en afslappende weekend - Jayden

tid: 14:00
sted: skoven
omgivelser: træer
vejr: klart og koldt

Richard sad lænet op ad et træ, hans øjne var lukkede og hans åndedræt ganske svagt, nærmest som om han sov. Et sted i nærheden forsvandt en næsten synlig ulv ind i skyggen under nogle træer, et øjeblik efter kom den tilbage i lyset. Ulvens navn var Tanja, og i dag var hun ikke alene i skoven, selvom det ikke kunne ses delte hun sit sind, med Richard. Hans krop lå i en slags dvale, mens han selv bevægede sig gennem skoven i ulveform sammen med sin trofaste ven. De sørgede for hele tiden at holde sig tæt på hans krop.

Jayden kom gående igennem skoven. Han var som altid på vagt, der kunne jo være elverpak overalt.. men samtidigt kunne han ikke lade være med at nyde naturen og de fredlige omgivelser. Ud af øjenkrogen opfangede han en person.. hurtigt trak han sit katana og pegede det imod skikkelsen!!!... det var en mand.. umiddelbart menneske.. der sov.. han så overrasket på ham.

Ulven drejede hovedet, bare lige for at tjekke, at Richard var ok, og stoppede forskrækket op. Den satte straks kurs mod kroppen og manden, Tanja snerrede vildt for at skræmme den fremmedevæk, og Richard fokuserede sin energi på at komme tilbage i sin egen krop.

Jayden så forbløffet på ulven, han svingede hurtigt sværdet efter dens hals!!

Sværdet gik direkte igennem ulvens hals uden at efterlade noget spor, og Richard satte sig op med et sæt, kom med et lille forskrækket udbrud og tog sig til halsen.

"..." Jayden så på ulven og så på fyren.. "hm, en ulv af mørke?"

Tanja snerrede og Richard rejste sig en smule usikkert, "rolig" sagde han til Tanja, så kiggede han på Jayden, "øh .. ja, noget i den stil ..."

"..." Jayden sænkede sværdet "den bider ikke?"

Han rystede på hovedet, "nej, ikke medmindre jeg ber hende om det" sagde han og ulven stillede sig ved siden af ham.

"Men hun kan?" Jayden så på ulven "men jeg kan ikke ramme hende.. der lyder ondt" han smilede svagt og satte sværdet på plads "undskyld den bratte vækning.. jeg troede du var en anden"

Han glippede lidt med øjnene, "tja, det har sine fordele" sagde han og skiftede hurtigt emne, "en anden?"

"En elver for at være mere præcis" sagde han og smilede svagt "ikke at jeg går og angriber alle elvere.. jeg troede du ville slå mig først"

Han så lidt forvirret på ham, "hør, er alle elvere aggressive mordere eller møder jeg bare de forkerte typer?" spurgte han, stadig en smule forvirret.

"..?" Jayden smilede svagt "de er nogle af de fredeligste typer... medmindre du møder dem alene, er sortelver eller befinder dig i deres skov.. laver magi i al offentlighed eller er dem en trussel" han så lidt vurderende på ham "er du ok?"

Han nikkede, "ja ... det lyder jo fredeligt, hvilken kategori falder du ind under?" spurgte han, "ja, jeg har det fint, lidt chokeret måske".

"Er i skoven, er en trussel og hjælper af sortelvere" han smilede svagt og lænede sig op af et træ

"skal jeg så også frygte for mit liv?" spurgte han og lagde en hånd på hovedet af Tanja.

"Nej.. det tror jeg ikke?" sagde han og lo

"det var godt, skoven er normalt et dejligt afslappende sted at opholde sig" sagde han, "så, hvis du er bange for elvere, hvorfor opholder du dig så i deres skov?".

"Fordi jeg elsker skoven.." Jayden sukkede

"det lyder upraktisk" sagde han med et lille grin.

"Det er dybt belastende for at sige det mildt" han grinede nedtrykt "men jeg er jo ikke død endnu.. så måske overdriver jeg lidt"

Han smilede svagt, "tja, hvis hvad jeg har set, kan tages som et pålideligt eksempel, så tror jeg ikke du overdriver ..." sagde han og tænkte på de mærkelige folk i parken.

"Du har set en elver gå amok?" han hævede et øjenbryn

Han nikkede, "det kan man vist godt kalde det ..." sagde han og rystede svagt på hovedet.