La familia - Audrey.

Tid: 18:15
Sted: Forlystelsesparken
Omgivelser: Børn, voksne og ældre der leger, og har det sjovt. Familier og unge mennesker der prøver forlystelser og spiser aftensmad på Forlystelsesparkens mange restaurenter og underholdningssteder.
Vejr: En af de sidste sommeraftener, lunt, skyfrit, solnedgang.

Alessandro trak læderjakken af og blottede den hvide t-shirt indenunder. Han smilede til børnene der løb rundt om ham og de andre der var med. Det var en af de få gange han egentlig havde tid til at tage ud med sin familie, faktisk var hans far ovenikøbet med... det betød så også at familien havde fået en del ekstra med Krzysztof familiens plejesønner, der passede på henholdsvis Aleksej, og hans søn og øvrige familie. Alessandros søster var også med, det var hendes små døtre der legede, og havde valgt at familien skulle i forlystelsespark, de passede jo også fint ind, selvom de havde delt sig lidt op i grupper da de var temmelig mange.
Alessandro trak en smøg op af sin cigaret pakke og lænede den på underlæben da en af de små kom hen til ham "Alee du må ikke røge!" mumlede hun.. 3 år gammel... Alessandro smilede lidt af det og løftede hende op på sine skuldre. "Hvis jeg ikke ryger hvem skal så?" drillede han, og lod hende begrave sine små hænder i det sorte hår.

//Påklædning: mørke blå jeans og en stor bordeax sweater med noget High School monster samt lyselilla vans.//


Forlystelsesparken. Hvilket farverigt sted. Fantastisk. Som et sandt karneval der altid opholdt sig det samme sted. Og for Audrey var stedet nærmest magisk. Det var ikke specielt tæt at hun befandt sig her eftersom hun ikke ville misbruge magien der hang i luften. Stedet skulle være hvor hun kunne glæde sig til at komme hen til en gang imellem. Fx var det her hendes tredje gang i de flere år hun havde boet i Aterwell. Det var nok derfor at hendes dejlige smil virkelig bare sad fra det ene øre til det andet. Som var hun et af de små børn der spænede frem og tilbage med et legende grin. Problemet her var bare hun uden tvivl var en del ældre end de små børn der lige var startet i skole. Og det kunne ses. Trods hendes højde forklarede hendes smukke kvindelige træk at hun ikke blot jo under den kategori.
Hendes lange fyldige hvide hår flagrede lystigt omkring hendes ansigt og fangede af og til nogle af solens sidste stråler for at sende glansen videre. Hendes store dybe chokoladebrune øjne så nysgerrigt omkring og prøvede at opfange hver eneste lille detalje der var omkring. Der ud også den store familie der stod sammen et stykke fra hende. Familier. Dem var der mange af. Men den her virkede en smule større end de normale far, mor og barn. Hun lukkede to af sine fine fingre omkring noget af det lyserøde stads som candyflossen, hun havde i sin anden hånd, var lavet af. Dog synes rigtig at tage blikket væk fra denne store familie. Det rolige blink landede automatisk på denne ene unge mand. Hvordan han løftede pigen op og det hele. Det var nu dejligt at se på som sådan. Alt imens at hun passerede familien fik hun endelig proppet sukkerstadset ind mellem hendes bløde rose læber og smilet. Tanken om hvordan det ville være at have hendes familie med her op på lande jorden. Hvilken oplevelse det ville være.

Alessandro grinede op til pigen der forsøgte at se på ham, og han på hende.. Han løb lidt rundt med hende, nu hvor han var sammen med familien.. kunne han tillade sig at ligge sine forpligtelser fra sig.. være sin alder lidt, selvom han var dødsensalvorlig under sit smilende ansigt. Aldrig lagde han det fra sig fuldstændig. Han var også bevæbnet, bag på hans bukser og under hans skjorte sad en revolver, ikke at han benyttede sig af den, han plejede at benytte sig af sine overnaturlige evner hvis det hændte at han virkelig havde brug for det.
Pigen var blevet stille, hun havde fået øje på noget som synes at være vældig interessant. Han spurgte hende hvad hun kiggede på, men hun svarede ikke. hendes store blå øjne funklede under de kastanjerøde krøller mens hun pegede på en pige der gik forbi dem.. eller rettere ung kvinde. Han snusede ind.. der duftede meget pludseligt af hav, som om en bølge havde væltet ind over ham. Han fulgte den blonde pige med øjnene. Hun var meget speciel af udseende, ikke at hun ikke var pæn, for det var hun da.. "Pen..." mumlede den treårige oppe fra hans skuldre og han kiggede op på hende med undren "Mmhm.." svarede han bare og så efter hende, inden han satte pigen ned. Noget af familien brød op, de ældste ville hjem, og Alessandro tog afsked med sin far og lovede at være forsigtig hvis noget hændte. Sværgede tydeligt på at han ville ofre alt for familien, det betød meget for faren Aleksej.
I mellemtiden var familiens yngste Natasja som før havde betragtet den lyshårede pige fra Alessandros skuldre flygtet hen i retning af hende. Hun stoppede op bag hende og betragtede hende med undren.

Audrey opdagede hurtigt de små skridt der efter et stykke tid havde fulgt efter hende. Eller hun var ikke helt sikker på om det var hende der blev trippet efter. Så hun ventede med at rent faktisk at se sig hen over skulderen. Men ikke mere en tre skridt længere henne.
Hun stoppede stille og roligt op og begyndte sig så endelig at se sig hen over skulderen. Og som hun havde forventet så hun denne lille pige stå. Det var næsten som om at hun smeltede inde i bare ved synet af pigen som stod med sine store øjne og bare så mod hende. Det var dog utroligt hvor bedårende dette lille barn kunne være. Audrey så først lidt undrende ned på hende inden at smilet atter fandt sin vej hjem og hun fik vendt sig helt om for at så med fronten mod hende. Og næsten i samme bevægelse kom hun ned at sidde på hug. Lige foran barnet. ”Hej med dig.” lød hendes nærmest engleblide stemme. Den imødekommende energi der før havde omgivet hende spredte sig endnu mere. Audrey havde selv aldrig tænkt over at se sig selv som mor. Hun havde bare ikke ladet sine tanker komme den vej. Og hun var endnu ikke inde i den alder endnu. Syntes hun i hvert fald ikke. Samtidig rettede hun forsigtigt sine Bambi øjne hen mod den unge mand der stod lidt fra dem. Ham, denne lille pige tydeligvis var kommet med. Hun smilede blot kort til ham inden hun fik sat sin opmærksomhed mod pigen foran sig. ”Hey. Hvis du lover ikke at sige noget til din ven så kan du have den her sky af lyserødt sweetness.” sagde hun lidt svagere med et lille drillende blink. Hun huskede selv hvordan hun havde reageret over at se en candyfloss. Eller i det hele taget at få sin første. Eller bare at få en. Om hun skulle betalte for den eller ej. Hun havde altid været fascineret af hvordan sukker kunne forvandles til spiseligt vat.

Natasja, den lille 3 årige pige, havde prisede tider. Hun fik lov til det meste, og var snot forkælet til ud over alle grænser. De store blå øjne var klistret til pigens ryg, og hun fulgte med i hendes tempo til hun stoppede. Hun begyndte at smile næsten lige så hurtigt som Audrey der også smilede, og så rødmede hun over hele ansigtet. Natasja var fuldstændig besat af at kigge på de brune øjne og det kridhvide hår, aldrig havde hun set noget lignende, de fleste i hendes familie var sorthårede og deres øjne så mørkebrune at de næsten var sorte.. undtagen hendes mor, hun var rødhåret. Natasja smilede omend endnu mere da hun hørte at de skulle holde det hemmeligt for Alessandro. Hun holdt sine hænder op for sin mund og smilede hemmelighedsfuldt. Hun så overrasket på candyflossen.. kunne ikke begribe hvad det var for noget stads.. "hemmelighed for Alee" grinede hun stille.
Alessandro selv lagde først mærke til det efter lidt tid, at Natasja ikke var i nærheden.. det undrede ham lidt, han var ellers som regel hendes omdrejningspunkt. Han så sig lidt omkring til han fik øje på den hvidhårede pige lidt derfra, med en lille rødhåret hottentot stående foran sig. Han munlede noget på russisk til de andre og begyndte at gå hen imod dem. Ikke at han troede på at pigen vlle gøre hende noget fortræd, men Alessandro havde alligevel et tungt ansvar for dem alle når hans far ikke var tilstede.

Audrey kunne selv ikke lade være med at grine ganske svagt af at høre den lille piges latter. ”Ja. Hemmeligheder for Alee.” gentog hun mens hun stille og roligt lagde sin ene hånd på pigens hoved og nussede forsigtigt hendes bløde hår. Hun kendte tydeligvis ikke denne Alee men hun forstod det meget muligt fra den unge mand der havde fået ansvaret for pigen. Måske endda hendes far. Hvad vidste hun? Folk blev jo altid yngre og yngre inden de begyndte at formere en familie med et andet væsen. Og så var der jo også største delen af væsnerne som faktisk kunne snyde andre eftersom deres kroppe ikke ældes som menneskets. Men hun kunne jo selvfølgelig ikke vide noget med sikkerhed.
Mens Audrey sad her, på hug, foran dette barn fik det hende til at tænke på hvordan det egentlig ville være at have bare en søster. Eller en bror. Det at hun altid var vokset op som enebarn gjorde at hun kunne få øjeblikke hvor hun drømte om at have en anden omkring sig end sine forældre eller venner. En af samme gen.
Lidt efter så hun op for at rette de brune øjne mod den anden person der havde nærmet sig hende. Hun sad lidt og så mod ham med et lille smil inden hun tog sig sammen til at rejse sig op i sine fylde 160 centimeter. Det lille smil voksede og blev mere imødekommen. ”Hej. Jeg håber det er okay jeg forærede hende en såkaldt candyfloss.” sagde hun forsigtigt men samtidig sikkert. Hun løftede roligt sin ene hånd og fik strøget en lille vildfaren tot fra de hvide hår væk fra sit ansigt så det ikke generede hende mere. Hun fugtede diskret sine læber men stod stadig og smilede som altid. Dejligt og munter. Hun så igen med på pigen og så igen mod manden. Afventede blot en reaktion. ”Du må være den berømte Alee..?”

Natasja smilede stort til hende, til den store pige.. "Jeg hedder Nasja" sagde hun "hva hedder du?" spurgte hun med store øjne på pigen med Bambi øjne. Hun fnes lidt igen da pigen rørte ved hendes hår "Alee er min mamas bror, han er ik' min bror" forklarede hun nøgternt. Alessandro stoppede et par skridt fra dem.
Han sagde ikke noget, betragtede dem bare indtil pigen fik øje på ham og rejste sig. Han fulgte hende med øjnene og smilede så lidt til hende da hun smilede til ham. Han var den slags person hvor smilende skulle trækkes ud af ham, og hvor de forsvandt så hurtigt som de viste sig.. som regel var de spil for galleriet.
Han nikkede "det er iorden.. Natasja, din sukkerbombe" mumlede han alvorligt, men med en komisk undertone.
Natasja vendte sig kort mod Alessandro og så så på Audrey med store øjne "shh!" sagde hun hurtigt, og grinede så inden hun løb rundt om Audrey for at gemme sig.
Alessandro gik frem og tog fat i hende og løftede hende op og smilede til den rødhårede trold inden han vendte sig mod pigen med natasja på armen. Han rakte hånden frem "Alessandro, og trolden er Natasja" sagde han lidt venligere.

Audrey kunne ikke rigtig lade være med at lade sin hjertevarme latter flyde ud af hendes læber bare et kort øjeblik som hun så den lille spirevip der begyndte at løbe omkring hende. Hun var næsten sikker på hun selv havde været sådan. En lille hyperaktiv munter tøs der elskede at drille og alt sådan noget. I modsætning til så mange andre så havde hun dog ikke rigtig ændret sig. Hun havde vokset op, ja, men ikke ændret sin attitude eller det faktisk at hun kunne få glæde af den mindste lille ting.
Hun så lidt overrasket mod hans hånd som den blev rakt mod hende men det tog ikke mere end et øjeblik for hende at få løftet sin op og lukkede sine fingre omkring hans hånd i et blidt håndtryk. ”Jeg er Audrey.” præsenterede hun sig så. Stadig med det muntre smil siddende fast. Og hovedet lagde sig vidst også lidt på skrå. Bare en smule. For at holde det ustyrlige pandehår ude af hendes brune øjne. Så hun ikke behøvede at gøre et kast med håret eller hele tiden fjerne det med hånden. Selv hun kunne have svært ved at holde sit hår på plads. Og hun havde jo også en del af det. Hun tillod sig at stå og betragte Alessandro lidt. Hun var ikke sikker. Men han virkede bekendt. Ikke sådan at hun rent faktisk havde snakket med ham. Men mere at hun havde set ham et eller andet sted før. Hans ansigts form lå bare i den lille billedbog hun havde i hovedet. Hun trak igen sin hånd til sig efter at have givet hans et lille kærligt klem. ”Åh! Og du må huske lille Natasja på at børste tænder efter at have spist den der.” Hun så igen mod den lille rødhårede pige inden hun forsatte: ”Vi kan jo ikke have at Barius og Baktus kommer og laver huler i de små fine tænder.”

Alessandro klemte let hendes hånd da hun tog hans, inden han slap den. Han nikkede til hendes navn, og smilede let ved det, han havde faktisk altid troet Audrey var et drengenavn, han kendte vist en ved navn Audrey.. som i hvertfald ikke var en pige. Natasja kravlede lidt rundt på ham, mens hun sendte blændene smil til Audrey, og forsøgte at gøre Alessandro sur. for dårlig opmærksomhed, var stadig en slags opmærksomhed. Hun stirrede lidt på hende da hun begyndte at tale om Karius og Baktus, og lagde hovedet på skrå som om hun ikke helt forstod, og så alligevel godt opfangede det hun ville sige. "Jeg ikke få huller i tænderne..." forsøgte hun, og så på Alessandro "vel?" Han grinede bare lidt og satte hende ned "nejnej" mumlede han smilende. Hun nikkede og skyndte sig tilbage til de andre. Alessandro kiggede efter hende, og så derefter på Audrey "Hun har dårlige manerer.." mumlede han undskyldene, sådan var det når de blev så forkælede, alle børnene opførte sig næsten på samme måde. Noget flængede den ellers fredfyldte efterårsdag, noget der bestemt ikke hørte til et sted som forlystelsesparken. Alessandro greb automatisk ud efter Audrey og trak hende ned til jorden. Det havde på det bestemteste været et skud, efter at have hørt det flere gange en én så vidste han udemærket hvordan det lød. Han så hurtigt på hende "bliv her.. hold dig til jorden, eller bag noget" mumlede han, og rejste sig. De fleste havde søgt dækning da endnu et skud smældede gennem luften, Alessandro dukkede sig i et par sekunder tæt ved jorden og Audrey før han rejste sig, fiskede revolveren op fra sin skjorte bag på bukserne og sigtede. Han råbte noget på russisk der blev besvaret, på samme sprog, og skød, før han smed sig ned ved siden af Audrey igen og skuddet blev besvaret. Han ville ikke bruge overnaturlige evner i den sammenhæng, det kunne blive hans fald, han var nød til at agere menneskelig..

Stemningen ændrede sig pludseligt. Som et lyn på en klar himmel. Forskrækkede skrig fra kvinder og børn og råbende stemmer trængte hurtigt gennem Audrey’s hoved men hun opdagede ikke helt noget selv inden at hun førte Alessandro tage fat i hende. Og kort efter kunne hun mærke den kølige jord mod sin mave. Selv havde hun tilladt en overrasket lyd komme fra hendes strube. Hun hørte svagt hans stemme der blev efterfulgt af endnu et skud. Det hele var bare som om at hun ikke helt befandt sig i det. Det var bare underligt for hende at der ikke var stille og roligt. Eller bare ikke positivt.
Hun så forsigtigt op og så hvordan at han stå der med et skudevåben rettet mod et eller andet sted. Hun forstod ikke samtalen og den blev skam også hurtigt glemt. Hun begyndte at komme til sig selv. Og det hele blev meget hurtigt virkeligt igen. Og lydene meget højere end før. Idet der igen blev affyret skud fik hun i en panisk bevægelse lagt sine hænder mod sine øre og hendes øjne klemte sig hårdt i. Hun prøvede at lukke situationen ude som den havde været før var hendes panik havde skjult sig. Hvis det ikke var fordi at hun i øjeblikket lå på maven ville hun uden tvivl have foldet sig sammen i en fosterstilling. Men det var der tydeligvis ikke mulighed for i øjeblikket.
Audrey rettede hurtigt de chokoladebrune forskræmte øjne mod Alessandro der smed sig ned ved siden af hende. Efterfølgende begyndte hun at se sig mere omkring. Hvor var Natasja? Igen så hun mod manden der tilsyneladende befandt sig i noget af et drama. ”Hvad foregår her?” kunne hun ikke lade være med at spørge. Hendes stemme rystede og det uskyldige ansigtsudtryk hun altid havde virkede næsten mere sårbart en før. Hun trak vejret lidt hurtigere og hun var nød til at synke en del gange for at få fjernet en generende klump der sad fast i halsen på hende. Det her var ikke lige hvad hun havde forventet da hun tog her ud.