb indånding. muld, træer, mere ned to dusin forskelige slags blomster og det mærkelige blanding a sæbe deodorant og whisky der fyldte han følgesvend. stadig ingen tegn på forstærkninger. ikke end gang de fanatiske jægere ville være dumme nok til at gå på ham alene. Ville de? Var denne Lyon vikling inted andet end et for druket meneske der ville se skove med gide? Nej der måtte være bag tanker med det pluslige skift han havet lavet i baren. selv om han godt nok viked som om han betragted alt aned end jacob. med nu ville der være fære vidner til hvad end der måtte ske. det haved måske sine ulemper men de blev overgået af fordelne når man løste problemer på hans måde.
Jacob drejet af stien og satte kursen mod den mindre besøgte del af skoven.

Lyon brugte et par minutter af gåturen til at beundre skovens vilde flora og fauna. Hvorefter han rystede på hovedet gevaldigt og huskede sig selv på hvorfor han var kommet. Han måtte have snakket med Jacob og selvom han stadig var en lille smule svimmel var det ikke noget han ikke kunne undertrykke ved lidt koncentration. Lyon fulgte Jacob lidt ned af stien mens han mumlede lidt for sig selv. Han gjorde sin magi klar til hvad der end måtte ske. Han kunne mærke magien suse igennem sin krop og ud i hans hænder. Han kunne mærke hvordan den pressede luften i hans åbne håndflader sammen til tætte kugler af luft. Det var en betryggende følelse. Lyon tog sig et kig omkring og sikrede sig der ikke var nogle mennesker i nærheden. Han koncentrerede sig om luften i hans hånd og gennemtjekkede den ringende fornemmelse bare for en sikkerheds skyld. Der var ingen tvivl. Han stoppede op og løftede sit blik for at møde Jacobs. "Okay lad os droppe maskespillet skal vi? Jeg ved du ikke er menneskelig Mr Jacob og du har nok en ide om at jeg heller ikke er helt normal." sagde Lyon kølig og koncentreret. "så hvad er du? En halvelver?" spurgte Lyon mens han knyttede sin højre hånd

Halelver? Var det hvad han troede han havde fundet? Jacobs læber skiltes i et rovdyr grin. det var ikke nogen jæger fælle. Der var ikke nogen skjulte allieret gemt i stykkerne.
"Nej det er ikke en elver søn du har foran dig men hvad fortalt dig jeg ikke var menneske"
han kløet sin nakke mens han stired på Lyon. Han var måske ikke jæger men han havet gættede den hemmelighed lidt for nemt.

Lyon fastholdt sin magi. Det grin... Det var skræmmende. Men han ville ikke lade sig intimidere! Han var trods alt en Troldmand! udøver af en ældgammel ædel og magtfuld kunst! Han ville ikke lade et grin intimidere ham! Han fastholdt Jacobs blik. "Lad os bare sige jeg har et talent for at opsnuse den slags" sagde han mens han overførte luften fra sin venstre hånd til sin højre og gjorde sig klar til at lave hans beskyttende kuppel som skulle omslutte ham hvis Jacob skulle have et våben på sig. Lyon hævede sin stemme. "jeg spørger igen: hvad er du?"

"Har jeg allerede sagt. Jeg er Freke, den glubske kriger der kun lækker sig for Odins føder og som tak spiser jeg maden fra hans bor." hans mor havet altid om talt deres slags som ædlekriger fra en forgangen tid. skønt det var hans far der gave ham navnet Freke.
"Nu hvor vi har smit maskerne er spåsmålet så hvorfor du følger efter ikke menesker ud i skove. hvad for du ud af dette?"
grinet hade forladt hans ansigt. han gemte kast kniven fra hans krav i hånde som den forlod hans nakke.
med armene over kors stired han nu på Lyon. ventede på et svar.

Odin.. Freke... Det var vist nok Nordisk.. Lyon kunne ikke placere det.. Det var noget med et dyr vist nok.. Lyon slog tanken fra sig. Han kunne ikke komme i tanke om det lige nu og han koncentrerede sig istedet om den kugle af sammenpresset luft der havde formet sig i hans knyttede næve. "jeg sagde hvad ikke hvem!" sagde Lyon mens han gik et skridt nærmere Jacob. "Dit job med at skaffe problemer af vejen.. Du er garanteret dusør jæger eller noget i den retning. Så dur burde derfor vide en del om denne bys magiske underverden. Og den viden er det jeg får ud af det her" Lyon stirrede nu stift på Jacobs øjne. Hvis denne mand var det som Lyon troede han var ville han vide nok om den magiske verden til at hjælpe ham.. Og med hans hjælp kunne han måske...

"hvem jeg er og hvad jeg er det er det samme"
Jacob gjorde et skulker træk
" men hvordan du ville få mig til at tale og hvad du skulle bruge denne viden til vis du fik den er vigtige lige nu. du har ret i at jeg er dusør jægere så dine svar er forskelen på om du kommer ud af denne skove eller ej så tænk dig om."
Nu måtte Lyon bekende kulør eller betale for det.

Lyons ansigt fortrak sig i en irriteret grimasse i et kort øjeblik men gled så tilbage til hans mere afslappede udtryk som han havde brugt før. Lyon førte sin knyttede højre hånd op af siden på et nærliggende træ. "jeg har flere måder at få dig til at snakke på" sagde han. "den ene er at betale dig.. Hvis du vel og mærke er det værd". Lyon koncentrerede sig om trykket. Han smilte. "og den anden" sagde han mens han gjorde klar til at slippe det ivrige lufttryk ud af sin hånd. "er den her". Trykket forlod hans hånd med et brag og hamrede ind i træet som straks begyndte at bøge og knage. Der hvor Lyon stod var der nu en bule halvt så stor som ham selv og træet var bøget forover. "Nå Mr Jacob. Hvad bliver det så?"

Idiot! selvfølge var han magiker det var aldrig så nemt. lige meget
Jacob bygente at cirkle omkring magiken der var ingen grund til at give ham et let mål
"Hvad leder du så efter vores verden er ikke lige frem åben med sine hemeligheder?"

Lyons hjerne arbejdede på højtryk da det slog ham. Odin lige for hans fødder.... og hans kærlighed for skovene.. Lyon havde læst om sådanne skabninger engang for lang tid siden i sin mesters bibliotek. Et ulve menneske.. også bedre kendt som en vareulv! Han kunne tage fejl men der var ingen grund til at tage chancer! Lyon løftede sin venstre hånd op over sit hoved og mumlede formularen i sit still sind. Han mærkede igen magien suse genne hans åre ud af hans fingre og hånflade og hvordan magien blev fast. En stor hvis kuppel om sluttede Lyon og en smule af jorden en halv meter fra ham. Lyon drejede sig med Jacob. "jeg leder efter mange ting" sagde han. "blandt andet en elver med helende kræfter hvis du skulle kende til sådan en?"

"Hmm en elver...det ville give mening at de var gode til den slags men jeg må skuffe dig jeg kender ingen."
Jacob forsatte med at cirkle omkring Lyon mens han talt
"de holder sig for det meste væk fra byen"

Lyon blev en smule skuffet. Han havde da håbet at en dusør jæger ville have kendskab til elvere .. Eller i det mindste sortelvere. Lyon havde ikke regnet med at Jacob ikke havde kendskab til den del af den magiske verden. Det var meget uheldigt. Hvad værre var at Lyon måske var kommet i en slem kattepine eftersom Jacob blev ved med at kredse rundt om ham og hans skjold. "Det var trist da" sagde Lyon og rystede på hovedet. "Men måske du kunne opsøge en for mig? Siden du trods alt er dusørjæger." Lyon havde fået en god ide.. og det kom nok til at koste ham en del af de få penge han havde.. Men hvis denne her fyr kunne finde en elver med de kræfter....

"Ja jeg kunne i hvert fald prøve det ville selvfølgelig være for en pris"
han stoppede foran Lyon.
"kan du specificere hvor god denne elver skal være til at helle? det ville muligvis gøre denne eftersøgning nemmere."

Lyon kunne ikke lade være med at smile stort. Så paranoid var Jacob altså heller ikke. Lyon tænkte sig om et øjeblik. Hvor god var et godt spørgsmål... hmmm. Lyon målte Jacob med øjnene. "god nok til at hele en brækket rygrad." Sagde Lyon og lod sit skjold falde. "Du er ikke så paranoid når man snakker forretning huh?" sagde Lyon mens han reakte ind under sin frakke og tog en notesblok og en kuglepen frem og skrev sin adresse ned. Han rakte noten til Jacob. "du ved nu hvor jeg bor. For godt eller skidt" Lyon smil blev bredere "hvad siger du til vi går tilbage ind mod byen? så kan vi diskutere detaljerne om aftalen imens"

Jacob tog sedlen og begynde at leje med den lille kniv han havde gemt i hånden end til nu.
"jeg sagde jeg var glubsk gjorde jeg ikke og en betalende kunde er langt bedre end en død fjende." et smil strøg sig hen over hans ansigt " I skaffer mad på boret meget længer"
han gik mod lysne fra byen. "siden dette ikke er noget vi lige for over stået regner jeg med vi finer ud af nået med løbene betaling."

Lyon følte sig en smule trykkere ved at gå ved siden af Jacob. Også selvom at folk der som regel ville hjælpe en for penge også ville bedrage en for dem. Nå hva indtil videre virkede Jacob som en flink fyr.. Om end dog mystisk. Lyon Lagde pen og blok ind i sin inderlomme igen og kiggede frem for sig. "Hmm det kan du have ret i." sagde han. "glubsk ved jeg nu ikke.. Men pengeglad måske." Lyon smilede svagt. "og ja det bliver løbende betaling siden at penge ikke er noget jeg har meget af lige nu... Ikke at det er svært for mig at skaffe nogle men det kommer til at tage en lille smule tid." Sagde Lyon mens han fulgte med Jacob mod byen.

"Tid er vist det eneste vi har masser af lige nu, så vidt jeg ved flyter elverne ikke så meget"
Han satte kniven tilbage i nakke hylsyet.
"Jeg tro det beset sted at starte er ved nogen af dem der har været her længst men det er måske ikke nu der skal rodes rundt i det"

Lyon smilede. Han virkede i det mindste ret så civiliseret når det kom til forretning. Lyon følte sig en smule mere klar i hovedet og var også ret så glad for at han havde fundet en der kunne hjælpe ham med hans søgen... Også selvom måde han havde mødt ham på var... Underlig... For at sige det mildt. Lyon tænkte tilbage på dengang han så sin bror sidste gang... Det var flere år siden.. Og han sad stadig i den forbandede stol... Lyon Kiggede på Jacob. "Tid har vi rigeligt af ja men ikke uendeligt. Jeg antager at du ikke er billig i drift?" Sagde Lyon med et skævt smil.

"oorh jeg kræver skam bare lidt til dagen og vejen" Sagde Jacob sarkastisk
"små to tussin dollars om måneden for at blive ved med at led og du skal selvfølgelig betale ekstra vis opgave kravene ændres"
han blev stille lidt mens han tænkte på hvornår han sist havde et job der blev betalt mere en en gang. han var ikke siker han havet rejst for meget rundt.
med et hoved ryst vendte han til bage til nu tiden " og jeg har to krav. Det første er at jeg har fir på alle årets fuld måner og det andet er at vis nogen spørg er jeg en fuld blods meneske privat detektiv du fandt på internettet."